Joachim af Preussen

Joachim af Preussen
	Prins Joachim i 1915
Prins af Preussen
Ægtefælle	Marie Auguste af Anhalt (g. 1916–20)
Børn	Karl Franz af Preussen;
Fulde navn	Joachim Franz Humbert
Hus	Huset Hohenzollern
Far	Wilhelm II af Tyskland
Mor	Augusta Viktoria af Slesvig-Holsten-Sønderborg-Augustenborg
Født	17. december 1890; Berliner Schloss, Berlin, Kongeriget Preussen, Tyske Kejserrige
Død	18. juli 1920 (29 år); Potsdam, Fristaten Preussen, Tyske Rige
Hvilested	Antikentempel, Potsdam, Brandenburg, Tyskland
	v; d; r;

Der er flere personer med dette navn, se Prins Joachim (flertydig).

Prins Joachim af Preussen (Joachim Franz Humbert) (17. december 1890 – 18. juli 1920) var en tysk prins af Preussen, der var den yngste søn af Tysklands sidste kejser, Wilhelm II og dennes hustru Augusta Viktoria af Slesvig-Holsten-Sønderborg-Augustenborg.

Prins Joachim blev uddannet som officer og deltog i Første Verdenskrig. Under krigen var han i spil som potentielt kongsemne til tronerne i Irland og Georgien. Prins Joachim havde svært ved at acceptere faderens abdikation og afskaffelsen af monarkiet ved Novemberrevolutionen i Tyskland i 1918. Han fik en dyb depression, der endte med at han begik selvmord som 29-årig i 1920.

Biografi

Tidlige liv

Fødsel og familie

Uddybende artikel: Huset Hohenzollern

Prins Joachim af Preussen blev født den 17. december 1890(1890-12-17) som det sjette af de syv børn, der blev født i ægteskabet mellem Tysklands kejser, Wilhelm II, og dennes hustru Augusta Viktoria af Slesvig-Holsten-Sønderborg-Augustenborg. Han kom til verden i de tyske kejseres og preussiske kongers hovedresidens, Det Kongelige Slot på øen Spreeinsel i det historiske centrum af Berlin, Det Tyske Kejserriges og Kongeriget Preussens daværende hovedstad.

Prins Joachim havde ved fødslen fem ældre brødre, Kronprins Wilhelm (der som den ældste søn var udset til at efterfølge deres far som tysk kejser), Prins Eitel Friedrich, Prins Adalbert, Prins August Wilhelm og Prins Oskar. I 1892 fik han desuden en lillesøster, den eneste pige i søskendeflokken, Prinsesse Viktoria Luise. Som familiens yngste søn indtog han en særlig plads i sin mors hjerte, og Prins Joachim var kendt for at være Kejserinde Augusta Viktorias yndlingsbarn sammen med sin eneste søster, Prinsesse Viktoria Luise.

I 1903 opkaldte det hamborgske rederi Hamburg-Amerika Linie passager dampskibet Prinz Joachim, der var blevet bygget på Flensborg Skibsværft til at sejle på linjerne til Sydamerika, efter prins Joachim.^[1]

Opvækst og uddannelse

Prins Joachim tilbragte sin barndom og ungdom i sine forældres residens i barokslottet Neues Palais i den vestlige del af Sanssoucis slotspark ved Potsdam sydvest for Berlin. Der voksede han op med sine søskende i en kølig militaristisk atmosfære i preussisk ånd, der blev forstærket af den generelle strenghed kejseren udviste overfor sine sønner. Som en prins fra Huset Hohenzollern blev det i overensstemmelse med familiens traditioner forventet, at han fik en militæruddannelse og gjorde karriere som officer. Som alle preussiske prinser blev han allerede på sin 10-års fødselsdag udnævnt til løjtnant i det 1. Garderegiment til fods, et infanteriregiment der havde den højeste rang blandt regimenterne i den preussiske hær, og som var kongerne af Preussens livregiment.

Ligesom sine ældre brødre tilbragte Prins Joachim sin skoletid i det såkaldte Prinzenhaus, et tidligere lystslot i Plön Slots park ved byen Plön i den dengang preussiske provins Slesvig-Holsten. Det var blevet indrettet til uddannelsessted for kejserens sønner, og fungerede som både bolig- og skolebygning for prinserne. På den såkaldte Prinzeninsel i den nærliggende Großer Plöner See blev der opført en uddannelsesbondegård, hvor prinserne kunne lære om landbrug, og nedenfor Plön Slot blev der bygget en særlig jernbanestation til brug for den kejserlige familie, kaldet Prinzenstation. Selvom enkelte andre børn blev udvalgt til at være klassekammerater med prinserne, var tættere kontakt med andre børn ikke ønskelig, og området omkring Prinzenhaus forblev afspærret af sikkerhedsmæssige årsager. Undervisningen der sluttede i 1910.

