Joachim Hartwig Johann von Barner

Joachim Hartwig Johann von Barner
Født25. marts 1699 Rediger på Wikidata
Mecklenburg Rediger på Wikidata
Død17. december 1768 (69 år) Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Joachim Hartwig Johann von Barner (25. marts 1699 i Mecklenburg17. december 1768) var mecklenburgsk adelsmand, der blev stiftamtmand, officer og godsejer i Danmark.

Han var søn af oberst og overadjudant i brunsvig-wolfenbüttelsk tjeneste Rudolph August Barner. Moderen er ukendt. Joachim Barner kom til Danmark i sin ungdom, hvor han indtrådte i hæren som officer.

Han blev 1726 kaptajnløjtnant i dansk tjeneste, 1730 kaptajn ved det sjællandske regiment, 1731 kaptajn ved Garden til Fods, 1733 kaptajn ved Garden og 1739 oberstløjtnant ved det lollandske hvervede infanteriregiment og fik samme år karakter af oberst.

1746 blev han stiftamtmand over Christiansands Stift og amtmand over Nedenæs Amt, 1751 amtmand over Kalundborg, Dragsholm, Sæbygård og Holbæk Amter, 1759 Ridder af Dannebrog. I maj 1768 blev han udnævnt til gehejmeråd, i oktober samme år afskediget efter ansøgning, da han følte sig svagelig. Han døde få måneder senere.

1738 overtog han herregården Vedbygård fra Lene Grubbe, der havde været gift med en slægtning til Barner. Hun var imidlertid stærkt forgældet, og Barner kunne overtage herregården som den største panthaver. Ved testamente af 1767 oprettede han af gården et stamhus under navnet Barnersborg. Da han ikke selv efterlod sig sønner, blev hans fættersøn Helmuth Gotthardt von Barner indsat som arving.

Joachim Barner blev gift første gang i 1740 med Mette Amalie Rosenkrantz (født 1707), som var kammerfrøken hos dronning Sophie Magdalene. Hun fik 1750 ordenen l'union parfaite og døde på Vedbygård 1755. To år efter hendes død ægtede han Elisabeth Tugendreich von Grambow (1732-1777).

Efterfulgte:
Henrik 6. af Reuss-Köstritz
Stiftamtmand over Christiansands Stift
1746 - 1751
Efterfulgtes af:
Frederik Adeler
Efterfulgte:
Henrik 6. af Reuss-Köstritz
Amtmand over Nedenæs Amt
1746 - 1751
Efterfulgtes af:
Frederik Adeler
Efterfulgte:
Henrik 6. af Reuss-Köstritz
Amtmand over Råbyggelagets Amt
1746 - 1751
Efterfulgtes af:
Frederik Adeler
Efterfulgte:
Frederik Adeler
Amtmand over Kalundborg Amt
1751 - 1768
Efterfulgtes af:
Eiler Christopher Ahlefeldt
Efterfulgte:
Frederik Adeler
Amtmand over Dragsholm Amt
1751 - 1768
Efterfulgtes af:
Eiler Christopher Ahlefeldt
Efterfulgte:
Frederik Adeler
Amtmand over Sæbygård Amt
1751 - 1768
Efterfulgtes af:
Eiler Christopher Ahlefeldt
Efterfulgte:
Frederik Adeler
Amtmand over Holbæk Amt
1751 - 1768
Efterfulgtes af:
Eiler Christopher Ahlefeldt