Jerevan

Jerevan
Երևան Rediger på Wikidata
Jerevans byvåbenJerevans byflag
Overblik
LandArmenien Armenien
BorgmesterTigran Avinyan[1] Rediger på Wikidata
Grundlagt782 f.v.t.[2] Rediger på Wikidata
Postnr.0001–0099 Rediger på Wikidata
Telefonkode10 Rediger på Wikidata
UN/LOCODEAMEVN Rediger på Wikidata
Demografi
Indbyggere1.052.754 (2022) Rediger på Wikidata
 - Areal227 km²
 - Befolknings­tæthed4.638 pr. km²
Andet
TidszoneUTC+4 Rediger på Wikidata
Højde m.o.h.1.000 m Rediger på Wikidata
Hjemmesidewww.yerevan.am
Oversigtskort
Jerevan
Jerevan
Jerevans beliggenhed i Armenien 40°10′53″N 44°30′52″Ø / 40.1814°N 44.5144°Ø / 40.1814; 44.5144

Jerevan (armensk: Երևան; Om denne lydfil [jɛɾɛˈvɑn] ?) er hovedstaden og den største by i Armenien. Den har 1.052.754(2022) indbyggere og ligger nær grænsen til Tyrkiet.

Etymologi og symboler

Ararats bjerg er byens naturlige vartegn.

Navnet Jerevan har sin oprindelse i den urartuske fæstning Erebuni, som er oprejst i nær forbindelse med midtbyen og nu kun består af ruiner. I tiden, hvor fæstningen blev rejst, var byen en af de vigtigste i Urartu. Fæstningen ligger i, hvad der i dag er et af tolv distrikter i Jerevan, Erebuni.[3]

Byens vartegn er Ararats bjerg beliggende i Tyrkiet, der i klart vejr kan ses fra ethvert sted i byen.

Byens våbenskjold indeholder en kronet løve,[4] som også indgår som element i republikken Armeniens rigsvåben. Den repræsenterer det armenske kongedømme grundlagt af den første konge af Kilikien, Leo II (hvis navn er latin for løve). Det heraldiske symbol bruges ofte både i Orienten og i Vesten genkalder styrke og storhed.

Historie

Jerevans historie begynder omkring 782 f.Kr. da fæstningen Erebuni blev bygget. Stedet havde strategisk betydning med sin beliggenhed ved Silkevejen, den vigtigste handelsrute mellem Europa og Asien. Jerevan har været kontrolleret af både arabere, persere og det Osmanniske Rige før Rusland annekterede byen i 1828. Mellem 1917 og 1991 var det en del af Sovjetunionen.

Geografi

Jerevan er beliggende i det østlige Armenien i den nordøstlige del af Ararat-dalen. Den øvre del af byen er omgivet af bjerge på tre sider, mens den på sydsiden går ned til bredderne af floden Hrazdan. Hrazdan deler Jerevan i to med en smuk dyb flodseng. Byen ligger i en højde rækkende fra 900 to 1.300 m OHO.

Som Armeniens hovedstad er Yerevan ikke en del af nogen marz ("provins"). I stedet grænser den op til følgende marzer: Kotayk (nord), Ararat (syd), Armavir (sydvest) og Aragatsotn (nordvest).

Klima

Jerevans klima er relativt kontinentalt med tørre, varme somre og kolde, korte vintre. Temperaturerne i august kan nå 40 °C, mens januar kan have temperaturer ned til -25 °C . Nedbørsmængden er lille med sin omkring 350 mm årligt.

JanFebMarAprMajJunJulAugSepOktNovDecÅr
Gennemsnitlig temperatur [°C]-7-26111924272620158-113
Nedbør [cm]22344211132227

Økonomi

Byen er et knudepunkt for handel med landbrugsvarer. Derudover producerer industrivirksomheder i byen metaller, maskininstrumenter, elektrisk udstyr, kemikalier, tekstiler og madprodukter.

Jerevan er ikke kun hovedkvarter for armenske virksomheder, men også for nogle internationale, fordi det ses som et attraktivt sted at outsource til for multinationale virksomheder fra Vesteuropa, Rusland og USA. Fornylig flyttede Lycos deres hovedkvarter fra Paris til Jerevan[kilde mangler]. Jerevan er også landets finansielle centrum, da den er hjemsted for Nationalbanken, børsen og nogle andre af de største banker i landet.