Efter at have afsluttet sin militære uddannelse, indtrådte Prins Joachim i 1911 som officer i det 1. Garderegiment til fods.

Første Verdenskrig

Deltagelse i krigen

Uddybende artikel: Første Verdenskrig

Velsignelse af soldaterne i slottet i Königsberg i Østpreussen i august 1914 efter udbruddet af Første Verdenskrig. På balkonen fra venstre Kronprinsesse Cecilie, Kejserinde Augusta Viktoria og Prins Joachim.

I juli 1914 brød Første Verdenskrig ud. Kort efter udbruddet af krigen blev Prins Joachim forfremmet til ritmester og efterfølgende forflyttet til Kurhessische Husaren-Regiment. Allerede i september 1914 blev han såret af et skud i låret under Slaget ved de masuriske søer i Østpreussen, hvor han deltog som kavalerikaptajn under den tyske offensiv på Østfronten. Da han ikke længere var i stand til at kæmpe ved fronten, sluttede han sig derefter til efterretningstjenesten.^[2]

Kandidat til troner

Uddybende artikler: Påskeopstanden 1916, Demokratiske republik Georgien og Litauens uafhængighedserklæring

Under Påskeopstanden i Irland i 1916, hvor militante irske republikaneres forsøgte at opnå uafhængighed fra Storbritannien, foreslog nogle af løsrivernes foregangsmænd at gøre Prins Joachim til konge i et selvstændigt Irland.^[3]^[4] De mente, at hvis opstanden lykkedes, og hvis Tyskland vandt Første Verdenskrig, kunne et uafhængigt Irland være et monarki med en tysk prins som konge, ligesom det var sket tidligere i Rumænien og Bulgarien.^[5] At Prins Joachim ikke talte engelsk blev også betragtet som en fordel, da han derved kunne være mere indstillet på at lære og fremme brugen af det irske sprog.^[6] Opstanden blev dog nedkæmpet efter seks dage, og idéen blev ikke til noget.

Efter Georgiens udråbelse af uafhængighed i kølvandet på den Russiske Revolution i 1917 blev Prins Joachim af flere tyske diplomater, blandt andet Friedrich-Werner Graf von der Schulenburg samt georgiske monarkister kortvarigt overvejet som kandidat til tronen i Georgien.^[7]

Den 16. februar 1918 erklærede Det Litauiske Råd Litauens uafhængighed. Men rådet var ude af stand til at danne en regering, politi eller andre statsinstitutioner på grund af den fortsatte tilstedeværelse af tyske tropper i den nye stats område. Tyskerne fremlagde forskellige forslag om at indlemme Litauen i Det Tyske Kejserrige, og et af disse forslag gik ud på at tilbyde Prins Joachim Litauens krone. Litauerne modsatte sig dog denne idé og håbede at kunne bevare deres uafhængighed ved at skabe et eget konstitutionelt monarki. Den 4. juni 1918 stemte rådet for at istedet tilbyde den litauiske trone til den tyske hertug Wilhelm af Urach, der accepterede og blev valgt til konge af Litauen under navnet Mindaugas 2.

Ægteskab

Ligesom sine brødre søgte Prins Joachim efter en jævnbyrdig ægtefælle. Hans foretrukne ægteskab med den romersk-katolske Prinsesse Elisabeth af Urach kunne ikke lade sig gøre på grund af religionsspørgsmålet.^[8] I stedet blev han 24 år gammel midt under krigen forlovet den 14. oktober 1915 med den blot 17-årige Prinsesse Marie Auguste af Anhalt, der var den eneste datter af Hertug Eduard 1. af Anhalt i hans ægteskab med Prinsesse Louise Charlotte af Sachsen-Altenburg.^[9] Brylluppet blev afholdt den 11. marts 1916 på Schloss Bellevue ved floden Spree i den nordlige ende af Tiergarten i Berlin.^[10]^[11] Brylluppet blev afholdt som et typisk krigsbryllup uden den store festivitas og kun med deltagelse af de nærmeste pårørende.

Allerede i december 1916 blev de forældre til sønnen Prins Karl Franz Joseph af Preussen, der blev født på Potsdamer Stadtschloss og opkaldt efter den nyligt afdøde Kejser Franz Joseph 1. af Østrig-Ungarn.^[12] Men ægteskabet blev ikke vellykket, og gik snart i oplæsning. Parret blev skilt i 1919 kort efter afslutningen på Første Verdenskrig. De direkte årsager til skilsmissen blev ikke kendt af offentligheden. Ifølge en rapport havde Marie Auguste allerede tidligere forladt sin mand og sit barn for at stikke af med en anden mand, men var under tvang blevet ført hjem på kejserens ordre. Hun havde søgt om skilsmisse, så snart krigen sluttede, og hendes mands familie havde mistet sin magt. Deres barnebarn, Prins Franz Wilhelm af Preussen giftede sig i 1976 med den russiske tronprætendent Maria Vladimirovna Romanova.

