John Brædder
John Brædder | |
---|---|
John Brædder på Middelaldercentret i 2013 | |
Borgmester i Guldborgsund Kommune | |
Embedsperiode 1. januar 2010 – 31. december 2021 | |
Stedfortræder | Flemming Jantzen (V) (2010-13) René Christensen (DF) (2014-17) Bo Abildgaard (S) (2018-2021) |
Foregående | Kaj Petersen (S) |
Efterfulgt af | Simon Hansen (S) |
Personlige detaljer | |
Født | 6. februar 1962 (61 år) Nykøbing Falster, Danmark |
Politisk parti | Guldborgsundlisten |
Informationen kan være hentet fra Wikidata. |
John Brædder (født i 6. februar 1962) er en dansk politiker og landmand, der var borgmester i Guldborgsund Kommune (2010-2021), valgt for Guldborgsundlisten siden Kommunalvalget i 2009.[1]
Karriere
Brædder stillede op for borgerlisten Nyt Nykøbing F. ved Kommunalvalg 2001 i den daværende Nykøbing Falster Kommune. Han fik blot tre personlige stemmer.[2]
I 2005 stillede han igen op, denne gang for Nyt Guldborgsund, som Nyt Nykøbing F. havde skiftet navn til, ved kommunalvalget dette år. Han modtog her 32 personlige stemmer.[3]
Kommunalvalget i 2009 var han spidskandidat for Nyt Guldborgsund. Han modtog 1.281 personlige stemmer, hvilket gjorde ham til borgmester i den nye Guldborgsund Kommune.[1]
Efter kommunalvalget 2013 fik Brædder 2.745 personlige stemmer,[4] og det lykkedes ham at beholde borgmesterposten på trods af Dansk Folkepartis store fremgang i kommunen og forudsigelser om, at René Christensen kunne blive partiets første borgmester. Han fik i stedet posten som viceborgmester.[5][6][7][8][9][10]
Ved kommunalvalget 2017 fik Guldborgsund Listen et stærkt valg,[11] og Brædder kunne fortsætte på borgmesterposten[12] med 6.912 personlige stemmer, hvilket var det næsthøjeste antal personlige stemmer i Region Sjælland, kun overgået af Carsten Rasmussen (S) i Næstved Kommune.[13]
Ved Kommunal- og regionsrådsvalg 2021 fik Brædder 3370 personlige stemmer, og Guldborgsundlisten mistede borgmesterposten til Socialdemokratiet, hvor Simon Hansen med 3342 personlige stemmer kunne overtage borgmesterposten.[14]
John Brædder var formand for det arkæologiske frilandsmuseum Middelaldercentret ved Nykøbing Falster fra 2007[15] til 2010, hvor posten blev overtaget af Anders Høiris.[16] Han sidder i bestyrelsen for erhvervsorganisationen Business LF, der varetager profilering af erhverv, turisme og bosættelser på Lolland-Falster.[17] Han sidder ligeledes i bestyrelsen udpeget af Guldborgsund Kommune for Femern Belt Development, som står for udviklingen af Femern Bælt-forbindelsen.[18]
Referencer
- ^ a b Guldborgsund Kommune. Kmdvalg.dk. Hentet 7/10-2013
- ^ Personlige stemmer Guldborgsund 2005. kmdvalg.dk. Hentet 14/2-2018
- ^ Personlige stemmer Guldborgsund 2001. kmdvalg.dk. Hentet 14/2-2018
- ^ Kommunalvalg d. 19. november 2013. kmdvalg.dk. Hentet 14/2-2018
- ^ 20/11-2013 John Brædder fortsætter i borgmesterstolen. Af Jesper Bøgh. Lolland-Falsters Folketidende. Hentet 20/11-2013
- ^ Lokalliste udmanøvrerede DF. Af Julie Mia Fogde. Jyllands Posten. Hentet 20/11-2013
- ^ 20/11-2013 ohn Brædder fortsætter i Guldborgsund. tv2east.dk. Hentet 20/11-2013
- ^ 20/11-2013 DF tabte Guldborgsunds borgmesterkæde på gulvet. Af Kresten Morten Munksgaard. Dr.dk. Hentet 20/11-2013
- ^ 20/11-2013 Tidligere skandale-borgmester blev ikke valgt ind. b.dk. Hentet 22/11-2013
- ^ Brædder fortsætter i Guldborgsund. Af Claus Würtzen. dr.dk. Hentet 22/11-2013
- ^ Komunalvalg Arkiveret 6. december 2017 hos Wayback Machine. Ritzau. Hentet 5/12-2017
- ^ Lokalliste i Guldborgsund sender DF ud i mørket og beholder borgmesterposten. Politiken. Hentet 14/2-2018
- ^ Hvem er vælgernes favorit? Her er stemmeslugerne i din kommune. TV Øst. Hentet 14/2-2018
- ^ Guldborgsund Arkiveret 17. november 2021 hos Wayback Machine. Hentet 17/11-2021
- ^ Middelaldercentrets Nyhedsblad 2006/2007 (PDF) Arkiveret 31. oktober 2014 hos Wayback Machine, middelaldercentret.dk, hentet 2/5-2013
- ^ Middelaldercentrets Nyhedsblad 2010 (PDF) Arkiveret 21. september 2013 hos Wayback Machine, middelaldercentret.dk, hentet 2/5-2013
- ^ Bestyrelse Arkiveret 2. december 2013 hos Wayback Machine. Businesslf.dk. Hentet 8/10-2013
- ^ Bestyrelse Arkiveret 4. december 2013 hos Wayback Machine. Femern.info. Hentet 22/11-2013
Eksterne henvisninger
- John Brædders hjemmeside Arkiveret 21. september 2017 hos Wayback Machine
- Profil på Guldborgsund Kommunes hjemmeside Arkiveret 22. december 2015 hos Wayback Machine
- Om John Brædder på Berlingskes hjemmeside
|
Medier brugt på denne side
Forfatter/Opretter: Toxophilus, Licens: CC BY-SA 3.0
Guldborgsund Kommunes borgmester John Brædder på Middelaldercentret i juni 2013