Jens Böhrnsen

Jens Böhrnsen
Jens-Böhrnsen.jpg
Personlige detaljer
Født12. juni 1949 (72 år)
Bremen, Bremen, Tyskland
Politisk partiSPD
Uddannelses­stedChristian-Albrechts-Universität
Informationen kan være hentet fra Wikidata.

Jens Böhrnsen (født 12. juni 1949 i Bremen) er en tysk politiker, var er borgmester i Bremen og derfor også ministerpræsident i delstaten Bremen. Han er valgt for SPD.

Efter studentereksamen i 1968 tog Böhrnsen sin første juridiske embedseksamen fra Universität Kiel i 1973 og i 1977 sin anden embedseksamen fra Universität Hamburg. Han blev derefter assessor i Bremens forvaltning og fra 1980 dommer.

I 1995 blev han valgt til Bremens parlament, Bremische Bürgerschaft. Han blev borgmester i november 2005 efter en urafstemning som følge af at Henning Scherf trådte tilbage. Han har blandt markeret sig i debatten om en ændring af Grundgesetz, hvor han har været en vokal modstander af, at Bremen slås sammen med Niedersachsen. Bremen har i løbet af de sidste 15 år været tynget af massiv gæld.

Efter Horst Köhler forlod præsidentembedet i utide 31. maj 2010, blev Böhrnsen i sin egenskab af formand for Forbundsrådet midlertidigt indsat som landets præsident. Udnævnelsen skete for 30 dage indtil en forbundsforsamling havde udpeget en til at overtage posten.[1] Da de 30 dage udløb d. 30. juni blev Christian Wulff valgt som efterfølger og tiltrådte d. 2. juli.

Efter ti år som borgmester trak han sig tilbage efter valget i maj 2015. I juli 2015 blev han efterfulgt af Carsten Sieling.

Kilder

  1. ^ Kuttner, Michael (2010-05-31). "Ukendt mand bliver tysk statsoverhoved". Berlingske Tidende. Hentet 2010-05-31.

Eksterne henvisninger

Foregående:Borgmester i Bremen
2005–2015
Efterfølgende:
Henning Scherf
1995–2005
Carsten Sieling
2015–

Medier brugt på denne side

Jens-Böhrnsen.jpg
Forfatter/Opretter: Wilfried Wittkowsky, Licens: CC-BY-SA-3.0
Jens Böhrnsen (SPD), President of the German Bundesrat