Jellingstil
Jellingstilen er en nordisk kunst- eller kunsthåndværkerstil fra den tidlige vikingetid. Den opstod i første halvdel af 10. århundrede og forsvandt inden år 1000. Betegnelsen stammer fra det store Jellingmonumnet. Oprindeligt blev hele anlægget med den store Jellingsten knyttet til denne stilart, men senere studier har henvist stenen til Mammenstil.[1] Genstande udsmykket i Jellingstil kendes også fra fund uden for Skandinavien. Den er samtidig med senkarolingisk akantus og planteranke ornamentik, der i flere tilfælde ses ved siden af jellingemotiver på samme genstande.[2]
Jellingstilen er en ren dyrestil. Den er kendetegnet af stærkt stiliserede og ofte båndformede dyr i profil, gerne S-formede slange- eller fuglelignende dyr. Fugle var stort set fraværende i vikingetidens kunst efter år 800, men kom tilbage ca. 950, formentlig inspireret af vesteuropæisk kristen kunst. Her indgår fugle ofte i motiver, der forestiller Paradis. I det nordiske fundmateriale findes eksempler på fuglemotiver af både kontinental vesteuropæisk og angelsaksisk oprindelse.[3]
S-formede dyr kendes også fra det angelsaksiske område. Arkæologen Iben Skibsted Klæsøe har foreslået, at Jellingstilens snoede dyr i S-formede buer og i profil er en angelsaksisk/skandinavisk blandingsstil. Hun mener, at dens oprindelsessted kan spores til Yorkområdet i sidste halvdel af 9. århundrede, da York var centrum for det nordiske magtområde i England.[3]
Det sølvbæger, der blev udgravet i Jellings Nordhøj i 1820, mener Skibsted Klæsøe, er tegn på, at der i 10. århundrede blev etableret et værksted med internationale kontakter til fremstilling af luksusvarer, der var tilknyttet kongemagten. Hun bygger sin teori på, at bægeret er formet efter kontinental vesteuropæisk tradition, mens selve udsmykningen er udført i nordisk stil.[4]
Jellingstil er en af vikingetidens stilarter. Almindeligvis kan vikingetidens kunst og kunsthåndværk inddeles i: Broa (tidl. Oseberg), Berdal, Borre, Jelling-, Mammen, Ringerike og Urnesstil.[5]
Billeder og genstande
Sølvspænde fra Skaill, Orkney.
Smykkevedhæng af sølv, fra Vårby, Södermanland.
Nærbillede af en sværdknop udstillet på Vikingemuseum Hedeby.
Jellingebægeret fundet i Jellings Nordhøj.
Referencer
- ^ Artiklen jellingestil i den svenske Nationalencyklopedin (1993).
- ^ Klæsøe (1994) s. 150-151
- ^ a b Skibsted Klæsøe (2002) s. 13
- ^ Skibsted Klæsøe (2002) s. 14
- ^ Iben Skibsted Klæsøe; How they came to be Viking-period style groups from Broa to Urnes
Litteratur
- Graham-Campbell, James (red.) (1994); Cultural Atlas of the Viking World; 1994 ISBN 0-8160-3004-9
- Karlsson, L. (1983). Nordisk form: Om djurornamentik
- Klæsøe, Iben Skibsted (1994); Inspirationerne til vikingetidens kunst, i Niels Lund (red.); Norden og Europa i vikingetid og tidlig middelalder. 1994 ISBN 87-7289-240-4
- Klæsøe, Iben Skibsted (2002); Den tidlige vikingetids kunst. i Bertelsen (red.); Vikingetidens kunst; en udstilling om kunsten i vikingernes verden og efterverden ca. 800 – 1250. Kongernes Jelling 2002 ISBN 87-989042-0-5
|
Medier brugt på denne side
Forfatter/Opretter: Stefan Bollmann, Licens: CC BY 2.5
Timetable of art styles in the Viking era
Forfatter/Opretter: Keeshu, Licens: CC BY-SA 3.0
Close-up of a Viking sword pommel in the Haitabu Museum, Germany
"Found in the huge double barrow in which the heathen king Gorm the Old, founder of the Danish monarchy (c. 900-936), and his Christian wife Thyra, were buried side by side at Jelling at Jutland. [...] The cup is of silver, gilt inside, and ornamented with an old half mythological pattern of twisted snakes and fantastic animals."
Forfatter/Opretter: Stefan Bollmann, Licens: FAL
Motive von der Silberspange von Skaill. Jellingstil.
Forfatter/Opretter: Stefan Bollmann, Licens: CC BY-SA 3.0
Silberanhänger von Vårby, Schweden im Jelling-Stil. Umzeichnung.