Jens Juul Holst

Jens Juul Holst (født 1. august 1945 i København) er en dansk læge og fysiolog. Han er kendt for at have opdaget og beskrevet tarmhormonet glukagon-lignende peptid-1 (GLP-1).[1] Novo Nordisk udviklede i 2012 lægemidlet semaglutid som er en modificeret udgave af hormonet som bruges til behandling af patienter med type-2 diabetes og til behandling af patienter med svær overvægt.[2][3][4]

Jens Juul Holst blev uddannet læge fra Københavns Universitet i 1970. Efter uddannelse i kirurgi og klinisk kemi på Bispebjerg Hospital blev han i 1975 stipendiat på Medicinsk Fysiologisk Institut ved Københavns Universitet, Panum Instituttet, hvor han i 1978 blev dr.med. med disputatsen Extrapancreatic glucagons. Derefter blev han adjunkt, lektor og forskningsrådsprofessor i 1991, og siden 1996 har han været professor ved instituttet, der nu hedder Biomedicinsk Institut.[1]

Priser og hædersbevisninger

Jens Juul Holst har igennem sin karriere modtaget en række danske og udenlandske priser, blandt andre:[1]

  • Anders Jahres Prisen for Yngre Medicinske Forskere (Norge) i 1984
  • Odd Fellow Ordenens Forskerpris i 1990
  • Novo Nordisk Prisen i 1992
  • Paul Langerhans Medalje fra Deutches Diabetes Gesellschaft i 2002
  • Claude Bernard-prisen fra Det Europæiske Diabetesselskab (EASD) i 2005
  • Det Sundhedsvidenskabelige Fakultets KFJ-pris i 2009
  • Marie og August Krogh Prisen i 2013
  • Anders Jahres store Medicinske Pris (Norge) i 2013
  • Eric K. Fernströms Nordiska Pris (Sverige) i 2015
  • Warren Alpert Foundation Prize fra Harvard Medical School i 2020
  • The Banting Medal for Scientific Achievement Award fra The American Diabetes Academy (ADA) i 2021

Jens Juul Holst er medlem af Det Kongelige Danske Videnskabernes Selskab og ridder af Dannebrogordenen.[1]

Referencer

  1. ^ a b c d Denne Wikipedia-artikel indeholder CC-BY-3.0-licenseret tekst fra:Liselotte Højgaard (21. august 2023). "Jens Juul Hols". Den Store Danske. Hentet 23. august 2023 – via Lex.dk.
  2. ^ Singh G, Krauthamer M, Bjalme-Evans M (januar 2022). "Wegovy (semaglutide): a new weight loss drug for chronic weight management". Journal of Investigative Medicine. 70 (1): 5-13. doi:10.1136/jim-2021-001952. PMC 8717485. PMID 34706925.
  3. ^ Phillips A, Clements JN (februar 2022). "Clinical review of subcutaneous semaglutide for obesity". Journal of Clinical Pharmacy and Therapeutics. 47 (2): 184-193. doi:10.1111/jcpt.13574. PMID 34964141. S2CID 245538758.
  4. ^ Amaro A, Sugimoto D, Wharton S (januar 2022). "Efficacy and safety of semaglutide for weight management: evidence from the STEP program". Postgraduate Medicine. 134 (sup1): 5-17. doi:10.1080/00325481.2022.2147326. PMID 36691309. S2CID 256192982. {{cite journal}}: Tjek |pmid= (hjælp); Tjek |s2cid= (hjælp)

Medier brugt på denne side

CC BY icon-80x15.png
License image for Creative Commons license by/v3.0