John Hatting (musiker)

Disambig bordered fade.svg For alternative betydninger, se John Hatting. (Se også artikler, som begynder med John Hatting)

John Bilde Hatting (5. juni 1948 i Sundby, København - 23. marts 2013[1][2] smst) var en dansk popsanger og musiker, der har deltaget i flere danske og internationale Melodi Grand Prix-konkurrencer.

John Hatting var medlem af gruppen Brixx, der i 1982 vandt Dansk Melodi Grand Prix med sangen "Video video". Efter succesen med Brixx etablerede John Hatting med sin ægtefælle Lise Haavik duoen Trax, der i 1984 deltog i det danske melodigrandprix med sangen "Vi hører sammen", der opnåede en sjetteplads i konkurrencen. Året efter stillede Trax op med sangen "Ved du hva’ du sku’" og opnåede en tredjeplads.

I 1986 deltog Trax igen, denne gang med sangen "Du er fuld af løgn" komponeret af John Hatting. "Du er fuld af løgn" vandt konkurrencen og deltog herefter i det europæiske Melodi Grand Prix, hvor sangen opnåede en sjetteplads i konkurrencen. Sangen blev alene fremført af Lise Haavik, og John Hatting optrådte således ikke på scenen. Han var dog med i koret på podiet.

Søndag den 24. marts 2013 fremgik det i medierne, at John Hatting pludselig var død.

Han er begravet på Vor Frelsers Kirkegård.

Referencer

Eksterne henvisninger

SkuespillerSpire
Denne danske sangerbiografi er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.
Biografi

Medier brugt på denne side

Exquisite-microphone.png
Forfatter/Opretter: unknown, Licens: GPL