Johan Ludvig Brabrand
| Johan Ludvig Brabrand | |
|---|---|
| Født | 1745  |
| Død | 1. marts 1804 |
| Nationalitet |  Dansk |
| Uddannelse og virke | |
| Beskæftigelse | Teolog, orientalist |
Information med symbolet  hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. | |
Johan Ludvig Brabrand (født 1745[1], død 1. marts 1804[2]) var en dansk orientalist.
Han var søn af landsdommer Frederik Brabrand og blev immatrikuleret ved Københavns Universitet 1760, studerede i Göttingen 1769 og i Leiden 1770.[3] Han syslede med studiet af de østerlandske sprog, især hebraisk, og brugte sine kundskaber i dette sprog til oversættelser af flere gammeltestamentlige bøger. 1777 udkom De tolv smaa Propheter paa Dansk, året efter Hagiograferne og 1781 profeterne Esajas, Jeremias og Ezekiel. Samtiden satte ikke megen pris på disse arbejder. Hans recensent i de Lærde Tidender mener, at det hverken var lykkedes ham "at gjøre den lærde nogen synderlig Tjeneste eller at gjøre det dunkle tydeligere for almindelige Læsere". Imidlertid fik han som en påskønnelse af sine arbejder 1780 titel af professor. Han døde 1804.
Kilder
- Fredrik Nielsen, "Johan Ludvig Brabrand", i: C.F. Bricka (red.), Dansk biografisk Lexikon, København: Gyldendal 1887-1905.
- Jens Worm, Lexicon over lærde Mænd.
- Rasmus Nyerup, Lit. Lex.
- Lærde Tidender, årene 1777, 1778, 1781 og 1804.
- ^ Personalhistorisk Tidsskrift, (1959), s. 139.
- ^ V. Richter, 100 Aars Dødsfald i Danmark (1791-1890), 1907. Hos LBL's Bladfond
- ^ Vello Helk, Dansk-norske studierejser 1661-1813, 1991, s. 81.
Denne artikel bygger hovedsagelig på biografi(er) i 1. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, udgivet af C.F. Bricka, Gyldendal (1887–1905). |
| ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Se også: Medier brugt på denne side
