John Bardeen
John Bardeen | |
---|---|
Personlig information | |
Født | 23. maj 1908 Madison, Wisconsin, USA |
Død | 30. januar 1991 (82 år) Boston, Massachusetts, USA |
Dødsårsag | Hjerteanfald |
Gravsted | Forest Hill Cemetery |
Nationalitet | Amerikansk |
Bopæl | Madison |
Far | Charles Russell Bardeen |
Ægtefælle | Jane Maxwell (gift 1938-91) |
Børn | William A. Bardeen, James M. Bardeen |
Uddannelse og virke | |
Uddannelsessted | Madison Central High School, Princeton Universitet, University of Wisconsin High School, University of Wisconsin–Madison |
Elev af | Eugene Wigner |
Medlem af | Royal Society, Sovjetunionens videnskabsakademi (fra 1982), Ungarsk Videnskabsakademi, National Academy of Sciences (fra 1954), American Academy of Arts and Sciences med flere |
Beskæftigelse | Elektroingeniør, universitetslærer, fysiker, opfinder, ingeniør |
Fagområde | Fysik |
Arbejdsgiver | University of Minnesota, University of Illinois at Urbana-Champaign |
Kendt for | Transistoren BCS teori Superledere |
Nomineringer og priser | |
Udmærkelser | Harold Pender Award (1988), Lomonosov-guldmedaljen (1987), National Inventors Hall of Fame, Foreign Member of the Royal Society (1973), Oliver E. Buckley Condensed Matter Prize (1954) med flere |
Nobelpris | Nobelprisen i fysik 1956 og 1972 |
Eksterne henvisninger | |
John Bardeens hjemmeside | |
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. |
John Bardeen (født 23. maj 1908 i Madison, Wisconsin, USA, død 30. januar 1991 Boston, Massachusetts), var en amerikansk fysiker og elektrisk ingeniør. Han er den eneste der har modtaget Nobelprisen i fysik to gange. Første gang i 1956 for opfindelsen af transistoren, og igen i 1972 for den fundamentale teori i forbindelse med superledere.
Transistorer revolutionerede den elektroniske industri og banede vejen for informationssamfundet, hvor de er en afgørende komponent i alle elektriske enheder fra telefoner til missiler. Bardeens arbejde med superledere førte til den anden Nobelpris og dette arbejde bruges i dag i Nuklear Magnetisk Resonans og i medicinsk brug i MR-scanning.
- Der er for få eller ingen kildehenvisninger i denne artikel, hvilket er et problem. Du kan hjælpe ved at angive troværdige kilder til de påstande, som fremføres i artiklen.
Spire Denne artikel om fysik er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |
|
Medier brugt på denne side
Forfatter/Opretter: User:Gusme (it:Utente:Gusme), Licens: CC BY-SA 3.0
Vector image of the Nobel prize medal
John Bardeen
Nuclear physics