Udvikling

For nylig har Jerevan gået i gennem en udvikling og omlægning af mange bygninger, da gamle bygninger fra sovjet-perioden er blevet erstattet af nye. Denne byfornyelse er blevet mødt af modstand og kritik[5] fra nogle beboere.

Kultur

Operahuset oplyst ved nattetide.

Som centrum for armensk kultur er Jerevan hjemsted for Jerevan Statsuniversitet (1919), det armenske Videnskabsakademi, et historisk museum, et operahus, et musikkonservatorium og flere tekniske institutter. Matenadaran-arkiverne indeholder en rig samling af værdifulde antikke armenske, græske, assyriske, hebraiske, romerske og persiske manuskripter. Jerevan har flere store offentlige biblioteker, et antal museums og teatre, botaniske og zoologiske haver.

Turisme

Republik-pladsen

To store turistattraktioner er operahuset, ruinerne af en Urartu-fæstning og en romersk fæstning. Det Armenske Marriott Hotel er beliggende i hjertet af byen ved Republik-pladsen (også kendt som Hraparak).

Transport

Jerevan er hjertet i et omfattende jernbanenetværk.

Luft

Lufttrafikken til Jerevan ekspederes gennem Zvartnots International Airport, som ligger 10 km vest for byens centrum. Lufthavnen blev købt af en multimillionær argentinsk-armensk forretningsmand ved navn Eduardo Eurnekian. Den gennemgik en omfattende renovering begyndende i 2004, som kostede mere end 100 millioner USD og stod færdigt i 2007 med en ny terminal.

En anden lufthavn, Erebuni Airport, er beliggende lige syd for byen, men bruges primært af militæret.

Bus

Siden 1949 har trolleybusser kørt omkring i Jerevans gader. Byen havde tidligere også sporvogne, men disse blev nedlagt i januar 2004.

Metro

Jerevan Metro er en undergrundsbane, der betjener hovedstaden. Indvendigt ligner det de vestlige tidligere Sovjetnationers med lysekroner hængende fra korridorerne. De fleste af metrostationernes navne blev skiftet efter Sovjetunionens fald og Republikken Armeniens uafhængighed.

Venskabsbyer

Referencer

  1. ^ Navnet er anført på engelsk og stammer fra Wikidata hvor navnet endnu ikke findes på dansk.
  2. ^ www.yerevan.am (fra Wikidata).
  3. ^ Voir les articles Histoire d'Erevan, Histoire de l'Arménie, Urartu et Erebouni.
  4. ^ Detaljer på"byens hjemmeside". Hentet 21. marts 2008.. (engelsk)
  5. ^ "www.armenianow.com". Arkiveret fra originalen 12. august 2010. Hentet 14. maj 2008.

Eksterne henvisninger

Medier brugt på denne side

Flag of Canada (Pantone).svg
Flag of Canada introduced in 1965, using Pantone colors. This design replaced the Canadian Red Ensign design.
Flag of Montenegro.svg
Montenegros flag (i brug den 13. juli 2004).
Flag of Iran.svg
Flag of Iran. The tricolor flag was introduced in 1906, but after the Islamic Revolution of 1979 the Arabic words 'Allahu akbar' ('God is great'), written in the Kufic script of the Qur'an and repeated 22 times, were added to the red and green strips where they border the white central strip and in the middle is the emblem of Iran (which is a stylized Persian alphabet of the Arabic word Allah ("God")).
The official ISIRI standard (translation at FotW) gives two slightly different methods of construction for the flag: a compass-and-straightedge construction used for File:Flag of Iran (official).svg, and a "simplified" construction sheet with rational numbers used for this file.
Yerevan post office.jpg
Forfatter/Opretter: Sven Dirks, Wien, Licens: CC BY-SA 4.0
Main Post Office in Yerevan, Armenia
Flag of Syria.svg
Det er let at give dette billede en kant
Ararat-brume.jpg
(c) I, Bouarf, CC BY-SA 3.0
Ararat et Massis dans la brume
Flag of Yerevan.svg
Երևանի դրոշ
NightOpera.jpg
Forfatter/Opretter: Eupator, Licens: CC BY-SA 3.0
Opéra Erevan de nuit
Hye-Yerevan.ogg
Forfatter/Opretter: Susanna Mkrtchyan, Licens: CC BY-SA 4.0
Pronunciation of "Yerevan" in Eastern Armenian. Female voice. Speaker from Armenia.
Coat of аrms of Yerevan.svg
Երևանի զինանշան