Johan Lebrecht Lengnick

Johan Lebrecht Lengnick (172328. oktober 1776Ullevold ved Christiania) var en dansk-norsk generalauditør. Han var farfader til J.C.L. Lengnick.

Han var søn af Christian Lengnick, der først havde været officer og siden blev amtmandUsedom (død o. 1730); moderens navn var Anna Sabine f. von Passau. Han tilhørte den reformerte kirke og blev som juridisk kandidat hovmester for en ung grev Ahlefeldt-Laurwigen, hvilket gav anledning til, at han kom til Danmark. I 1753 blev han adjungeret den norske generalauditør Schulenburg og blev ved dennes afgang fra begyndelsen af 1754 hans eftermand. Han var deputeret i Krigsdirektoriet 1764-67 og i det norske Generalitets- og Kommissariatskollegium 1767-68; 1765 fik han titel af generalkrigskommissær. Han døde, "efter mange Aars Brystsygdom", 28. oktober 1776 på sin gård Ullevold (ved Christiania), hvis skønne haveanlæg m.m. var genstand for samtidens beundring og dannede grundlaget for John Colletts endnu mere storartede have og park.

Han var nemlig 17. juni 1761 blevet gift med en af Christianias rigeste piger, Sara Maria Plade (2. august 1728 – 29. oktober 1787), en datter af købmand Jens Gregersen Plade (død 1745) og Else Dorothea f. Stranger (død 1764). Formuen var imidlertid en halv snes år efter hans død ved slet og egennyttig forvaltning aldeles ødelagt, men blev ved Bernt Ankers velvilje og dygtighed atter delvis restitueret, så at de 2 børn til sidst fik o. 40.000 Rigsdaler til deling.

Kilder

  • H.J. Huitfeldt-Kaas, "Johan Lebrecht Lengnick", i: C.F. Bricka (red.), Dansk Biografisk Lexikon, København: Gyldendal 1887-1905.
  • J.C.L. Lengnick, Die Familie Lengnick.
  • J.N. Wilse, Reiseiagttagelser i nogle af de nordiske Lande I, 236 ff.
  • Bernt Moe, Tidsskrift for den norske Personalhistorie, I.


Denne artikel bygger hovedsagelig på biografi(er) i 1. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, udgivet af C.F. Bricka, Gyldendal (1887–1905).
Du kan hjælpe Wikipedia ved at ajourføre sproget og indholdet af denne artikel.

Når en omskrivning af teksten til mere nutidig sprog, og wikificeringen er foretaget, skal der anføres en reference med henvisning til forfatteren og den relevante udgave af DBL, jf. stilmanualen, dette angives som f.x:
{{Kilde |forfatter=Navn |titel=Efternavn, Fornavn |url=http://runeberg.org/dbl/... |work=[[Dansk Biografisk Leksikon]] |udgave=1 |bind=I til XIX |side=xxx |besøgsdato=dags dato}}
og herefter indsættelse af [[Kategori:Artikler fra 1. udgave af Dansk biografisk leksikon]] i stedet for DBL-skabelonen.