Johan Wiehe

Denne artikel eller dette afsnit er forældet Se artiklens diskussionsside eller historik. Teksten er helt eller delvist kopieret fra et gammelt opslagsværk (Salmonsens Konversationsleksikon), og det er rimeligt at formode, at der findes nyere viden om emnet. Hvis teksten er opdateret, kan denne skabelon fjernes.

Johan Wiehe
Personlig information
Født	15. oktober 1830 København, Danmark/Kongeriget Danmark
Død	22. januar 1877 (46 år)
Nationalitet	Danmark
Søskende	Michael Wiehe Wilhelm Wiehe
Børn	Viggo Wiehe
Beskæftigelse	Skuespiller
Information med symbolet hentes fra Wikidata.  [ redigér på Wikidata ]

Johan Henrik Wiehe (født 15. oktober 1830 i København, død 22. januar 1877 på Skt. Hans Hospital ved Roskilde) var en dansk skuespiller, yngre bror til Michael og Anton Wilhelm Wiehe, far til Viggo Wiehe.

Wiehe havde deltaget i den første slesvigske krig og var løjtnant, inden han 21. maj 1858 debuterede som Figaro i Mozart’s Opera »Figaros bryllup« på det kgl. Teater, hvor det blev hans ublide skæbne altid at have en scenisk bedre begavet broder foran sig. Den muntre Figaro passede ikke til W.’s sværlemmede skikkelse og tunge naturel, og det var ikke let at finde roller til ham; han kunde vel som Johan i »Ungdom og galskab« lægge en næsten plump komik for dagen, og han kunde i anstandsroller virke med en værdig alvor, men først ti år efter sin debut (1867) brød han afgørende igennem som Bothwell i Bjørnstjerne Bjørnson’s »Maria Stuart i Skotland« ved at åbenbare sit voldsomme temperament, sin fantasifulde oprindelighed. En sådan vildskab var ikke set på vor scene siden Dr. Ryge’s dage, men Wiehe nåede ikke i sine senere roller denne kunstneriske højde. Kun 45 år gammel måtte han afbryde sin virksomhed på grund af sindssygdom, der formørkede resten af hans liv. Han optrådte sidste gang 30. maj 1875 som Ørnulf i »Hærmændene på Helgeland«.

Kilder

• Wiehe, Johan Henrik i Dansk Biografisk Leksikon (1. udgave, bind 18, 1904), forfattet af A. Aumont
• Wiehe, Johan Henrik i Salmonsens Konversationsleksikon (2. udgave, 1928), forfattet af R. Neiiendam