Jimmy Strain

Jimmy Strain
Personlig information
Fulde navnJames Henry Strain
Født28. november 1937
Chesham, England
Død9. november 1999 (61 år)
PositionMidtbanespiller
Seniorkarriere*
ÅrHoldKampe(Mål)
Chesham United
1956-1958Watford FC3(0)
1958-1959Millwall FC6(0)
1959-??Gravesend & Northfleet
Træner for
1969-70Aylesbury United
1973Vanløse IF
1974AGF
1975-1978Frem
1980-81Brønshøj
1986Tårnby
* Seniorklubkampe og -mål tælles kun for den hjemlige liga.

† Kampe (mål).

James Henry "Jimmy" Strain (født 28. november 1937 i Chesham, England, død 9. november 1999 i Vallensbæk) var en engelsk fodboldspiller og fodboldtræner. [1]

Jimmy Strain var i 1973 træner for Vanløse IF og førte klubben til en førsteplads i 2. division. Strain blev herefter hyret af 2. divisionsklubben AGF, men da klubben lå i bunden halvvejs inde i sæsonen, blev Jimmy Strain fyret. [2]

I efteråret 1975 overtog Jimmy Strain cheftrænerposten i Frem. Klubben fik DM-sølv i 1976 efter at have mistet førstepladsen på sidste spilledag til B 1903[3], men vandt pokalturneringen i 1978. I den efterfølgende Europa Cup for Pokalvindere besejrede Frem på hjemmebane franske AS Nancy med stjernen Michel Platini på holdet med 2-0. Jimmy Strain var ikke med i returopgøret, der blev tabt 0-4, idet han ikke kunne få fri fra sit civile job. [4]

1980-81 var Jimmy Strain træner for Brønshøj, som han sikrede oprykning til 2. division. En overgang var han også assistenttræner i Brøndby IF.

Noter

  1. ^ "Players" (PDF). Watfordfcarchive.com. Arkiveret fra originalen (PDF) 14. oktober 2017. Hentet 3. januar 2020.
  2. ^ "From kaldt til hjælp, da man fyrede Strain". Politiken, 14. august 1974. Hentet 2011-11-04.
  3. ^ "1976". Haslund.info. Arkiveret fra originalen 1. juli 2019. Hentet 3. januar 2020.
  4. ^ "Altid tilbage til Frem". Information, 7. november 1997. Hentet 2011-11-04.