Jess Svane
Jess Svane (født 5. maj 1959[1] i Qasigiannguit[2]) er en grønlandsk politiker (Siumut). Han var været minister for sociale anliggender, indenrigsanliggender og arbejdsmarked siden 5. april. Han var også tidligere minister 2019-2021, og han var borgmester fra 2005 til 2009 i Qasigiannguit og fra 2009 til 2013 Qaasuitsup Kommune.
Uddannelse og erhverv
Jess Svane er uddannet indenfor handel og kontor 1975-1978.[1] Han var lagerassistent 1978-1979 og byggeforvalteraspirant 1979-1981. Fra 1981 til 1989 var han leder i en trælasthandel. Han var trafikassistent i KGH 1989-1992 og blev havnechef for Royal Arctic Line i Qasigiannguit fra 1992 til 2001. Herefter var han forebyggelseskonsulent 2001-2004[2] og havde en butik fra 2002 til 2018.[1]
Politisk karriere
Svane var borgmester i Qasigiannguit Kommune 2005-2009 og borgmester i Qaasuitsup Kommune 2009-2013.[1] Ved kommunalvalget 2013 fik hans Siumut-partifælle Ole Dorph flest stemmer i kommunen (413 mod 363 til Svane),[3] og Dorph overtog borgmesterposten, mens Svane blev 1. viceborgmester.[4]
Han stillede op til inatsisartutvalget i 2014 og blev med 172 stemmer 1. stedfortræder for Siumut.[3] Han indtrådte i Inatsisartut som suppleant fordi flere Siumut-medlemmer blev ministre i Regeringen Kim Kielsen II.[5]
Ved kommunalvalget i 2017 i den nydannede Qeqertalik Kommune, som var blevet udskilt fra Qaasuitsup Kommune, fik Jess Svane med 185 stemmer Siumuts højestes stemmetal. Siumut og Inuit Ataqatigiit (IA) fik hver 7 pladser i kommunalbestyrelsen, mens Atassut fik en.[3] Svane ville gerne have været borgmester,[6] men medlemmer af Siumut indgik en aftale med Atassuts Naja Petersen som gjorde Enok Sandgreen fra Siumut til borgmester.[7] Men Siumut blev splittet, og fem medlemmer inkl. Svane endte med i stedet at støtte Ane Hansen fra IA som borgmester.[8] Otto Jeremiassen, Siumut, blev 1. viceborgmester.[9][10]
Ved inatsisartutvalget i 2018 fik Svane 161 stemmer, og han blev igen 1. stedfortræder for Siumut.[3] Han indtrådte igen som stedfortræder for Siumut-ministre med orlov,[11] og blev også valgt til Inatsisartuts 2. næstformand.[12]
Atassut trak sig fra Naalakkersuisut i april 2019, og ved den efterfølgende regeringsomdannelse fik Svane posten som minister for erhverv, energi og forskning i Regeringen Kim Kielsen VI den 10. april 2019.[13] 22. november 2019 fik han yderligere arbejdsmarkedsområdet lagt til sine ministerområder efter Erik Jensen havde trukket sig fra Naalakkersuisut.[14]
29. maj 2020 indgik Demokraatit i Naalakkersuisut, og ændringerne betød at Svane var minister for arbejdsmarked, forskning og miljø i Regeringen Kim Kielsen VII frem til 6. april 2021.[15]
Ved inatsisartutvalget i 2021 blev Svane for første med 197 stemmer valgt direkte til Inatsisartut. Han stillede til gengæld ikke op til samtidigt afholdte kommunalvalg.[3] Efter valget forlod Siumut Naalakkersuisut, men kom med igen ved regeringsomdannelsen 5. april 2022 hvor Svane blev minister for sociale anliggender, indenrigsanliggender og arbejdsmarked i Regeringen Múte Bourup Egede II.[16]
Privatliv
Jess Svane er gift og har fire børn.[2]
Referencer
- ^ a b c d Naalakkersuisoq for Sociale Anliggender og Arbejdsmarked, naalakkersuisut, arkiveret fra originalen 28. juni 2022, hentet 28. juni 2022
- ^ a b c CV Jess Svane DA (PDF), Inatsisartut, arkiveret fra originalen (PDF) 12. april 2023, hentet 28. juni 2022
- ^ a b c d e "Mandater og stedfortrædere", valg.gl (vælg det ønskede valg i menuen på siden)
- ^ Hanne Broberg (11. maj 2013), "Ole Dorph konstitueret som borgmester", Sermitsiaq, hentet 28. juni 2022
- ^ Camilla Dam (10. december 2014), Her er navnene på det nye Naalakkersuisut, KNR, hentet 28. juni 2022
- ^ "Skuffet Jess Svane: Jeg er blevet ofret", Sermitsiaq, 7. april 2017, hentet 28. juni 2022
- ^ Nukappiaaluk Hansen (7. april 2017), "Enok Sandgreen: Jeg bliver borgmester i Qaasuitsoq Kujalleq", Sermitsiaq, hentet 28. juni 2022
- ^ Jørgen Schultz-Nielsen (8. april 2017), "Drama i nord – Ane Hansen bliver alligevel borgmester", Sermitsiaq, hentet 28. juni 2022
- ^ Walter Turnowsky (10. april 2017), "Otto Jeremiassen bliver viceborgmester", Sermitsiaq, hentet 28. juni 2022
- ^ Jonas Fievé; Ivik Kristiansen (11. april 2017), Jess Svane forbigået igen, KNR
- ^ Walter Turnowsky værk=Sermitsiaq (15. maj 2018), Aleqa Hammond igen medlem af Inatsisartut
- ^ Walter Turnowsky (15. maj 2018), "Hans Enoksen valgt enstemmigt", Sermitsiaq
- ^ Jens Thorin (10. april 2019), Kielsen udpeger to nye naalakkersuisoq, KNR, arkiveret fra originalen 7. juni 2019, hentet 28. juni 2022
- ^ Jørgen Schultz-Nielsen (22. november 2019), "Vittus får udvidet sin magtposition", Sermitsiaq, hentet 28. juni 2022
- ^ Christine Hyldal (29. maj 2020), Overblik: Her er de nye naalakkersuisut, KNR, hentet 28. juni 2022
- ^ Merete Lindstrøm (5. april 2022), "Nyt Naalakkersuisut: Siumut får fiskeri og udenrigsanliggender", Sermitsiaq, hentet 28. juni 2022
Medier brugt på denne side
Forfatter/Opretter: Kenneth Wehr, Licens: CC BY-SA 4.0
Jess Svane, Naalakkersuisoq for erhverv, energi, forskning og arbejdsmarked, 2020 i Berlin