Joachim Ulrich von Sperling
Joachim Ulrich von Sperling (2. oktober 1741 på Alt Rubow i Mecklenburg-Schwerin – 1. juli 1791 i Slesvig by) var en dansk hofmand.
Han var søn af oberst Joachim Albrecht von Sperling til Rubow i Mecklenburg og Frederikke Elisabeth f. Reventlow, kom i meget ung alder til Danmark og udnævntes til page hos kong Frederik V, blev 1759 kammerpage, 1763 kammerjunker hos kronprinsen, 1766 kammerherre og rejsestaldmester. Samme år fik han l'union parfaite.[1] 1767 udnævntes han til oberst og fik det hvide bånd. Sperling var i høj grad yndet af Christian VII og var tidlig og sent om hans person, men måtte, da hans morbroder overkammerherre Ditlev Reventlow faldt i unåde, 1768 forlade hoffet. I juni 1770 udnævntes han til amtmand over Gottorp Amt, en stilling, han beklædte til sin død. 1790 blev han gehejmekonferensråd og ordenssekretær. Sperling afgik ved døden i Slesvig 1. juli 1791.
Han var 2 gange gift: 1. gang (10. juni 1769) med Anna Catharine f. Revenfeld (død 1778), datter af kammerherre, landråd Christian Ditlev Revenfeld og Augusta Christine f. Reventlow; 2. gang (1781) med Wilhelmine Christine f. von Barner (22. juli 1749 i Mecklenburg – 3. april 1805 i Slesvig), datter af konferensråd Magnus Friedrich von Barner til Bülow og enke efter Friedrich von Bernstorff.
Kilder
- Louis Bobé, "Joachim Ulrich von Sperling", i: C.F. Bricka (red.), Dansk Biografisk Lexikon, København: Gyldendal 1887-1905.
- ^ Aage Friis, Bernstorffske Papirer. Udvalgte Breve og Optegnelser vedrørende Familien Bernstorff i Tiden fra 1732 til 1835, København: Gyldendal 1907, s. 26.
Denne artikel bygger hovedsagelig på biografi(er) i 1. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, udgivet af C.F. Bricka, Gyldendal (1887–1905). |