Jim Carrey

Jim Carrey
Jim Carrey 2008.jpg
Personlig information
Fulde navnJames Eugene Carrey
Født17. januar 1962 (61 år)
Newmarket, Ontario, Canada
NationalitetCanada/USA canadisk/amerikansk
ÆgtefælleMelissa Womer (m. 1987–1995) (skilt)
Lauren Holly (m. 1996–1997) (skilt)
Kæreste(r)Jenny McCarthy (2005-2010)
Børn1
Beskæftigelseskuespiller
Aktive år1977–nu
RollerAce Ventura, Andy Kaufman, Bruce Nolan
Golden Globe
Golden Globe Award for Best Actor – Motion Picture Drama
1998 the Truman Show
Golden Globe Award for Best Actor – Motion Picture Musical or Comedy
1999 Man on the Moon
Teenchoice-priser
5

Jim Carrey (født James Eugene Carrey den 17. januar 1962 i Newmarket, Ontario, Canada) er en canadisk skuespiller, komiker, manuskriptforfatter og filmproducer. Han er mest kendt for sine komedier og gummiansigt i film som Ace Ventura: Pet Detective (1994), The Mask (1994), Fuld af løgn (1997), Jeg, mig & Irene (2000), Bruce Almighty (2003), Fun with Dick and Jane (2005), og Yes Man (2008). Carrey har også fået gode anmeldelser og opnået kommerciel succes i dramaroller i film som The Truman Show (1998) og Evigt solskin i et pletfrit sind (2004).

Biografi

Allerede som ti-årig indsendte Carrey sit CV til The Carol Burnett Show. I gymnasiet gav lærerne ham et par minutter ved slutningen af hver skoledag, hvor han kunne underholde sine klassekammerater med sin stand-up-rutine.

Jim Carrey 2010.jpg

Det gik skidt for Carrey-familien og de var nødt til at flytte til Toronto-forstaden Scarborough, hvor de påtog sig sikkerheds- og vægterarbejde ved fabrikken Titan Wheels. Carrey begyndte at arbejde i et otte-timers skiftehold hver dag efter skole. Med tiden kom familiens økonomi sig, efter de havde boet i et "folkevognsrugbrød" på en slægtnings græsplæne, og de kunne flytte tilbage.

Carrey forlod gymnasiet før tid og begyndte at arbejde i komedieklubber hvor han udviklede sit nummer, der blandt andet indeholdt parodier af berømtheder som Michael Landon og James Stewart.

Komediestarten

I 1979 flyttede han til Los Angeles i USA hvor han begyndte at arbejde i klubben The Comedy Store, hvor han blev bemærket af komikeren Rodney Dangerfield. Dangerfield syntes så godt om Carreys nummer, at han skrev kontrakt med Carrey som åbningsnummer på sine turnéoptrædender.

Carrey fik lejlighedsvis arbejde ved fjernsynet og små filmroller, hvilket med tiden førte til et venskab med Damon Wayans. Wayans' bror Keenen Ivory Wayans var ved at opbygge en sketch-baseret tv-serie for tv-stationen Fox, med navnet In Living Color og ansatte Carrey som en af skuespillerne. Carreys usædvanlige roller og opførelse på skærmen skabte opmærksomhed blandt seerne.

Filmkarriere

Carreys første hovedrolle i en film var i Ace Ventura: Pet Detective (1994). I løbet af 1990'erne medvirkede Carrey i en række succesrige film, blandt andre The Mask (1994), Batman Forever (1995), Ace Ventura: When Nature Calls (1995), Liar Liar (1997) og The Truman Show (1998).

I 1999 kæmpede Carrey hårdt for at få rollen som den afdøde komiker Andy Kaufman i filmen Man On the Moon. Adskillige skuespillere sloges om rollen, blandt andre Edward Norton, men instruktøren Milos Forman og andre filmskabere så Carrey som deres "Andy", da han aflagde prøve. Carrey optrådte for dem som Kaufman med Kaufmans egne bongotrommer. Carrey er meget elsket som komiker fordi han har et "gummi-fjæs" og kan gøre mange sjove og anderledes ting. Mange Carreyfans kan ikke lide de film han har lavet, som ikke er komedier. Der er også lavet fortsættelser af Carreyfilm men med andre skuespillere. Heriblandt Son of the mask, Dumb and dumber, Evan Almighty og Son of Ace ventura.

Priser

Carrey har fået to Golden Satellite Award-nomineringer og seks Golden Globe Award-nomineringer, hvoraf han har vundet to af dem. Han har været mest succesfuld med MTV Movie Award, med over 20 nomineringer og priser. Nogle af disse delt, blandt andet prisen for Bedste kys i 1995, som han delte med Lauren Holly. Han har også været nomineret tre gange til en Saturn Award.

Privatliv

To gange har Carrey været gift. Først med Melissa Womer, som han har datteren Jane med, og siden med skuespilleren Lauren Holly, et ægteskab som varede under et år.

Carrey datede i en periode Renée Zellweger, som han mødte på settet til Jeg, mig & Irene. Deres forhold sluttede dog i december 2000. I december 2005 begyndte Carrey at date skuespilleren og modellen Jenny McCarthy. Den 7. april 2010 afslørede Carrey på sin twitter-profil at forholdet – gennem 5 år – med kæresten Jenny McCarthy var nået til vejs ende.

Den 27. februar 2010 annoncerede Carrey på sin twitter-profil, at han var blevet bedstefar, efter hans 22-årige datter, Jane, havde født hans barnebarn. Hans kommentar på twitter var, "Jackson Riley Santana, My Granson, Born Today! This is what 7lbs.11oz. of California dynamite looks like", suppleret med et billede af nyfødte Jackson.

Den 7. oktober 2004 fik Carrey amerikansk statsborgerskab.

Han gik offentlig ud og fortalte om sine depressioner i november 2004 på 60 Minutes, hvor han også fortale om opvæksten under vanskelige kår.

Udvalgt filmografi

Eksterne henvisninger

Medier brugt på denne side

Flag of Canada (Pantone).svg
Flag of Canada introduced in 1965, using Pantone colors. This design replaced the Canadian Red Ensign design.
Jim Carrey 2010.jpg
Forfatter/Opretter: Roypack, Licens: CC BY-SA 3.0
Jim Carrey walking into the studio of the Late Show with David Letterman in 2010
Jim Carrey 2008.jpg
Forfatter/Opretter: Ian Smith from London, England, Licens: CC BY-SA 2.0
Jim Carrey, Yes Man premiere, 2008