John Flamsteed
John Flamsteed | |
---|---|
Personlig information | |
Født | 19. august 1646 Derbyshire |
Død | 31. december 1719 (73 år) Greenwich |
Ægtefælle | Margaret Flamsteed |
Uddannelse og virke | |
Uddannelsessted | Jesus College (fra 1670), University of Cambridge, Derby School (til 1662) |
Elev af | Isaac Newton |
Medlem af | Royal Society |
Beskæftigelse | Astronom |
Fagområde | Astronomi |
Arbejdsgiver | Royal Greenwich Observatory |
Arbejdssted | Royal Greenwich Observatory (fra 1676) |
Elever | Edmond Halley |
Kendte værker | Royal Greenwich Observatory |
Nomineringer og priser | |
Udmærkelser | Fellow of the Royal Society (februar 1676) |
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. |
John Flamsteed (født 14. august 1646 i Denby, død 31. december 1719 i Burstow) var en engelsk astronom.
Flamsteed var uddannet til præst, men blev ved Sacroboscos bog De sphaera ført til astronomien, kom 1670 i forbindelse med Newton i Cambridge og fik 1674 i opdrag at beregne månens kulminationstid for deraf at udlede tiden for floden; herved kom han med i den af Karl II nedsatte kommission til bedømmelse af den af Le Sieur de Saint-Pierre i forslag bragte metode til bestemmelse af længden til søs ved månedistancer. Da Flamsteed stærkt hævdede nødvendigheden af nyere stjernekataloger og bedre månetabeller, gav dette stødet til grundlæggelsen af observatoriet i Greenwich. I 1675, hvis første direktør Flamsteed blev med titlen Astronomer Royal. Samme år trådte han ind i den gejstlige stand og blev præst i Burstow i Surrey. Lige til sin død arbejdede Flamsteed ivrig mod det stillede mål, først med de simple instrumenter, han havde benyttet i Derby, fra 1689 med en efter hans forslag konstrueret murkvadrant.
Resultatet af hans talrige observationer er nedlagt i den første moderne stjernekatalog Historia coelestis britannica[1] og Atlas coelestis (1729 med 25 kort, og 1753 med 28 kort, af Fortin besørget en mindre udgave, 1776). Flamsteeds øvrige mindre arbejder er trykte i Philosophical Transactions of the Royal Society.
Noter
- ^ 3 bind, 1712, 2. udgave udgivet 1725 efter hans død af Halley
Kilder
- Flamsteed, John i Salmonsens Konversationsleksikon (2. udgave, 1919)
Eksterne henvisninger
- Wikimedia Commons har flere filer relateret til John Flamsteed
|
Medier brugt på denne side
Three-quarter length painting of Flamsteed, seated on a high-backed green upholstered chair, with a covered table on his left. He wears a black robe with white, squared collar. The sitter holds his right hand to his chest; the left rests on a brown leather-bound volume of his own stellar observations [eventually published posthumously as Atlas Coelestis, 1729] on the tabletop. An architectural pillar is visible behind.
Forfatter/Opretter: George Vertue / Thomas Gibson (1680-1751) , Licens: CC BY 4.0
John Flamsteed