Jean-Louis Barrault
Der er for få eller ingen kildehenvisninger i denne artikel, hvilket er et problem. Du kan hjælpe ved at angive troværdige kilder til de påstande, som fremføres i artiklen.
Der er for få eller ingen | Jean-Louis Barrault | |
|---|---|
| |
| Personlig information | |
| Født | 8. september 1910  Le Vésinet, Frankrig |
| Død | 22. januar 1994 (83 år) Paris, Frankrig |
| Dødsårsag | Hjerteanfald |
| Gravsted | Cimetière de Passy |
| Nationalitet |  Fransk |
| Ægtefælle | Madeleine Renaud (1940-1994) |
| Familie | Marie-Christine Barrault (onkel) |
| Uddannelse og virke | |
| Uddannelsessted | lycée Chaptal |
| Medlem af | Comité des intellectuels pour l'Europe des libertés (fra 1978), Bayerische Akademie der Schönen Künste |
| Beskæftigelse | Filmskuespiller, teaterskuespiller, filminstruktør, manuskriptforfatter, sceneinstruktør, skuespiller, instruktør, forfatter, mimiker |
| Kendte værker | L'enjeu de l'acteur |
Information med symbolet  hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. | |
Jean-Louis Barrault (8. september 1910 i Vésinet (Yvelines) – 22. januar 1994 i Paris) var en fransk skuespiller, mimiker og teaterinstruktør, internationalt kendt for især rollen som Baptiste Debureau i Marcel Carnés film Paradisets Børn.
Teater
Barrault studerede teater hos Charles Dullin i hvis teatertrup han spillede 1933-1935. Han blev siden uddannet mimiker hos Étienne Decroux. 1940-1946 arbejdede han på Comédie-Française, hvor han bl.a. instruerede Paul Claudels Le Soulier de satin og Jean Racines Phèdre.
Han var siden engageret som instruktør på flere parisiske teatre, og blev af kulturminister André Malraux i 1959 udnævnt til leder af Odéon-teatret. Her satte han i 1960 Eugene Ionescos Næsehornene og i 1963 Samuel Becketts Glade dage op.
Under studenteroprøret i 1968 åbnede Barrault sit teater for oprørerne, som han lod besætte teatret i en måned; herefter afskedigede kulturministeren ham.
Sammen med sin hustru, skuespilleren Madeleine Renaud, havde han allerede i 1940 dannet et teaterselskab, som efter Odéon-tiden indrettede sig på skiftende scener i Paris.
Film
Af de knap 50 film, Jean-Louis Barrault medvirkede i, kan nævnes Ettore Scolas Natten i Varennes og ikke mindst Marcel Carnés Paradisets børn.
Død
Barrault døde 83 år gammel i 1994 efter et hjerteslag. Han ligger begravet sammen med hustruen, som døde samme år, i Parisbydelen Passy.
Eksterne henvisninger
- Jean-Louis Barrault på Internet Movie Database (engelsk)
- Jean-Louis Barrault på Filmdatabasen
- Jean-Louis Barrault på Scope
- Jean-Louis Barrault på Svensk Filmdatabas (svensk)
- Jean-Louis Barrault på AlloCiné (fransk)
- Jean-Louis Barrault på AllMovie (engelsk)
- Jean-Louis Barrault på Turner Classic Movies (engelsk)
- