Johannes Schiørring
| Johannes Schiørring | |
|---|---|
| Født | 10. januar 1869  København, Kongeriget Danmark |
| Død | 16. januar 1951 (82 år) Fredriksberg, Sverige |
| Gravsted | Vestre Kirkegård |
| Far | Christian Schiørring |
| Barn | Nils Schiørring |
| Uddannelse og virke | |
| Uddannelsessted | Det Kongelige Danske Musikkonservatorium |
| Elev af | Valdemar Tofte |
| Beskæftigelse | Violinist |
| Nomineringer og priser | |
| Udmærkelser | Ridder af Dannebrog (1922) |
Information med symbolet  hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. | |
Johannes Schiørring (10. januar 1869 i København – 16. januar 1951 på Frederiksberg) var en dansk violinist og kgl. koncertmester, halvbror til Henry Schiørring og far til Nils Schiørring.[1]
Han var søn af kgl. kammermusikus Christian Schiørring og hustru Amalie født Erichsen, blev elev af Det Kgl. Danske Musikkonservatorium og professor Valdemar Tofte. Han var musiklærer i Bedford 1890-92 og blev efter sin hjemkomst ansat i Det Kongelige Kapel 1893. Schiørring var på gentagne studierejser til Berlin og Paris, var lærer ved Det Kgl. Danske Musikkonservatorium 1909-48 og koncertmester 1917-34. Han var medstifter af og bestyrelsesmedlem i Privat Kammermusikforening og var Ridder af Dannebrog.
Han blev gift 2. april 1909 med Karen Pullich (6. juni 1886 i København – 18. februar 1981 i Hundige), datter af overlærer ved Metropolitanskolen Anton Pullich (død 1894) og hustru Gerda født Kierboe (død 1949).
Kilder
- ^ "Johannes Schiørring". Dansk Biografisk Leksikon (lex.dk online udgave).