Johann Kuhnau

Johann Kuhnau
Personlig information
Pseudonym	Julius Kunstlieb
Født	6. april 1660 Geising, Sachsen, Tyskland
Død	5. juni 1722 (62 år) Leipzig, Sachsen, Tyskland
Uddannelse og virke
Uddannelses­sted	Kreuzschule
Elev af	Vincenzo Albrici
Beskæftigelse	Korleder, musikolog, dirigent, musikteoretiker, matematiker, jurist, komponist, organist
Elever	Reinhard Keiser, Johann David Heinichen, Georg Gottfried Wagner
Bevægelse	Barokmusik
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.  [ redigér på Wikidata ]

Johann Kuhnau (født 6. april 1660 i Geising, død 5. juni 1722 i Leipzig) var en tysk komponist og organist.

Kuhnau var Johann Sebastian Bachs forgænger som organist og thomaskantor i Thomaskirken i Leipzig.

Liv og gerning

Kuhnaus portræt, fra en hånd-farvet 1689-udgave af hans Neue Clavier-Übung, erster Theil.

Johann Kuhnau var søn af en møbelsnedker i Geisling, men fik stipendium til at gå på det berømte Evangelische Kreuzgymnasium i Dresden. Der efter studerede han både filosofi og jura i Leipzig, sådanne studier havde helt siden reformationen været det normale for akademisk uddannede kantorer. Han tog juridisk embedseksamen, men efter studietiden tiltrådte han en stilling som kantor i Zittau.

I 1682 vendte Kuhnau tilbage til Leipzig og fik to år efter en stilling som organist i Thomaskirken. I 1701 overtog han efter Johann Schelle som thomaskantor, en stilling han havde til sin død. Fra samme år havde han også embedet som universitetsmusikdirektør. Flere af hans elever blev komponister, blandt andre Johann David Heinichen og Christoph Graupner.

Kuhnau talte flydende fransk og italiensk, og oversatte fra hebraisk, gresk og latin. Ud over at komponere, arbejdede han som advokat, skrev skønlitteratur og fagbøger^[1] Kuhnaus mangesidige og betydelige personlighed gjorde et stærkt indtryk på hans samtidige, og samtidige musikere anså ham for at være et universalgeni. Johan Adlung skriver om ham: «Jeg ved ikke om han bragte meste ære over tonekunstnernes rækker eller [over] de andre lærde. Hans lærdom omfattede teologi, jura, retorik, digterkunst, matematik, fremmedsprog og musik.»^[2]

Han skrev musikerromaner helt i Christian Weises stil – de regnes som skoleeksempler på oplysningstidens realistiske fremstillingsmåde.

Musik

Kuhnau var særlig kendt for sine kompositioner for klaverinstrumenter. Musicalische Vorstellung einiger biblischer Historien for cembalo, som delvis også egner sig for orgel, anses som tidlige eksempler på programmusik. Den betydelige Neue Clavierübung påvirket Johann Sebastian Bach.

I kirkemusikken var Kuhnau mindre innovativ, her står tonesproget nærmere det sene 1600-tal end 1700-tallet.

I nyere tid er det blevet antydet, at Kuhnau kan have skrevet julekantaten Uns ist ein Kind geboren, som tidligere blev tilskrevet Bach (BWV 142).^[3]

Værker

• Ausgewählte Kirchenkantaten, red. Arnold Schering. Leipzig 1918
• Ausgewählte Klavierwerke, red. Kurt Schubert. Mainz 1938
• Der musicalische Quack-Salber, red. Kurt Benndorf. Berlin 1900 (eftertryk af udgave Dresden 1700)

Noter

Litteratur

• Apel, Willi. 1972. The History of Keyboard Music to 1700. Translated by Hans Tischler. Indiana University Press. ISBN 0-253-21141-7. Originally published as Geschichte der Orgel- und Klaviermusik bis 1700 by Bärenreiter-Verlag, Kassel.
• Becker-Cantarino, Barbara. 2005. German Literature of the Eighteenth Century: The Enlightenment and Sensibility, Boydell & Brewer. ISBN 9781571132468
• Butt, John. 1992. Liner notes, Johann Kuhnau: Keyboard Works, Harmonia Mundi HMX 2907360.61
• Hahn, K. 1956. Johann Kuhnaus "Fundamenta Compositionis", GfMKB: Hamburg 1956, 103–4.
• Hardin, James (ed.). 2001. The Camden House History of German Literature, Boydell & Brewer. ISBN 9781571131034
• Newman, W.S. 1953–4. A Checklist of the Earliest Keyboard "Sonatas" (1641–1738), Notes, xi (1953–4), 201–11.
• Rose, Stephen. 2011. The Musician in Literature in the Age of Bach, Cambridge University Press. ISBN 9781107004283
• Seares, Margaret. 2014. Johann Mattheson’s Pièces de clavecin and Das neu-eröffnete Orchestre: Mattheson’s Universal Style in Theory and Practice. Ashgate Publishing, Ltd. ISBN 9781472438461
• Silbiger, Alexander (ed.). 2004. Keyboard Music Before 1700 Routledge. ISBN 9781135924232
• Walker, Paul. 2004. Theories of Fugue from the Age of Josquin to the Age of Bach, University Rochester Press. ISBN 9781580461504