Jette Fuglsang
Jette Fuglsang | |||
---|---|---|---|
Personlig information | |||
Fulde navn | Jette Cathrine Fuglsang | ||
Født | 31. maj 1978 Thisted | ||
Land | Danmark | ||
Død | 13. juli 2009 (31 år) Le Bourg-d'Oisans | ||
Gravsted | Thisted Vestre Kirkegård | ||
Partner | René Ahrenkiel | ||
Højde | 176 cm | ||
Holdinformation | |||
Disciplin | Landevejscykling | ||
Rolle | Rytter | ||
Ryttertype | Temporytter | ||
Amatørhold | |||
| |||
Professionelle hold | |||
| |||
Store sejre | |||
DM i holdløb – 2007 Mest vindende i klasse A – 2007 Mest vindende i klasse A – 2008 | |||
Del af Portal:Cykling | |||
Information med symbolet hentes fra Wikidata. | |||
Jette Cathrine Fuglsang (født 31. maj 1978 i Thisted, død 13. juli 2009 i Frankrig) var en dansk cykelrytter, der opnåede gode resultater i landevejscykling for kvinder.
Historie
Hun begyndte at cykle i barndomsbyen Thisted hvor hun startede i den lokale klub Thy Cykle Ring i 2000. Senere rykkede Fuglsang til Vejle hvor hun skiftede til Vejle Cykel Klub hvor hun cyklede ved siden af hendes arbejde som planteskolegartner. Eftersom talentet og ambitioner blev større skiftede Jette Fuglsang til CK Aarhus. Her begyndte resultaterne for alvor at komme. Hun blev bl.a. Danmarksmester i holdløb 2007 sammen med holdkammeraten Maria Kruse, samt nummer 2 i Danmarks Cykle Union´s gennemgående cup med 5 afdelinger. Det blev til i alt 6 første pladser i 2007 samt 4 andenpladser.
Op til sæsonstart 2008 skiftede hun til Fredericia CC som havde fået et cykelhold med store ambitioner på grund at stor sponsor støtte. Holdet skiftede i 2009 navn til Team High End Sport[1]. Det blev til 5 førstepladser i 2008 hvoraf de alle kom på enkeltstart. I sæsonens sidste løb der blev kørt omkring Padborg[2] den 28. september styrtede hun sammen med 2 holdkammerater, og toppen af lårbenet brækkede af hoften på Fuglsang[3].
Både i 2007 og 2008 var hun den mest vindende rytter i den danske A-række for kvinder[4].
Hun omkom under en træningstur i de franske alper den 13. juli 2009 hvor hun styrtede under nedkørslen på bjerget La Berarde, som er nabobjerg til Alpe d'Huez. Hun var sammen med sin kæreste René Ahrenkiel og nogle holdkammerater kørt fra byen Le Bourg-d'Oisans mod bjerget. Her var hun uheldig at ramme en autocamper og dernæst bjergmuren[5][6].
Jette Fuglsang var ved sin død ansat som områdeansvarlig i hus og have-afdelingen hos Bilka i Horsens hvor hun arbejdede ved siden af cyklingen[7]. Hun havde en kæreste, men ingen børn[8].
Hun blev begravet fra Thisted Kirke.
Referencer
- ^ Fredericia Cycle Club har fået nyt DCU Damehold (Webside ikke længere tilgængelig) Fredericia Avisen, 7. januar 2009
- ^ Jette Fuglsang kæmper trods brækket hofte (Webside ikke længere tilgængelig) Cykelsporten.dk, 26. oktober 2008
- ^ Jette Fuglsang er på cyklen igen Cykelsiderne, 28. november 2008
- ^ Jette Fuglsang er død Cyclingworld/DCU, den 13. juli 2009
- ^ Dansk kvinderytter omkommet efter styrt Arkiveret 16. juli 2009 hos Wayback Machine TV 2 Sport, 13. juli 2009
- ^ Jettes sidste cykeltur (Webside ikke længere tilgængelig) Vejle Amts Folkeblad, 16. juli 2009
- ^ Kvindelig cykelrytter fra Fredericia-hold død efter styrt (Webside ikke længere tilgængelig) Vejle Amts Folkeblad, 13. juli 2009
- ^ Jette døde i helikopteren Ekstra Bladet, 14. juli 2009
Eksterne henvisninger
- Jette Fuglsang på gravsted.dk
- (Video) Interview med Jette Fuglsang under præsentationen af Team High-End Sport i 2009 Arkiveret 4. marts 2016 hos Wayback Machine Fredericia Avisen, 6. april 2009
- Jette Fuglsangs profil på Cykelsiderne
- Jette Fuglsangs profil på ProCyclingStats (engelsk)
Medier brugt på denne side
(c) shape based upon MaillotDinamarca.PNG from User:Maillotero~commonswiki (which was derived from file:Jersey yellow.svg by User:IIVQ), CC BY-SA 4.0
Cycling jersey for Denmark