Johann Joseph Fux
| Johann Joseph Fux | |
|---|---|
| |
| Personlig information | |
| Født | 1660  Langegg bei Graz |
| Død | 13. februar 1741 Wien |
| Uddannelse og virke | |
| Beskæftigelse | Musikolog, dirigent, musikteoretiker, komponist, organist |
| Elever | František Xaver Richter, Jan Dismas Zelenka, Matthias Georg Monn, Gottlieb Muffat, Georg Christoph Wagenseil |
| Genre | Opera |
| Bevægelse | Barokmusik |
Information med symbolet  hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. | |
Johann Joseph Fux (1660 – 13. februar 1741) var en østrigsk komponist, musikteoretiker og pædagog i slutningen af barokperioden. Han er mest kendt som forfatter til "Gradus ad Parnassum", (1725) – en lærebog om grundlaget for komposition, der er blevet den mest indflydelsesrige bog om Palestrinastil renæssancepolyfoni. Næsten alle moderne kurser om renæssancens kontrapunkt, en grundpille af musiklæseplaner, står i nogen grad i gæld til Fuxs arbejde.
Liv og virke
Johann Joseph Fux var ældste søn af Andreas og Ursula Fux. Forældrene var bønder og Fux voksede op i enkle kår. Om hans tidlige liv er ikke stort mere kendt end at han omkring 1680 studerede ved universitetet i Graz, og mellem 1683 og 1687 i Ingolstadt.
I 1696 blev Fux udnævnt til organist ved Schottenstift i Wien og denne stilling beholdt han frem til 1702, da det kejserlige hof udnævnte ham til hofkomponist. Fra 1701 blev han kapelmester ved Stefansdomen i Wien og i 1711 musikdirektør ved hoffet, en af de vigtigste embeder i det europæiske musikliv. Som musikdirektør skrev han talrige operaer og oratorier.
Hans mest kendte opera Costanza e Fortezza blev opført i Praha i anledning af kroningen af Kejser Karl VI til konge af Böhmen.
Fux underviste i komposition, og blandt hans mest kendte elever var Georg Christoph Wagenseil, Gottlieb Muffat og Jan Dismas Zelenka.
Værker
Fux' mest indflydelsesrgke værk var kompositionslærebogen Gradus ad Parnassum (1725). Bogen var skrevet på latin og blev i 1742 oversat til tysk af Lorenz Christoph Mizler, en af Bachs elever. Bogen tjente som lærebog i kontrapunkt frem til 1900-tallet.
Fux komponerede 18 operaer, 50 messer, tre requiemer, 57 vespere og salmer, 10 oratorier og 29 partitas. Musikken af Fux gik snart i glemmebogen, men i slutningen af 1800-tallet "genopdaget" Ludwig von Köchel ham, og udgav en biografi og en værkfortegnelse.
Litteratur
- 272: 8 i Allgemeine Deutsche Biographie (ADB) (ses på
tysk Wikisource) - Erich Schenk: Fux, Johann Joseph. I: Neue Deutsche Biographie (NDB). Bind 5, Duncker & Humblot, Berlin 1961, ISBN 3-428-00186-9, Side 745 f. (Digitalisering).
- Michael Lorenz: «Fux Documents» (Wien, 2016)
Eksterne henvisninger
- Litteratur af og om Johann Joseph Fux i det tyske nationalbiblioteks katalog
- Verkfortegnelse etter Ludwig Ritter von Köchel, 1872
- Fux online, Österreichische Akademie der Wissenschaften
- Skabelon:Operone
- Gradus ad parnassum. Tysk oversetting av Lorenz Christoph Mizler (1742). E-bok fra Universitätsbibliothek der Universität Wien
- Frit tilgængelige noder af Johann Joseph Fux i Choral Public Domain Library (ChoralWiki)
- Frie noder af Johann Joseph Fux i International Music Score Library Project
|
Medier brugt på denne side
