Jernbaneloven af 8. maj 1894
Jernbaneloven af 8. maj 1894 – Lov nr. 88 om anlæg og drift af private jernbaner - er en af de tre store jernbanelove fra 1894, 1908 og 1918, der indeholdt hjemmel til anlæg og drift af de fleste danske privatbaner.
Indtil 1. april 1904 kunne der gives eneret til anlæg og drift af de i 1894-loven nævnte baner. Staten betalte halvdelen af anlægsomkostningerne. Eneretten gjaldt til 1. januar 1990, men staten kunne mod kompensation overtage banerne 25 år efter åbningen.
Det var specielt for 1894-loven, at eneretshaveren kunne vælge at anlægge banen med smalspor ned til 1.000 mm. Den ret blev udnyttet på De Bornholmske Jernbaner, Horsens-Bryrup og Kolding-Egtved.
24 af de 29 projekter blev gennemført indenfor lovens tidshorisont - Varde-Nørre Nebel dog uden sidebane. 3 projekter blev overført til 1908-loven og gennemført senere. Kun 2 projekter (Næstved-Karrebæksminde og Hurup-Agger) samt sidebanen Billum-Esbjerg blev aldrig gennemført.
Lovens projekter
- fra Nykøbing Sjælland til Holbæk
- fra Tølløse over Ruds Vedby til et punkt på Slagelse-Værslev Banen - anlagt Tølløse-Høng
- fra et punkt på Tølløsebanen til Sorø - anlagt Sorø-Vedde
- fra Kalvehave over Skovshuse til Vordingborg og Masnedsund
- fra Præstø til et punkt på statsbanen mellem Lundby og Haslev - anlagt Præstø-Næstved
- fra Hillerød til Frederiksværk
- fra Helsingør til Hornbæk
- fra Køge til Borup - ændret i 1908-loven til Kværkeby og i 1913 til Ringsted eller Kværkeby, anlagt Køge-Ringsted
- fra Kagerup til Helsinge
- fra Næstved til Karrebæksminde – overført til 1908-loven, men ikke anlagt
- fra Lyngby til Vedbæk
- fra Rønne over Aakirkeby til Nexø med sidebane til Almindingen - anlagt med smalspor
- fra Kerteminde til Odense eller Ullerslev og evt. fra Kerteminde til Dalby - anlagt Odense-Kerteminde-Dalby
- fra Svendborg til Nyborg
- fra Nørresundby over Sæby til Frederikshavn
- fra Nørresundby til Fjerritslev
- fra Fjerritslev til Thisted
- fra Aalborg til Hadsund - lovens eneste bane, der skulle være normalsporet
- fra Svenstrup over Nibe til Aars
- fra Lemvig over Harboøre til Thyborøn
- fra Nymindegab over Billum til Varde med sidebane fra Billum til Esbjerg - anlagt Varde-Nørre Nebel uden sidebanen
- fra Horsens til Vinding, evt. Bryrup - anlagt Horsens-Bryrup med smalspor
- fra Hammel enten syd om Brabrand Sø til Aarhus eller til Brabrand - anlagt Hammel-Aarhus syd om søen
- fra Give til Herning – overført til 1908-loven og anlagt som statsbane
- fra Hurup over Vestervig til Agger - ikke anlagt
- fra Vejle gennem Vejleådalen til Vandel
- fra Kolding til Egtved - anlagt med smalspor
- fra Ebeltoft til Thorsager - anlagt Ebeltoft-Trustrup
- fra Rødkærsbro over Kjellerup til Silkeborg - overført til 1908-loven, men kun som Rødkærsbro-Kjellerup, og Kjellerup-Silkeborg kom først med igen i 1918-loven
Eksterne kilder/henvisninger
- Lov om Anlæg og Drift af Private Jernbaner på Retsinformation.
- Lovteksten Arkiveret 17. marts 2013 hos Wayback Machine
Se også
- Jernbaneloven af 27. maj 1908
- Jernbaneloven af 20. marts 1918
- Jernbaneloven af 29. marts 1924 - om de sønderjyske landsdele
- Danske jernbaner