Johann Heinrich Thöl
Denne artikel eller dette afsnit er forældet Se artiklens diskussionsside eller historik. Teksten er helt eller delvist kopieret fra et gammelt opslagsværk (Salmonsens Konversationsleksikon), og det er rimeligt at formode, at der findes nyere viden om emnet. Hvis teksten er opdateret, kan denne skabelon fjernes. |
Johann Heinrich Thöl (6. juni 1807 i Lübeck – 16. maj 1884 i Göttingen) var en tysk retslærd.
Thöl blev Dr. jur. 1829 i Heidelberg, samme år privatdocent i Göttingen, 1837 ekstraordinær professor sammesteds, 1842 ordentlig professor i Rostock, 1849 i Göttingen. 1848—49 var han medlem af den tyske Nationalforsamling. Udrustet med en sjælden skarpsindighed og stor kritisk sans, en analytiker af første rang, blev Thöl en banebryder på handelsrettens område, om der end ved hans logisk-deduktive metode også klæber metodens ensidighed.
Efter Thöls habilitationsskrift De verbi "an Ordre" cambiis vel indossamentis inserti vi atque effectu (1830) fulgte Der Verkehr mit Staatspapieren aus dem Gesichtspunkt der kaufmännischen Spekulation mit Berücksichtigung seiner juristischen Natur, Das Handelsrecht, I—III (1. bind 1841, 6. oplag 1879, 2. bind 1848, 4. oplag 1878, 3. bind 1880), Einleitung in das deutsche Privatrecht (1851), Praxis des Handelsrechts und Wechselrechts (1874), Aktienunrecht (1877), Theaterprozesse (1880) og det mod Levin Goldschmidt rettede Handelsrechtliche Erörterungen (1882).
Med skånselsløs kritik angreb Thöl Georg Beselers berømte bog Volksrecht und Juristenrecht (1843) i sit knusende stridsskrift Volksrecht. Juristenrecht. Genossenschaften. Stände. Gemeines Recht (1846). Thöl deltog i udarbejdelsen af forslag til veksellove blandt andet for Mecklenburg og til den almindelige tyske handelslovbog og publicerede forskellige arbejder derom: Zur Geschichte des Entwurfs eines allgemeinen deutschen Handelsgesetzbuches (1861) med flere.
Kilder
- Thöl, Johann Heinrich i Salmonsens Konversationsleksikon (2. udgave, 1927)
|
Medier brugt på denne side
Forfatter/Opretter: David Vignoni (globe, clock face/ring), Anomie (clock hands), David Göthberg (making the clock red, shadows). Anomie and David G (putting all the parts together)., Licens: LGPL
Globe with clock to represent a "current event"
Forfatter/Opretter:
The original uploader was Yzmo at engelsk Wikipedia.
Later versions were uploaded by Tene at en.wikipedia., Licens: LGPLThis image is combined from the following two images.