Johann Anton Leisewitz
Johann Anton Leisewitz | |
---|---|
![]() | |
Personlig information | |
Født | 9. maj 1752 ![]() Hannover, Niedersachsen, Tyskland ![]() |
Død | 10. september 1806 (54 år) ![]() Braunschweig, Niedersachsen, Tyskland ![]() |
Gravsted | Martinifriedhof ![]() |
Ægtefælle | Sophie Leisewitz ![]() |
Uddannelse og virke | |
Uddannelsessted | Georg-August-Universität Göttingen ![]() |
Medlem af | Göttinger Hainbund, Argonauten-Orden ![]() |
Beskæftigelse | Juridisk digter, jurist, forfatter, digter ![]() |
Signatur | |
Information med symbolet ![]() |

Johann Anton Leisewitz (født 9. maj 1752 i Hannover, død 10. september 1806 i Braunschweig) var en tysk jurist og digter, der var en central digter under Sturm und Drang-perioden. Han er bedst kendt for skuespillet Julius von Tarent (1776), der inspirerede Friedrich Schillers Die Räuber.[1]
Han var en ven af Eschenburg, Moses Mendelssohn, Lessing, Nicolai, Herder og Goethe.
Han blev gift med Sophie Marie Katharina Seyler (1762–1833) i Hamburg i 1781. Hun var datter af den schweiziske teaterdirektør Abel Seyler. Sophies bror var bankieren Ludwig Edwin Seyler (1758–1836), chef for Berenberg Bank.[2]
Kilder
![]() | Wikimedia Commons har medier relateret til: |
- ^ Johann Anton Leisewitz, Encyclopedia Britannica
- ^ Leisewitz, Johann Anton, Neue Deutsche Biographie
Medier brugt på denne side
Johann Anton Leisewitz, painting attributed to Johann Heinrich Schröder (according to notice in: Jahrbuch des Geschichtsvereins für das Herzogtum Braunschweig. 4 (1905), S. 146 http://www.digibib.tu-bs.de/?docid=00042092)
Johann Anton Leisewitz, geb.: 1752, gest.: 1806
Signatur_Johann_Anton_Leisewitz