Jenny Hansen
Jenny Hansen (født 8. august 1951 i Holmehave) er en dansk autodidakt væver og tekstilkunstner. Hun er vokset op i en gartnerfamilie på Fyn, men har arbejdet med vævning siden 1973 og debuterede året efter på Svendborg Amts Kunstforenings censurerede udstilling. [1]
Hun modtog i 2001 Statens Kunstfonds 3-årige arbejdsstipendium og udførte i 2004 en gobelin bestilt af Aalborg Kommune som gave til kronprinsparret. Hun er repræsenteret i samlingerne på Vendsyssel Kunstmuseum.[2][3]
Hansen fik i 2011 til opgave at designe et gulvtæppe til Christiansborg Slot i samarbejde med Dronning Margrethe. Tæppet var Folketingets gave til Dronningen i anledningen af hendes 40-års regeringsjubilæum i 2012.
Hun er gift med billedkunstneren Mogens Nielsen. Parret bor og arbejder i Hobro.
Kilder
- ^ "Arkiveret kopi". Arkiveret fra originalen 24. juli 2021. Hentet 24. juli 2021.
- ^ Tolstrup, Lisbeth (2001), Jenny Hansen – Gobeliner, Vendsyssel Kunstmuseum, s. 3, ISBN 87-8859837-3
- ^ Gobelin til Hjørring | Ny Carlsbergfondet