Jens Otto Krag

Jens Otto Krag
Fotografisk portræt ca. 1962-1968. Fra Dansk Lydhistorie, Statsbiblioteket.
33. statsminister i Danmark
Embedsperiode
3. september 1962 – 2. februar 1968
MonarkFrederik 9.
ForegåendeViggo Kampmann
Efterfulgt afHilmar Baunsgaard
Embedsperiode
11. oktober 1971 – 5. oktober 1972
MonarkFrederik 9. (d. 14. jan 1972)
Margrethe 2.
ForegåendeHilmar Baunsgaard
Efterfulgt afAnker Jørgensen
Danmarks udenrigsminister
Embedsperiode
28. november 1966 – 1. oktober 1967
Del afRegeringen Krag II
ForegåendePer Hækkerup
Efterfulgt afHans Tabor
Embedsperiode
8. oktober 1958 – 3. september 1962
Del afRegeringen Hansen II, Regeringen Kampmann I & II
ForegåendeH.C. Hansen
Efterfulgt afPer Hækkerup
Personlige detaljer
Født15. september 1914
Randers
Død22. juni 1978 (63 år)
Skiveren[1]
DødsårsagHjerteinsufficiens
GravstedVestre Kirkegård
Politisk partiSocialdemokraterne
ÆgtefællerHelle Virkner (1959-1973)
Birgit Tengroth (1950-1952)
BørnPeter Hansted,
Søsser Krag Rediger på Wikidata
Uddannelses­stedKøbenhavns Universitet
ProfessionCand.polit. (1940)
RegeringJens Otto Krag I, II og III
UdmærkelserKarlsprisen (1966) Rediger på Wikidata
Informationen kan være hentet fra Wikidata.

Jens Otto Krag (15. september 1914 i Randers – 22. juni 1978 i Skiveren[1]) var en fremtrædende dansk, socialdemokratisk politiker og statsminister i to perioder.

Han blev uddannet i økonomi og fik sin eksamen som cand.polit. fra Københavns Universitet i 1940. Derefter blev han sekretær i Valutacentralen og Direktoratet for Vareforsyning. Efter krigen blev han kontorchef i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.

Jens Otto Krag var en hovedkraft bag Socialdemokratiets efterkrigsprogram, Fremtidens Danmark.[2]

Han afløste i 1962 Viggo Kampmann på statsministerposten, og han var til stadighed en ivrig tilhænger af en aktiv dansk Europapolitik.

Omkring 1964 gik der rygter om, at Jens Otto Krag skulle være ny nationalbankdirektør og dermed stå i spidsen for modernisering af Nationalbanken, som bl.a. skulle udmønte sig i flytningen til Arne Jacobsens nye glashus, som åbnede syv år senere i 1971.[kilde mangler] Krag var alligevel ikke interesseret i posten, som dermed gik til direktør Erik Hoffmeyer.

I 1966 fik Socialdemokratiet og Socialistisk Folkeparti for første gang flertal, og dannede "det røde kabinet", en socialdemokratisk mindretalsregering alene støttet af Socialistisk Folkeparti. Det var i denne forbindelse Krag blev kendt for udtrykket: Man har et standpunkt, til man ta'r et nyt – et citat hentet fra Ekstra Bladets interview med den genvalgte statsminister[3]. Han havde inden valget i 1966 udtalt, at han aldrig ville danne regering alene med Socialistisk Folkepartis tilslutning.

Efter folkeafstemningen 2. oktober 1972 om tilslutningen til EU (det daværende EF) overraskede Krag næsten alt og alle ved dagen efter at gå af som statsminister. Vennen Erling Dinesen vidste dog om beslutningen i forvejen.[kilde mangler] Krag fortsatte frem til valget i 1973 som menigt folketingsmedlem. Efter sin afgang ved valget underviste Krag i politisk videnskab på Aarhus Universitet. I 1974 blev Krag leder for EF-Kommissionens delegation i USA. Bekendtskabet med det hektiske liv kombineret med det trøstesløse og skuffende arbejdsklima i Washington fik Krag til at droppe jobbet året efter.[kilde mangler] Han brugte herefter tiden til at revse danskerne, som i mellemtiden havde stemt modstanderen, skattenægteren og advokaten Mogens Glistrup ind i Folketinget.

Krag tilbragte de sidste år af sit liv i sit sommerhus i Skiveren, hvor han blandt brugte tiden på at skrive og male. Krag døde 22. juni 1978 og blev kørt i rustvogn gennem Danmark til bisættelse i Folkets Hus på Vesterbro (det nuværende Vega) og begravelse på Vestre Kirkegård i København. Undervejs kørte rustvognen igennem fødebyen Randers, hvor byens indbyggere samledes for at tage afsked.[4]

Privat

Jens Otto Krag var gift med Eva Birgitta Tengroth fra 1950 til 1955. 1959 giftede han sig med skuespilleren Helle Virkner i Roquebrune-Cap-Martin. De fik to børn, Astrid Helene, kaldet Søsser, og Jens Christian, inden ægteskabet blev opløst i 1973. Uden for ægteskab fik han sønnen Peter Hansted (født 12/1 1956) med Lisbet Hansted.[5]

Politisk tidslinje

Bibliografi

Wikiquote har citater relateret til:
Wikimedia Commons har medier relateret til:
  • Fremtidens Danmark (1945)
  • Ung mand fra trediverne. Gyldendal, 1969.
  • Kamp og fornyelse: Socialdemokratiets indsats i dansk politik 1955-71 (sammen med K.B. Andersen, 1971)
  • Dagbog 1971-72. Gyldendal, 1973. – ISBN 87-00-08751-3
  • Travl tid, god tid. Gyldendal, 1974. – ISBN 87-00-47611-0

Se også

Eksterne henvisninger/kilder

  1. ^ a b Jens Otto Krag på gravsted.dk
  2. ^ Finnemann, Niels Ole (1985). I Broderskabets Aand. s. 265-267. {{cite book}}: |access-date= kræver at |url= også er angivet (hjælp)
  3. ^ Bevingede ORD, Pia Jarvad (Gads Forlag, 7. udgave, 2008).
  4. ^ Sommer, Mathias. Sådan så det ud, da tidligere statsministre blev begravet. dk.dk, 2. april, 2016
  5. ^ Lidegaard, Bo (2014-09-15). Jens Otto Krag: 1962-1978. Gyldendal. ISBN 9788702088069. {{cite book}}: |access-date= kræver at |url= også er angivet (hjælp)
  • v
  • d
  • r
1848-1900
1900-1950
1950-2000
2000-
  • v
  • d
  • r
  • v
  • d
  • r
Autoritetsdata

Medier brugt på denne side

National Coat of arms of Denmark.svg
Forfatter/Opretter: unknown, Licens: CC BY-SA 3.0
Jens-otto-krag-gravsten.jpg
(c) Hansjorn at the Danish language Wikipedia, CC BY-SA 3.0
Jens Otto Krag. Gravsten på Vestre Kirkegård, København.
J.O.Krag mindeplade, Stemannsgade 11, Randers Flickr.jpg
Forfatter/Opretter: Esben Fjord from Copenhagen, Denmark, Licens: CC BY-SA 2.0
Mindepladen for Jens Otto Krags fødehjem i Randers