Efter krigen

Afskaffelsen af monarkiet

Uddybende artikel: Novemberrevolutionen

Umiddelbart før afslutningen af Første Verdenskrig, mistede Kejser Wilhelm hærens støtte og blev i lighed med de øvrige tyske fyrster tvunget til at abdicere, da monarkierne blev afskaffet i Tyskland ved Novemberrevolutionen i 1918, hvorefter han gik i eksil i Nederlandene, hvor han boede til sin død.^[13] Prins Joachim havde svært ved at acceptere faderens abdikation og sin nye status som almindelig borger. Han flyttede til Schweiz, hvor han, bedrøvet over afskaffelsen af monarkiet og formodentlig også det mislykkede ægteskab, udviklede en dyb depression. I Lugano hengav han sig til hasardspil. Det mislykkede forsøg på et monarkistisk statskup i marts 1920, Kappkuppet, knuste alle forhåbninger om genindførelse af monarkiet. I nedbøjet tilstand rejste Prins Joachim til sine forældres eksil i Nederlandene for at betro sig til sin mor, men den forhenværende kejserindes helbred var så svagt, at han ikke ville besvære hende. I stedet rejste han på sin storebror Kronprins Wilhelms opfordring tilbage til Potsdam for at tage sig af forvaltningen af familiens ejendomme.

Død

Da hans kone var ham utro med en bedrager, bad prinsen sin far, der var i eksil i Nederlandene om tilladelse til at ansøge om skilsmisse, hvad der dog blev afvist af eks-kejseren. Som et resultat tog prins Joachim, som tidligere havde lidt af alvorlige psykiske problemer, sit eget liv.^[14] Den 17. juli 1920 deltog han i en fest afholdt af sin fætter Prins Friedrich Sigismund af Preussen i Schloss Glienicke i Wannsee i nærheden af Potsdam. Efter at være vendt tilbage til Villa Liegnitz i Potsdam, som var forblevet i Huset Hohenzollerns besiddelse, forsøgte Prins Joachim at skyde sig selv med en militærrevolver. Han blev fundet alvorligt såret af sin bror Prins August Wilhelm og straks bragt til det nærliggende St. Josef Hospital.^[a] Han døde på hospitalet den følgende dag, den 18. juli 1920, i en alder af 29 år.^[15] Hans død siges at have knust hans mors hjerte, og Kejserinde Augusta Viktoria døde året efter. Prins Eitel Friedrich af Preussen, en af Prins Joachims brødre, sørgede for at blive værge for sin tre-årige nevø, før han fik frataget værgemålet af barnets mor, prinsesse Marie Auguste.

Begravelse

Bisættelsen fandt sted i Friedenskirche i Potsdam og blev overværet af feltmarskal og senere tyske rigspræsident Paul von Hindenburg og general og nationalistiske politiker Erich Ludendorff. Prins Joachims sarkofag blev opstillet i kirkens sakristi, indtil kisten med hans jordiske rester i 1931 blev overført til det lille rundtempel Antikentempel i den vestlige del af Sanssoucis slotspark i Potsdam, der siden 1921 var blevet brugt som mausoleum for medlemmer af Huset Hohenzollern. I templet, som ikke er åbent for offentligheden, hviler prinsen sammen med sin mor og andre slægtninge til Kejser Wilhelm II.

Titler, prædikater og æresbevisninger

Titler og prædikater

1890 – 1918: Hans Kongelige Højhed Prins Joachim Franz Humbert af Preussen
1918 – 1920: Joachim Franz Humbert Prinz von Preußen

Dekorationer

Preussen: Ridder af Den Sorte Ørns Orden
- Storkors med krone af Den Røde Ørns Orden

Ægteskab og børn

Prins Joachim blev gift den 11. marts 1916 på Schloss Bellevue i Berlin med Prinsesse Marie Auguste af Anhalt. Parret fik ét barn:

Karl Franz af Preussen (1916-1975), gift 1940 med Henriette Hermine Wanda Ida Luise Schönaich-Carolath og skilt 1946. Parret fik tre børn. Gift anden gang 1946 med Luise Dora Hartmann og skilt 1959. Gift tredje gang 1959 med Doña Eva Maria Herrera y Valdeavellano og fik to børn.

