John Cooke
John Cooke | |
---|---|
Født | 9. april 1937 Ansonia, Connecticut, USA |
Død | 26. december 2005 (68 år) Ridgefield, Connecticut, USA |
Uddannelse og virke | |
Uddannelsessted | Yale Law School, Ansonia High School |
Beskæftigelse | Roer |
Deltog i | roning ved sommer-OL 1956 - mændenes otter |
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. |
John Patrick Cooke (født 9. april 1937 i Ansonia, Connecticut, død 26. december 2005 i Ridgefield, Connecticut) var en amerikansk roer og olympisk guldvinder, født i Connecticut.
Sportskarriere
Cooke spillede amerikansk fodbold, mens han gik i skole. Da han begyndte på Yale University, begyndte at dyrke roning og kom med i skolens otter.[1] Yale-otteren repræsenterede USA ved OL 1956 i Melbourne, hvor amerikanerne var favoritter, da amerikanske ottere havde vundet guld ved alle de olympiske lege, de havde stillet op i. I indledende runde blev de dog kun nummer tre og måtte i opsamlingsheat, som de så vandt sikkert, og i semifinalen vandt de også, inden de i finalen først gik i spidsen lidt efter midtvejspunktet i løbet. Ulig finalerne i tidligere lege lykkedes det ikke amerikanerne at trække afgørende fra mod slutningen, og selv om de vandt, var canadierne blot et par sekunder efter på andenpladsen, mens australierne fik bronze, yderligere et par sekunder bagud. Besætningen i den amerikanske båd bestod ud over Cooke af Dave Wight, Tom Charlton, Don Beer, Charles Grimes, Rusty Wailes, Bob Morey, Caldwell Esselstyn og styrmand William Becklean. Der deltog i alt 10 både i konkurrencen.[2]
Videre karriere
Cooke studerede jura, hvorpå han kom ind i US Marine Corps, hvor han gjorde tjeneste i en årrække i Asien. Resten af sit liv arbejdede han i et luftfartsfirma, og han blev desuden lokalpolitiker, lige som han i en periode var ungdomstræner i amerikansk fodbold.[1]
OL-medaljer
- 1956: Guld i otter
Referencer
- ^ a b Bob Charlton, olympedia.org, hentet 19. juni 2024
- ^ Eights, Men, olympedia.org, hentet 19. juni 2024
Eksterne henvisninger
- John Cookes profil på Olympics.com (engelsk)
- John Cookes profil på Olympic.org (arkiveret) (engelsk)
- John Cookes profil på Sports-Reference OL-resultater (arkiveret) (engelsk)
- John Cookes profil på Olympedia (engelsk)
- John Cookes profil på FISA (engelsk)
Medier brugt på denne side
Olympic Movement flag
Proportions 2:3, created 1913, adopted 1914, first used 1920.
- Colors as per http://fairspielen.de/wp-content/uploads/2015/09/Annexe-3-Olympism_and_the_Olympic_Symbol_-_Principles_and_Usages_Guide-1.pdf
- blue: PMS 3005C
- yellow: PMS 137C
- black: PMS 426C
- green: PMS 355C
- red: PMS 192C
- Dimensions of the rings taken from http://fairspielen.de/wp-content/uploads/2015/09/Annexe-3-Olympism_and_the_Olympic_Symbol_-_Principles_and_Usages_Guide-1.pdf