Johann Friedrich Blumenbach

Johann Friedrich Blumenbach

Johann Friedrich Blumenbach.jpeg

Personlig information
Født11. maj 1752 Rediger på Wikidata
Gotha Rediger på Wikidata
Død22. januar 1840 (87 år) Rediger på Wikidata
Göttingen Rediger på Wikidata
GravstedAlbani-Friedhof Rediger på Wikidata
BopælTyskland Rediger på Wikidata
Uddannelse og virke
Uddannelses­stedGeorg-August-Universität Göttingen,
Friedrich-Schiller-Universität Jena Rediger på Wikidata
Elev afCarl Friedrich Kaltschmied, Johann Ernst Neubauer Rediger på Wikidata
Medlem afRoyal Society,
Kungliga Vetenskapsakademien,
Det Kongelige Nederlandske Videnskabsakademi,
Accademia delle Scienze di Torino (fra 1803),
Det Preussiske Videnskabsakademi med flere Rediger på Wikidata
BeskæftigelseAnatom, universitetslærer, palæontolog, fysiolog, zoolog, læge, antropolog Rediger på Wikidata
FagområdeAntropologi Rediger på Wikidata
ArbejdsgiverGeorg-August-Universität Göttingen Rediger på Wikidata
EleverJohann Michael Ackner, Carl Friedrich Kielmeyer Rediger på Wikidata
Nomineringer og priser
UdmærkelserForeign Member of the Royal Society,
Fellow of the American Academy of Arts and Sciences (fra 1794) Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Johann Friedrich Blumenbach (født 11. maj 1752 i Gotha, død 22. februar 1840) var en tysk læge og naturforsker. Han regnes som vigtig indenfor fysisk antropologi.

Han studerede i Jena og Göttingen, hvor han 1776 blev ekstraordinær professor i medicin og inspektør ved det naturhistoriske museum. Her holdt han i næsten 60 år sine af tilhørere fra alle nationer besøgte forelæsninger over naturhistorie, sammenlignende anatomi, fysiologi og medicinens historie og indlagde sig navnlig stor fortjeneste af zoologien, idet han — endnu før Georges Cuvier — bragte den i nøje forbindelse med den sammenlignende anatomi. Af hans talrige skrifter kan nævnes flere i mange udgaver og oversættelser foreliggende hånd- eller lærebøger, såsom: Handbuch der Naturgeschichte (1780), Institutiones physiologicae (1787) og Handbuch der vergleichenden Anatomie & Physiologie (1804). Betydning i nutiden har dog navnlig de på grundlag af hans dengang ganske enestående kraniesamling udførte undersøgelser over menneskeracerne, der fx fremkom i hans berømte disputats De generis humani varietate nativa (1775); den heri såvel som i senere arbejder foretagne inddeling i 5 menneskeracer regnes som det ældste forsøg på en raceinddeling af menneskeheden.

Kilder

Question book-4.svg Der er for få eller ingen kildehenvisninger i denne artikel, hvilket er et problem. Du kan hjælpe ved at angive troværdige kilder til de påstande, som fremføres i artiklen.
LægevidenskabSpire
Denne artikel om lægevidenskab er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.

Medier brugt på denne side