Jesu historicitet

Jesu historicitet har der været forsket i siden oplysningstiden og diskuteres stadig på baggrund af vurderinger af kildemateriale. Der findes en del teorier om, hvem Jesus var. For mange kristne er den historiske forståelse af Jesus aksiomatisk - forstået på den måde, at kristendommen bygger på troen på Jesus som Guds søn og frelseren. I virkeligheden ved man meget lidt om den historiske Jesus uafhængigt af kristne kilder om Jesus. Der findes kun få andre samtidige kilder, der dokumenterer hans eksistens.[1]

Historisk forskning

Kunstnerisk billede af Jesus ud fra flere kilder.

Som i al historisk forskning drejer Jesu historicitet sig om grader af sandsynlighed. I arbejdet med historiske kilder afgøres den historiske sandsynlighed af de kriterier og den metode, man som forsker anvender på kilderne.

De kriterier, som forskerne har anvendt, kan opdeles i to grupper, afhængig af deres funktioner. Den første gruppe tager udgangspunkt i den antagelse, at de ældste kilder giver de mest pålidelige oplysninger om den historiske Jesus. Denne gruppe kriterier har således til funktion at bestemme en overleverings alder. Den anden gruppe kriterier anvendes til at sandsynliggøre, hvad der i de enkelte ældste overleveringer kan siges at omhandle den historiske Jesus.

Historikeren E.P. Sanders skrev i 1985 bogen Jesus and Judaism, som ændrede forskningen af den historiske Jesus. Senere fulgte J. D. Crossan og G. Theissen. I Danmark har Per Bilde skrevet Den historiske Jesus (2012) og En religion bliver til (2001). Alle arbejder de ud fra historiske kriterier og metoder.

Den historiske kerne

Ud over evangeliernes eget vidnesbyrd ved vi meget lidt om den historiske Jesus.[1] Det kan dog fastslås, at der omkring 50 e.Kr. fandtes en jødisk gruppe, der var samlet om en person, som de kaldte Jesus, og at denne gruppe havde en bestemt forståelse af denne Jesus og hans død. I forskningen er det alment accepteret, at denne Jesus efter al sandsynlighed må have levet og med lige så stor sandsynlighed må være blevet henrettet ved korsfæstelse. Hvad man ellers ved om Jesus beror på den pålidelighed, som man tilskriver evangelierne, som er skrevet en menneskealder efter begivenhederne i Jesu liv.

Forskernes vurderinger af evangeliernes pålidelighed går fra, at de har en stor historisk værdi, til, at de er religiøse skrifter uden nogen som helst forankring i en historisk person. Ud over evangelierne har vi nogle få ikke-kristne historiske kilder fra antikken, der nævner Jesus.[2] Men da det ikke vides med sikkerhed, at disse kilder ikke har deres viden fra kendte kristne kilder, er heller ikke disse fuldstændig pålidelige.

Paulus, der kan siges at være den egentlige stifter af kristendommen, har i sine breve kun yderst sparsomme henvisninger til begivenheder i Jesu liv. På baggrund heraf og på baggrund af visse usammenhængende oplysninger i det Nye Testamente har enkelte forskere helt benægtet Jesu eksistens som andet end et opdigtet sammensurium. Imidlertid anser langt de fleste forskere det for at være usandsynligt, at der ikke skulle have levet en virkelig person, der har været ophavsmand til mange af udtalelserne og centrum for – i det mindste en del af – de beskrevne begivenheder.[2][3]

Uddybende Uddybende artikel: Jesu-liv-forskning

Se også

Referencer

  1. ^ a b Per Bilde: En religion bliver til, s. 29.
  2. ^ a b Per Bilde: Den historiske Jesus, s. 236.
  3. ^ Per Bilde: En religion bliver til, s. 130-31.

Litteratur

  • Manfred Baumotte (Hrsg.): Die Frage nach dem historischen Jesus. Texte aus drei Jahrhunderten. Gütersloher Verlagshaus Gerd Mohn, Gütersloh 1984. ISBN 3-579-00292-9.
  • Per Bilde: Den historiske Jesus. Anis 2012. ISBN 978-87-7457-668-6
  • Per Bilde: En religion bliver til. En undersøgelse af kristendommens forudsætninger og tilblivelse indtil år 110. Anis 2001. ISBN 87-7457-277-6.
  • Troels Engberg-Pedersen (red.): Den historiske Jesus og hans betydning. Gyldendal 1998. Af indholdet: Troels Engberg-Pedersen: "Gevinst og risiko i jagten på den historiske Jesus". Gerd Theissen: "Den kontroversielle historiske Jesus". E.P. Sanders: "Jesus i historisk kontekst". Halvor Moxnes: "Jesus' galilæiske kontekst". Jens Glebe-Møller: "Kristologi fra neden". ISBN 87-00-35230-6.
  • Robert W. Funk (Ed.): The Five Gospels: What Did Jesus Really Say? The Search for the Authentic Words of Jesus. Harper One 1996. ISBN 9780060630409
  • Geert Hallbäck: Den historiske Jesus som teologisk projekt. DK5=22.91. ISBN 87-00-35230-6
  • Mogens Müller: Jesusopfattelser – i den nytestamentlige forskning. Nyt Nordisk Forlag – Arnold Busck 1978. ISBN 8717024773
  • Ed Parish Sanders: Jesus and Judaism. 1985, ISBN 0-8006-2061-5.
  • Philipp Sarasin: Michel Foucault zur Einführung. Junius Verlag 2008. ISBN 3-88506-633-5
  • Gerd Theißen og Annette Merz: Der historische Jesus. Ein Lehrbuch. (1996) Vandenhoeck & Ruprecht, 4. oplag, Göttingen 2011. ISBN 3-525-52198-7.
  • Gerd Theissen: Soziologie der Jesusbewegung. Ein Beitrag zur Entstehungsgeschichte des Urchristentums. Kaiser 1977. ISBN 9783459011117.
  • Géza Vermes: Die Geburt Jesu. Geschichte und Legende (The Nativity. History and Legend, 2006). Primus-Verlag, Darmstadt 2007, ISBN 978-3-89678-348-6.

Eksterne henvisninger

PortalPortal:Kristendom


Autoritetsdata

Medier brugt på denne side

Yeshua1 Messiah.jpg
Forfatter/Opretter: Monozigote, Licens: CC BY-SA 4.0
Artistic image of Jesus from multiple sources, including the Shroud of Turin (XIV century).