Jeppe Duvå

Jeppe Duvå
Født11. december 1960 (63 år)
FarJournalist Egon Albert Duvå (død 1991)
MorSygehjælper Litsia Wølk Duvå, f. Madsen (død 2020)
ÆgtefælleJournalist og kommunikationsrådgiver Hanne Stetting Duvå (f. 1961)
BørnBarbara Stetting Duvå (f. 1998) og Maria Stetting Duvå (f. 1999)
Uddannelse og virke
Uddannelses­stedDanmarks Journalisthøjskole (1984-88)
BeskæftigelseAnsvarshavende chefredaktør ved Kristeligt Dagblad (2022-)
Nomineringer og priser
UdmærkelserYoung Leaders’ Program, U.S. State Department (2003); Thanks to Scandinavia, Israel (2006).[1]

Jeppe Duvå (født 11. december 1960 i København) er en dansk journalist, der siden 2022 har været ansvarshavende chefredaktørKristeligt Dagblad.[2]

Uddannelse

Jeppe Duvå er uddannet journalist fra Danmarks Journalisthøjskole 1984-1988 og tog 1993-1994 en diplomuddannelse i økonomisk journalistik. I sin tid som værnepligtig i 1981 blev han uddannet som sanitetssoldat.[1]

Karriere

Duvå var ansat på dagbladet Politiken 1988-1995 efter at have været journalistpraktikant samme sted 1986-1987. 1994-1995 var han nyhedsredaktør på avisen. 1995-1998 var han erhvervsjournalist på Børsens Nyhedsmagasin, afbrudt af et år som reporter på DR TV-Avisens erhvervsredaktion 1996-1997.

Duvå blev ansat på Berlingske som journalistisk coach på avisens erhvervsredaktion 1998. Efterfølgende var han i perioden 1999-2002 erhvervsredaktør og 2002-2006 debatredaktør og leder af Berlingskes lederkollegium, det vil sige ansvarlig for formuleringen og udviklingen af avisens holdninger. I 2006-2007 arbejdede han som konsulent i finansiel kommunikation i konsulentvirksomheden Bottomline Communications A/S. Siden 2007 har han været i ledelsen af Kristeligt Dagblad som nyhedschef (2007-2013), redaktionschef (2013-2022) og chefredaktør (fra 2022).[2]

Duvå har siden 2000 været medlem af censorkorpset for Danmarks Medie- og Journalisthøjskole (DMJX) og siden 2019 formand for Ankenævnet for Trykte Medier. Siden 2022 har han været medlem af Redaktionelt Udvalg i Danske Medier, og han er medstifter af Aloysius Selskabet.[1]

Forfatterskab

Duvå har skrevet Politikens Stil og Brug (1993) og været medredaktør af Vindue til verden – spejl af eksistensen, 27 tekster til Erik Bjerager (2018).[1]

Privatliv

Duvå er gift med journalist Hanne Stetting Duvå (født 28. marts 1961), med hvem han har to voksne døtre.[3]

Referencer