Jeriko

Jeriko أريحا, יְרִיחוֹ
Overblik
Land	Palæstina
Grundlagt	9500-tallet f.v.t.
Telefonkode	(+970) 02
Demografi
Indbyggere	23.220 (2016)
- Areal	59,0 km²
- Befolkningstæthed	394 pr. km²
Andet
Tidszone	UTC+2
Højde m.o.h.	-275 m
Hjemmeside	www.jericho-city.org
Oversigtskort
Jeriko Jerikos beliggenhed i Palæstina 31°51′22″N 35°27′47″Ø / 31.8561°N 35.4631°Ø / 31.8561; 35.4631Koordinater: 31°51′22″N 35°27′47″Ø / 31.8561°N 35.4631°Ø / 31.8561; 35.4631

Jeriko er en by, der ligger på Vestbredden i de af Israel besatte områder, efter Seksdagskrigen. Den betegnes som en af verdens ældste byer, da der har været bebyggelser på stedet i omkring 11.000 år.

Byen er omtalt i Bibelen under israelitternes folkevandring, hvor de støder på Jeriko. Israelitterne vil have lov til at passere, men byen afslår, hvilket får Josva til at sende hornblæsere til at gå rundt om byen, og blæse i deres horn, til bymuren falder sammen.

Fundamenter fra boområder afdækket ved Tell es-Sultan i Jeriko.

Historie

Jeriko er en af verdens ældste byer, første gang bosat omkring 12.000 f.Kr, men siden forladt og bosat igen omkring 9.600-7.000 f.Kr, altså umiddelbart efter den før-keramiske neolitiske kuldeperiode i yngre dryas. På denne tid havde byen antagelig mellem 200 og 1000 indbyggere.

Det arkæologiske fundsted blev udgravet allerede fra slutningen af 1800-tallet, men i moderne tid først af arkæologen Kathleen Kenyon 1952-58, nogen år før kollegaen James Mellaart startede udgravningene af den næsten lige så gamle by Çatal Höyük i Anatolien i Tyrkiet.

Der er fundet i alt 20 bosættelseslag efter hinanden i tid, og byen var betydelig både i stenalderen, i bronzealderen, i Bibelsk tid og under Romerriget.

Flyfoto som viser ruinerne af Tell es-Sultan.

Kenyon var egentlig interesseret i at udforske bronzealderbyen Jeriko, som også er kendt fra Bibelen, men fandt lag på lag med ældre, neolitiske bosættelsesrester. Befolkningen levede af jordbrug med korndyrkning (hvede og byg) og gazellejagt, men næppe husdyrhold i den tidligste periode.

Det mest karakteristiske ved byen er resterne af en dødskult, hvor afdødes hovedskaller blev påsmurt ler for at genskabe ansigtstrækkene, og cowrie-skaller blev indsat i øjenhulerne. Denne forfædre-dyrkelse foregik i bolighusene og var trolig funderet i hver enkelt familie. Siden landbrugsrevolutionen med ensidig kosthold medførte stærkt reduceret levealder i neolitisk tid, på måske blot 25-30 år, er det rimeligt at antage, at det store fokus på og frygten for en alt for tidlig død gav ophav til kultussen. Man finder samme kultus i flere andre byer i området, eksempelvis i Ain Ghazal i Jordan.

Byen havde runde eller ovale stenhuse og en sammenhængende ringmur af sten, flere meter høj. Det har længe været antaget, at dette var en forsvarsmur, men nyere studier konkluderer, at dette antagelig er en mur til værn mod oversvømmelse i det, som i dag er et tørt og karrigt landskab. Det faktum, at tilsyneladende forsvarstårne var opsat på indersiden af muren, styrker teorien om, at muren ikke havde nogen militær karakter. Det samme gør det faktum, at der trolig ikke fandtes andre bosættelser i området på denne tid, som kunne have udgjort nogen trussel mod Jeriko. Et af tårnene var hult indvendigt og der blev fundet en række menneske-skeletter i hullet, som synes at være blevet placerede i tårnet i slutningen af byens andre bosættelsesperiode.

Noter

v d r Højkulturer (12.500 til 200 f.Kr.) Frugtbare halvmåne Natufisk kultur Hassuna-kulturen Samarra-kulturen Halafperioden Ubaid Uruk-kulturen Abu Hureyra Jeriko Eridu Ebla Kish Lagash Mari Nagar Nippur Umma Det gamle Egypten Narmer Akhnaton Djoser Farao Havfolkene Kush Hieroglyffer Hyksos Kheops Kongernes dal Nilen Mastaba Nubien Pyramider Ramses II Theben Egyptisk religion Palæstina David Salomon Salomos Tempel Fønikien: Fønikere Astarte Baal Fønikisk skrift Hannibal Libanon-Ceder Karthago Purpur Kreta Ariadne Ikaros Knossos Labyrint Linear A Linear B Minoisk kultur Minos Minotauros Mykene Thalassokrati Thera Anatolien Göbekli Tepe Çatalhöyük Frygere Hattusas Hittitterne Indoeuropæisk Kanesh Krøsus Luvierne Lyderne Lykierne Midas Troja Urartu Mesopotamien Sumer Sumerisk mytologi Sumerisk Gilgamesh Akkad Assyrien Akkadisk Ninive Nimrud Babylonien Babylon Hængende haver Enuma Elish Hammurabi Mittani Marduk Kassitter Ur Uruk Assyriske paladsrelieffer Konger af Assyrien Assyriologi Den Persiske Bugt Dilmun Ikaros Makan Saba Dronningen af Saba Persien: Susa Chogha Golan Chogha Bonut Chogha Mish Elam Kura–Araxes-kultur Jiroft-kulturen Hurrierne Hurrisk Indien: Mehrgarh Harappa Vedisk religion Induskulturen Indo-ariere Mohenjo-Daro Kina: Xia-dynastiet Shang-dynastiet Zhou-dynastiet I Ching Kinesisk skrift Kon-fu-tse Lao-tse Sun Tzu Relaterede emner: Den neolitiske revolution Kunstvanding Domesticering Bystat Tidsregning Syndflod Kileskrift Rullesegl Ziggurat Lertøj Kobberalder Jernfremstilling Stridsvogn Se også: Andre indgange til historien

• Wikimedia Commons har flere filer relateret til Jeriko

Spire Denne artikel om Palæstinas geografi er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.