Anetavle

Frederik Vilhelm 3. af Preussen

Wilhelm 1. af Tyskland

Louise af Mecklenburg-Strelitz

Frederik 3. af Tyskland

Karl Frederik af Sachsen-Weimar-Eisenach

Augusta af Sachsen-Weimar-Eisenach

Maria Pavlovna af Rusland

Wilhelm 2. af Tyskland

Ernst 1. af Sachsen-Coburg og Gotha

Albert af Sachsen-Coburg og Gotha

Auguste af Reuss-Ebersdorf

Victoria af Storbritannien og Irland

Prins Edvard Augustus, hertug af Kent og Strathearn

Victoria af Storbritannien

Victoria af Sachsen-Coburg-Saalfeld

Joachim af Preussen

Frederik Christian 2. af Slesvig-Holsten-Sønderborg-Augustenborg

Christian August 2. af Slesvig-Holsten-Sønderborg-Augustenborg

Louise Augusta af Danmark

Frederik Christian August af Slesvig-Holsten-Sønderborg-Augustenborg

Christian Conrad Sophus Danneskiold-Samsøe

Louise Danneskiold-Samsøe

Johanne Henriette Valentine Kaas

Augusta Viktoria af Slesvig-Holsten-Sønderborg-Augustenborg

Karl Ludwig af Hohenlohe-Langenburg

Ernst 1. af Hohenlohe-Langenburg

Caroline af Stolberg-Gedern

Adelheid af Hohenlohe-Langenburg

Emich Carl af Leiningen

Feodora af Leiningen

Victoria af Sachsen-Coburg-Saalfeld

Se også

Noter

^ St. Josef-Krankenhaus Potsdam ligger tæt på Schloss Sanssouci.

Referencer

^ Kludas, Arnold (1996). Die Geschichte der deutschen Passagierschiffahrt 1850 bis 1990 (tysk). Augsburg: Weltbild. s. 124. ISBN 3-89350-821-X.
^ Commandant Gusthal (1932). Les héros sans gloire du 2e bureau [2. kontors helte uden hæder]. Histoires vécues (fransk). Éditions Baudinière.
^ Fitzgerald, Desmond (1968). Memoirs of Desmond FitzGerald, 1913-1916 (engelsk). London: Routledge & K. Paul. s. 141.
^ Cronin, Seán (1981). Irish nationalism: a history of its roots and ideology (engelsk). Continuum. s. 255.
^ aan De Wiel, Jérôme (2008). The Irish Factor, 1899-1919: Ireland's Strategic and Diplomatic Importance for Foreign Powers (engelsk). Irish Academic Press. s. 66.
^ Murphy, James H. (2001). Abject Loyalty: Nationalism and Monarchy in Ireland During the Reign of Queen Victoria (engelsk). CUA Press. s. 301.
^ Mamoulia, Georges (2006). Le Caucase dans les plans stratégiques de l'Allemagne (1941-1945)] (PDF) (fransk). Vol. 29. Centre d'études d'histoire de la defense. s. 53. Arkiveret fra originalen (PDF) 9. oktober 2016. Hentet 4. maj 2022.
^ Röhl, John C. G. (2008). "Der Weg in den Abgrund, 1900–1941". Wilhelm II (tysk). Vol. Band 3. München. s. 1261. ISBN 978-3-406-57779-6.
^ "Prince Joachim's Fiancee of Oldest German Dynasty", The Washington Post, 19. oktober 1915
^ "Prince Joachim Married", The New York Times, Amsterdam, 12. marts 1916
^ Röhl, John C. G. (2014). Wilhelm II : Into the Abyss of War and Exile, 1900–1941 (engelsk). Cambridge: Cambridge University Press. ISBN 978-0-521-84431-4. Hentet 2018-03-13.
^ Kirschstein, Jörg (2003). "Joachim Prinz von Preussen". Preussen.de (tysk). Arkiveret fra originalen 2009-06-08.
^ Bouton, S. Miles (2017). And the Kaiser Abdicates: the German Revolution November 1918 – August 1919 (engelsk). Library of Alexandria. ISBN 9781465538109 – via Google Books.
^ Malinowski, Stephan (2021). Die Hohenzollern und die Nazis. Geschichte einer Kollaboration (tysk). Berlin: Propyläen. s. 207. ISBN 978-3-549-10029-5.
^ "Kaiser's Youngest Son, Joachim Shoots Himself", The New York Times, Berlin, 18. juli 1920

Eksterne henvisninger

Wikimedia Commons har flere filer relateret til Joachim af Preussen
preussen.de – Huset Hohenzollerns officielle hjemmeside

Spire

Denne artikel om en kongelig eller fyrstelig person er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.