Johan Schade

Johan Stefan Schade (født 8. december 1801 på Esrom Kro, død 1. oktober 1881Samsø) var en dansk præst og politiker.[1]

Schade var søn af kroejer Jens Tang Schade. Han blev student fra Helsingør Latinskole i 1821. Han var efterfølgende huslærer flere steder inden han blev teologisk kandidat i i 1839. Han var så huslærer i Nordby på Samså før han blev sognepræst i Grimstrup og Årre Sogne i Ribe Amt i 1853. Han blev tildelt en kapellan i 1853 på grund af dårligt helbred og blev afskediget i 1859. Schade boede på Samsø i sine sidste år til sin død i 1881.[1]

Han var medlem af Folketinget valgt i Ribe Amts 2. valgkreds (Hjertingkredsen) fra 27. maj 1853 til 6. september 1853. Han vandt over professor F.E.A. Schiern ved folketingsvalget 27. maj 1853 men nedlagde mandatet i september på grund af helbredsproblemer.[1]

Referencer

  1. ^ a b c Emil Elberling; Victor Elberling (1950), Rigsdagens medlemmer gennem hundrede aar 1848-1948, vol. II, København, s. 179