Johan Ludvig Mansa
Denne artikel eller dette afsnit er forældet Se artiklens diskussionsside eller historik. Teksten er helt eller delvist kopieret fra en gammel udgave af Dansk Biografisk Leksikon, og det er rimeligt at formode, at der findes nyere viden om emnet. Hvis teksten er opdateret, kan denne skabelon fjernes. |
Johan Ludvig Mansa | |
---|---|
Født | 10. april 1740 Zweibrücken, Rheinland-Pfalz, Tyskland |
Død | 13. april 1820 (80 år) |
Uddannelse og virke | |
Beskæftigelse | Gartner |
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. |
Johan Ludvig Mansa (10. april 1740 i Zweibrücken – 13. april 1820 på Fredensborg) var en tyskfødt gartner, far til Frederik Vilhelm og Jacob Henrik Mansa.
Biografi
1765 kom Mansa, hvis fader var hofgartner, til Danmark og blev gartner på herresædet Fuglsang. I firserne fik han ansættelse som gartner og slotsforvalter på Marienlyst ved Helsingør og i 1794 som gartner ved Frederiksborg Slotshave. Endelig blev han i 1799 ansat som gartner og slotsforvalter ved Fredensborg Slot. Mansa udmærkede sig særlig som pomolog, men også på landskabsgartneriets område har han indlagt sig fortjeneste, navnlig ved omlægning af haver fra fransk til engelsk stil.
Mansa har skrevet Havekatekismus eller Grundregler for nyttige Havevæxters Dyrkning i Danmark (1787), belønnet af det kongelige danske Landhusholdningsselskab. Skriftet udkom først 1789, efter at det på Landhusholdningsselskabets foranledning havde været gennemgået af 2 havekyndige mænd: inspektør Chr. Fr. Schmidt og botanisk gartner N. Bache. 5. oplag udkom 1843 (besørget af sønnen gartner J.L. Mansa). End videre udkom 1798 Udkast til Haveanlæg i den engelske Stil samt Anvisning til at inddele og beplante smaa Partier, 2 hæfter. Endelig opbevares i den Bülowske Manuskriptsamling i Sorø i håndskrift: Om Havedyrkningen.
Kilder
- Mansa, Johan Ludvig i Dansk Biografisk Leksikon (1. udgave, bind 11, 1897), forfattet af L. Helweg
- Dansk Biografisk Leksikons 2. udgave (bind 15, 1938), forfattet af A. Lange, og 3. udgave (1979-84, indgår i SDE), tilrettet af Å. Nicolaisen denstoredanske.dk
Litteratur
- Jan Steenberg, "Fra slotsgartner Mansas breve", s. 81-92 i: Kultur og Folkeminder, XVI, Nordsjællandsk Museumsforening, 1964.
|
Medier brugt på denne side
Forfatter/Opretter: David Vignoni (globe, clock face/ring), Anomie (clock hands), David Göthberg (making the clock red, shadows). Anomie and David G (putting all the parts together)., Licens: LGPL
Globe with clock to represent a "current event"
Forfatter/Opretter:
The original uploader was Yzmo at engelsk Wikipedia.
Later versions were uploaded by Tene at en.wikipedia., Licens: LGPLThis image is combined from the following two images.