Johan Danielsen

Johan Danielsen

Christian Sofus Johan Helenius Danielsen.png

Personlig information
Født25. juni 1888 Rediger på Wikidata
Thorshavn, Færøerne Rediger på Wikidata
Død6. juli 1953 (65 år) Rediger på Wikidata
Saksun, Færøerne Rediger på Wikidata
GravstedThorshavn Rediger på Wikidata
Politisk partiSambandsflokkurin Rediger på Wikidata
Uddannelse og virke
BeskæftigelsePostmester, politiker Rediger på Wikidata
Nomineringer og priser
UdmærkelserMember of the Order of the British Empire,
ridder af Dannebrog,
Dannebrogordenens Hæderstegn Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Christian Sofus Johan Helenius Danielsen (født 25. juni 1888 i Tórshavn, død 6. juli 1953) var en færøsk postmester, sparekassedirektør og politiker (Sb). Han var indvalgt i det færøske Lagtinget fra Suðurstreymoy 1932–1936 og 1940–1943.[1][2]

Liv og gerning

Han var søn af postmester, sparebankdirektør og kammerråd Christian Cornelius Danielsen og hustru Anna Sofie Larsen. Han giftede sig omkring 1917[3] med Margrethe Müller, datter af købmand, skibsreder og lagtingsmand Søren E. Müller og hustru Margrethe Olsen. Deres eneste barn, en søn, døde som ung.[1][2][4]

Johan Danielsen begyndte at arbejde i postvæsenet i 1904. Den 1. december 1922 blev han postmester på Færøerne ved hovedpostkontoret i Tórshavn. Han var også direktør for Færø Amts Sparekasse og bestyrelsesformand i AS Færø Amtstidendes Bogtrykkeri, som udgav sambandsorganet Dimmalætting, Amtstidende for Færøerne.[1][2]

Han blev udnævnt til ridder af Dannebrogordenen og tildelt Dannebrogordenens Hæderstegn. Han blev også udnævnt til medlem af Den britiske imperieorden.[2]

Han trådte tilbage med alderspension den 1. juli 1953, men døde uventet af hjertestop under en fisketur ved Saksun blot nogen dage senere.[2]

Noter

  1. ^ a b c Dahl, Árni (2002). "Ævisøgur". Løgtingið 150 – Hátíðarrit (PDF) (færøsk). Vol. 2. Tórshavn: Løgtingið. s. 321. ISBN 978-99918-966-5-6. Arkiveret (PDF) fra originalen 2014-01-04.
  2. ^ a b c d e "Postmester Johan Danielsen". Dimmalætting: 1. 8. juli 1953.
  3. ^ "Forlovelse". Dimmalætting: 2. 14. marts 1917.
  4. ^ "Christian Cornelius Danielsen". Dagblaðið (færøsk): 2. 22. juni 1935.

Medier brugt på denne side