Jens Høysgaard

Jens Høysgaard
Født25. december 1698 Rediger på Wikidata
Død21. april 1773 (74 år) Rediger på Wikidata
Uddannelse og virke
BeskæftigelseFilolog, sprogforsker, matematiker Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.
Høysgaard var i sine senere år klokker ved Trinitatis Kirke.

Jens Pedersen Høysgaard (25. december 169821. april 1773) var en dansk sprogforsker.

Høysgaard blev student i 1719 og tog baccalaureus-graden i 1727. Han opnåede aldrig en akademisk stilling, men var pedel ved Københavns Universitet (1737-59) og derefter klokker ved Trinitatis Kirke til sin død.

I Accentuered og Raisonnered Grammatica (1747) gav Høysgaard den første indgående fonetiske beskrivelse af ordtyperne i dansk, inddelt efter åndelav, dvs. kort/lang vokal og forekomst af stød. Et andet hovedværk er Methodisk Forsøg til en Fuldstændig Dansk Syntax (1752), der ganske vist ikke behandler sætningsbygningen, men udførligt analyserer betydningsforholdet mellem forbindelser af grammatisk styrende og styrede ord. Med sine originale iagttagelser var Høysgaard forud for sin tid, men blev først langt senere værdsat efter fortjeneste.

Høysgaard var også den første, der registrede den teliske bøjning af danske stedsbiord.[1] I 1743 foreslog han, at dansk fik et tegn for å-lyden. Det skete dog først i 1948.[2]

Henvisninger

  1. ^ Erik Hansen; Lars Heltoft (11. februar 2019), Grammatik over det Danske Sprog, Grammatik over det Danske Sprog, 2. udgave, vol. 2, Odense: Syddansk Universitetsforlag, Det Danske Sprog- og Litteraturselskab, ISBN 978-87-7533-045-4Wikidata Q61715535 Side 952
  2. ^ https://www.dr.dk/nyheder/kultur/fortaellingen-om-bolle-aaet

Litteratur

  • Henrik Bertelsen, Jens Pedersen Høysgaard og hans forfatterskab, Gyldendal, 1926.
  • Henrik Bertelsen (red.), "Jens Høysgaard 1752-69", bind V af Danske Grammatikere, Gyldendal, 1923 (fotografisk genoptrykt 1979). ISBN 87-7421-216-8.

Eksterne henvisninger

Medier brugt på denne side

Weather vane Trinitatis kirke Copenhagen Denmark.jpg
Forfatter/Opretter: Jebulon, Licens: CC0
The weather vane of the Trinitatis kirke, as seen from the Rundetårn, Copenhagen, Denmark.