Jekatarina Ioannovna af Rusland

Jekatarina Ioannovna af Rusland
Prinsesse af Rusland
ÆgtefælleRuggero Farace, Marchese Farace di Villaforesta (g. 1937)
Børn
  • Nobile Nicoletta Farace
  • Nobile Fiammetta Farace
  • Giovanni Farace, Marchese Farace di Villaforesta
Fulde navnJekatarina Ioannovna Romanova
HusHolsten-Gottorp-Romanov
FarIoann Konstantinovitj af Rusland
MorJelena af Serbien
Født12. juli 1915(1915-07-12)
Pavlovsk nær Sankt Petersborg, Russiske Kejserrige
Død13. marts 2007 (91 år)
Montevideo, Uruguay
  • v
  • d
  • r

Jekatarina Ioannovna af Rusland (russisk: Екатери́на Иоа́нновна Романова; tr. Jekatarina Ionnovna Romanova) (12. juli 1915 – 13. marts 2007) var en russisk prinsesse fra Huset Romanov. Hun var den eneste datter af prins Ioann Konstantinovitj af Rusland og hans hustru prinsesse Jelena Petrovna af Rusland (født som prinsesse Jelena af Serbien).

Prinsesse Jekatarina var det sidste medlem af Huset Romanov, der blev født i det kejserlige Rusland. Hun var halvkusine til Prins Philip, hertug af Edinburgh og Prinsesse Marina, hertuginde af Kent. Efter den Russiske Revolution levede hun i eksil i Jugoslavien, England, Italien og Sydamerika.

Biografi

Tidlige liv

Prinsesse Jekatarina Ioannovna blev født den 12. juli 1915 i Pavlovsk nær Sankt Petersborg i det Russiske Kejserrige. Hun var det andet barn og eneste datter af prins Ioann Konstantinovitj af Rusland og hans hustru prinsesse Jelena Petrovna (født som prinsesse Jelena af Serbien).[1]

Efter den Russiske Revolution blev hendes far arresteret og bortvist fra hovedstaden. Hendes mor Elena Petrovna fulgte sin mand i eksil. Jekatarina og hendes bror prins Vsevolod forblev hos deres bedstemor, storfyrstinde Jelizaveta Mavrikjevna. Den 18. juli 1918 blev hendes far dræbt, mens hendes mor blev arresteret og tilbragte flere måneder i sovjetiske fængsler. Bedstemoren formåede at tage børnene med til Sverige. Først efter et stykke tid kunne Jelena Petrovna slutte sig til dem.

Familien boede først i Serbien og flyttede derefter til England. Der modtog Jekatarina en fremragende uddannelse. Prinsessen lærte dog ikke det russiske sprog, da hendes mor efter at have udholdt en masse lidelser i det tidligere Rusland og fra 1917 i Sovjetunionen ikke ønskede at give børnene en russisk uddannelse. Fra 1937 til 1945 boede Jekaterina Ioannovna i Italien.

Ægteskab

Prinsesse Jekatarina giftede sig den 15. september 1937 i Rom med den italienske adelsmand Ruggero Farace, Marchese Farace di Villaforesta. I ægteskabet blev der født tre børn, to døtre og en søn. Ægtefællerne blev separeret i 1945 men blev aldrig skilt.[1]

Senere liv

Efter Anden Verdenskrig flyttede prinsesse Jekaterina Ioannovna til Sydamerika. I de senere år boede hun i Montevideo, Uruguays hovedstad. Hun døde 91 år gammel den 13. marts 2007 i Montevideo.[1]

Referencer

  1. ^ a b c McNaughton, C. Arnold (1973). The Book of Kings: A Royal Genealogy. 1. London, U.K.: Garnstone Press. s. 316. 
  • v
  • d
  • r
Regenter af Russiske Kejserrige (1762-1917)
Børn af Peter 3. og Katharina 2.
Lesser Coat of Arms of Russian Empire.svg
Børn af Paul 1.
Børn af Alexander 1.
  • Maria Alexandrovna af Rusland*
  • Elisabeth Alexandrovna af Rusland* – Tronen arves af broderen Nikolaj 1.
Børn af Nikolaj 1.
Børn af Alexander 2.
Børn af Alexander 3.
Børn af Nikolaj 2.
*=Død inden 10-års alderen.
Den nuværende (siden 1992) tronprætendent er Maria Vladimirovna af Rusland, tipoldebarn af Alexander 2.
KroneSpire
Denne artikel om en kongelig eller fyrstelig person er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.
Biografi
LetlandSpire
Denne biografiske artikel om en russer, eller en person født i Rusland, er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.
Biografi
Anti-monarquia.pngArtiklen om Jekatarina Ioannovna af Rusland kan blive bedre, hvis der indsættes et (bedre) billede.
Du kan hjælpe ved at afsøge Wikimedia Commons for et passende billede eller uploade et godt billede til Wikimedia Commons iht. de tilladte licenser og indsætte det i artiklen.

Medier brugt på denne side