John Bardeen

Nobel prize medal.svg John Bardeen

Bardeen.jpg

Personlig information
Født23. maj 1908 Rediger på Wikidata
Madison, Wisconsin, USA Rediger på Wikidata
Død30. januar 1991 (82 år) Rediger på Wikidata
Boston, Massachusetts, USA Rediger på Wikidata
DødsårsagHjerteanfald Rediger på Wikidata
GravstedForest Hill Cemetery Rediger på Wikidata
NationalitetUSA Amerikansk
BopælMadison Rediger på Wikidata
FarCharles Russell Bardeen Rediger på Wikidata
ÆgtefælleJane Maxwell (gift 1938-91)
BørnWilliam A. Bardeen,
James M. Bardeen Rediger på Wikidata
Uddannelse og virke
Uddannelses­stedMadison Central High School,
Princeton Universitet,
University of Wisconsin High School,
University of Wisconsin–Madison Rediger på Wikidata
Elev afEugene Wigner Rediger på Wikidata
Medlem afRoyal Society,
Sovjetunionens videnskabsakademi (fra 1982),
Ungarsk Videnskabsakademi,
National Academy of Sciences (fra 1954),
American Academy of Arts and Sciences med flere Rediger på Wikidata
BeskæftigelseElektroingeniør, universitetslærer, fysiker, opfinder, ingeniør Rediger på Wikidata
FagområdeFysik Rediger på Wikidata
ArbejdsgiverUniversity of Minnesota, University of Illinois at Urbana-Champaign Rediger på Wikidata
Kendt forTransistoren
BCS teori
Superledere
Nomineringer og priser
UdmærkelserHarold Pender Award (1988),
Lomonosov-guldmedaljen (1987),
National Inventors Hall of Fame,
Foreign Member of the Royal Society (1973),
Oliver E. Buckley Condensed Matter Prize (1954) med flere Rediger på Wikidata
NobelprisNobel prize medal.svg  Nobelprisen i fysik 1956 og 1972
Eksterne henvisninger
John Bardeens hjemmeside Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

John Bardeen (født 23. maj 1908 i Madison, Wisconsin, USA, død 30. januar 1991 Boston, Massachusetts), var en amerikansk fysiker og elektrisk ingeniør. Han er den eneste der har modtaget Nobelprisen i fysik to gange. Første gang i 1956 for opfindelsen af transistoren, og igen i 1972 for den fundamentale teori i forbindelse med superledere.

Transistorer revolutionerede den elektroniske industri og banede vejen for informationssamfundet, hvor de er en afgørende komponent i alle elektriske enheder fra telefoner til missiler. Bardeens arbejde med superledere førte til den anden Nobelpris og dette arbejde bruges i dag i Nuklear Magnetisk Resonans og i medicinsk brug i MR-scanning.

Question book-4.svg Der er for få eller ingen kildehenvisninger i denne artikel, hvilket er et problem. Du kan hjælpe ved at angive troværdige kilder til de påstande, som fremføres i artiklen.
FysikSpire
Denne artikel om fysik er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.

Medier brugt på denne side