Jens Rasmussen Dahlkild

Jens Rasmussen Dahlkild
Født	14. maj 1805 Svanninge Sogn
Død	11. november 1855 (50 år)
Barn	J.J. Dahlkild
Uddannelse og virke
Beskæftigelse	Landmand
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.  [ redigér på Wikidata ]

Formatering Denne artikel bør formateres (med interne links, afsnitsinddeling o.l.) som det anbefales i Wikipedias stilmanual. Husk også at tilføje kilder!

Der er for få eller ingen kildehenvisninger i denne artikel, hvilket er et problem. Du kan hjælpe ved at angive troværdige kilder til de påstande, som fremføres i artiklen.

Jens Rasmussen, fra 14. december 1853 Jens Rasmussen Dahlkild (født 14. maj 1805 i Svanninge Sogn, død 11. november 1855), var et af de folkevalgte medlemmer af Den Grundlovgivende Rigsforsamling.

Han var søn af gårdfæster Rasmus Christensen (1761-1828) og hustru Karen Jensdatter (1769-1831).

Efter skolegang til 14-årsalderen og konfirmation (9.april 1820) var det slut med mere lærdom i undervisningssystemet. Men livet igennem søgte han ved selvstudium at dygtiggøre sig, selv om det i datiden ikke var så ligetil at skaffe bøger. Det vides, at han bl.a. læste verdenshistorie og i vinteren 1828 syslede en del med aritmetik. Flere bøger, som han lånte, afskrev han i hånden.  

Ved faderens død i 1828 blev han i en alder af 23 år bestyrer af gården i Svanninge for sin mor. Da hun døde 3 år senere, drev han gården videre. Militærtjeneste blev han fritaget for i kraft af at være ”gammelmands-søn” og senere gårdmand.

Den 10. juni 1831 giftede han sig med Karen Jørgensdatter fra Stenderup. Godt 3 måneder efter giftermålet (18. september 1831) fik han af lensgreve Preben Bille-Brahe til Grevskabet Brahesminde fæstebrev på forældrenes gård.

Påvirket af tidens tanker og de videnskabelige fremskridt gik han energisk i gang med at forbedre gårdens drift: Han var den første bonde i Svanninge, som begyndte at ’mergle’ sin jord; han begyndte at afvande jorden med render og stenfaskiner (drænrør var endnu ukendte); han begyndte systematisk at opdyrke de overdrevs- og hedeudlodder, som de fleste gårde i landsbyen havde i de nærliggende Svanninge Bakker. Desuden begyndte han i større stil end andre at dyrke raps, ærter og kartofler.

Alt dette førte til, at han i løbet af få år fordoblede gårdens udkomme, og han blev i betydelig grad et forbillede for mange af egnens bønder.

Efter indførelsen af kommunalforfatningen i 1841 blev han i to perioder (1842-44 og 1848-53) sogneforstander i Svanninge, og desuden var han i en årrække brandfoged.

Politisk sluttede han sig til Bondevennernes Selskab, da det blev dannet i 1846. Da valgene til den grundlovgivende forsamling blev udskrevet til afholdelse den 5. oktober 1848, var mange af vælgerne i Svendborg Amts 6. kreds (som det dengang hed) enige om, at kredsen burde repræsenteres af ham. Ved valget – som foregik på Korinth Kro ved håndsoprækning blandt de fremmødte vælgere – fik han 409 stemmer mod 99 stemmer til hans modkandidat, herredsfoged og kancelliråd H. S. Blom, Faaborg.

I den grundlovgivende forsamling var han naturligvis en del af forsamlingens ”venstre side” – dvs. bønderne – som talte 38 medlemmer.

Ved kongelig tilladelse af 14. december 1853 antog han tilnavnet Dahlkild, vist nok på grund af hyppig forveksling af breve.

I ægteskabet med Karen Jørgensdatter fik han 7 børn, hvoraf dog kun 2 sønner overlevede ham: Jørgen Jensen Dahlkild (1839-1880) og Frederik Jensen Dahlkild (1844-?).^[1]

Referencer