Jocelyn Bell
Jocelyn Bell Burnell | |
---|---|
Jocelyn Bell ved det Internationale astronomiårs møde i Paris 2009. Bell til højre. | |
Personlig information | |
Født | Susan Jocelyn Bell 15. juli 1943 Belfast, Nordirland |
Nationalitet | Britisk |
Bopæl | Armagh |
Religion | Kvæker |
Ægtefælle | Martin Burnell |
Barn | Gavin Burnell |
Uddannelse og virke | |
Uddannelsessted | Glasgow University, Cambridge University |
Medlem af | Royal Society (2003), National Academy of Sciences (fra 2005), American Academy of Arts and Sciences (fra 2018), American Astronomical Society (fra 2015), American Philosophical Society med flere |
Beskæftigelse | Astronom, fysiker, astrofysiker |
Forskningsområde | astrofysik |
Arbejdsgiver | University of Bath, University College London, The Open University, Southampton Universitet |
Arbejdssted | Open University, University of Oxford |
Kendt for | Opdagede den første pulsar |
Kendte værker | opdagelse |
Nomineringer og priser | |
Udmærkelser | Honorary Fellow of the Learned Society of Wales (2020), Esther Hoffman Beller Lekorat (2021), Sven Berggrens pris (2012), Albert A. Michelson-medaljen (1973), Dame Commander of the Order of the British Empire (2007) med flere |
Eksterne henvisninger | |
Jocelyn Bell Burnells hjemmeside | |
Andet | |
[1] | |
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. |
Jocelyn Bell Burnell (født 15. juli 1943 i Belfast, Nordirland) er en britisk astrofysiker som opdagede den første pulsar (i Krabbetågen).[2] Det skete i forbindelse med at hun arbejdede på sin afhandling under ledelse af Antony Hewish, som sammen med kollegaen Martin Ryle i 1974 fik Nobelprisen for opdagelsen. Det forhold at hun ikke blev inkluderet i prisen kritiseredes skarpt af blandt andet den kendte astronom Fred Hoyle, som selv havde bidraget til forståelsen af den første pulsar.[3]
Akademisk karriere
Hun tog en B.Sc. i fysik ved University of Glasgow 1965 og opnåede ph.d.-graden ved University of Cambridge 1969.
Jocelyn Bell arbejdede ved Southamptons universitet (1968-1973), University College London (1976-1982) og Royal Observatory, Edinburgh (1982-1991). Mellem 1973 og 1987 forelæste hun desuden ved Open University.[1] Fra 1991 til 2001 var hun professor i fysik ved Open University. Hun var desuden gæsteprofessor ved Princeton University. Hun var også Royal Astronomical Societys præsident mellem 2002 og 2004. P.t. er hun gæsteprofessor i astrofysik ved University of Oxford.[4][5]
Privatliv
Hun blev i 1968 gift med Martin Burnell. De har en søn og to sønnesønner. Bell er aktiv kvæker. Hun har også arbejdet for at forbedre betingelserne for kvindelige fysikere og astronomer.[6][7]
Referencer
- ^ a b "Jocelyn Bell Burnell". Contributions of 20th Century Women to Physics (CWP) (engelsk). University of California. 2001. Hentet 2009-05-14.
- ^ Colin Johnston (mars 2007). ” Arkiveret 25. februar 2012 hos Wayback Machine
- ^ Horace Judson (2003-10-20). "No Nobel Prize for Whining". New York Times (engelsk). Hentet 2009-05-14.
- ^ ”Queen's Birthday Honours 2007” (Webside ikke længere tilgængelig) (på engelska).
- ^ Jocelyn Bell Burnell | University of Oxford Department of Physics
- ^ Julie Ey, Ted Fife, Nickie Jennings, Susan Parker, Cindy Pennino och Kira Shultz. ” Arkiveret 26. september 2007 hos Wayback Machine
- ^ Ronan McGreevy (2012-01-12). "Irishwoman who discovered the 'lighthouses of the universe'". The Irish Times (engelsk). Hentet 2012-06-01.
|
|
Medier brugt på denne side
Forfatter/Opretter: Astronomical Institute, Academy of Sciences of the Czech Republic, Licens: CC BY-SA 3.0
Launch of the International Year of Astronomy in Paris. Drahomír Chochol, chairman of the Slovak National Node, Jiří Grygar, chairman of the Czech National Node and Jocelyn Bell Burnell, first pulsar discoverer, from the left.