Jesper Sørensen

Jesper Sørensen
Personlig information
Født10. juni 1973 (51 år)
Danmark
Højde177 cm
PositionMidtbane
Klubinformation
Nuværende
Brøndby IF
Ungdom
1983-1990AGF Aarhus
Seniorkarriere*
ÅrHoldKampe(Mål)
1991-1995AGF Aarhus46(1)
1995Ikast FS (leje)?(?)
1995-1997F.C. København37(3)
1997-1999AGF Aarhus48(2)
1999-2004AB116(3)
2004-2006AGF Aarhus63(0)
Landshold
1988-1989Danmark U/1720(0)
1991-1992Danmark U/195(0)
1992-1995Danmark U/215(0)
Træner for
2009-2013AGF (assistent)
2013-2014Silkeborg IF
2015AGF (assistent)
2016-2018FC Fredericia
2019-2021Brøndby IF (assistent)
2021-2022Danmark U/21
2023-Brøndby IF
* Seniorklubkampe og -mål tælles kun for den hjemlige liga og er opdateret den 6. juli 2009.

† Kampe (mål).

‡ Landskampe og -mål er opdateret den 6. juli 2009

Jesper Sørensen (født 10. juni 1973) er en tidligere professionel dansk fodboldspiller og nuværende træner for Superliga-klubben Brøndby IF .

Karriere som spiller og træner

Jesper Sørensen har spillet i AGF, siden han var ca. 10 år gammel. Her nåede han mange seniorkampe i den hvide trøje inden han skiftede til F.C. København, Ikast FS og AB. I sommeren 2009 blev han assistenttræner i AGF.

Silkeborg IF

I juni 2013 blev han cheftræner for Silkeborg IF,[1] på en 2-årig kontrakt gældende til sommeren 2015. Sørensen førte Silkeborg IF tilbage til Superligaen i debutsæsonen fra 1.division 2013-14. Efterfølgende pga. en efterårssæson med bundrekord i antal point i Superligaen 2014-15 blev han fyret 8. december 2014.[2]

1.division 2013-14: 33 kampe med 20 sejre, 6 uafgjorte og 7 nederlag. Superligaen 2014-15: 17 kampe med 0 sejre, 4 uafgjorte og 13 nederlag.

AGF

Den 25. juni 2015 blev han ansat som assistenttræner i AGF sammen med Bent Christensen.[3] Han valgte at stoppe den 7. december 2015 efter at klubben havde ansat Glen Riddersholm som træner.[4]

FC Fredericia

Jesper Sørensen var træner for FC Fredericia fra 2016 til 2018. 1.division 2015-16: 13 kampe med 5 sejre, 4 uafgjorte og 4 nederlag.

I alt 88 kampe som cheftræner for Fredericia, heraf 34 sejre, 23 uafgjorte og 31 nederlag.[5] I sin tid i Fredericia brugte han 40 forskellige spillere.[5]

Brøndby IF

Sørensen blev i sommeren 2019 ansat som assistenttræner i Brøndby IF for den nyansatte cheftræner Niels Frederiksen. Her var Sørensen i 2021 med til at vinde Brøndbys første mesterskab i 16 år.

U/21-landsholdet

I august 2021 blev det afsløret, at Sørensen skulle være ny landstræner for Danmarks U/21-fodboldlandshold.[6] På trods af en mislykket kvalifikation til EM valgte DBU at forlænge med Jesper Sørensen den 8. december 2022.[7] Der gik dog ikke mere end en måned, før han valgte at tage tilbage til Brøndby for at blive cheftræner den 2. januar 2023.[8] Han nåede således blot 12 officielle kampe i spidsen for U/21 landsholdet.[5]

Brøndby IF

I januar 2023 kom Jesper Sørensen tilbage til Brøndby IF, da han blev ansat som ny cheftræner efter sin gamle chef Niels Frederiksen.[9] Sørensen var i sin anden sæson tæt på at vinde mesterskabet med Brøndby, da holdet snævert missede førstepladsen i sidste runde af Superliga-sæsonen 2023-2024.

Referencer

Eksterne henvisninger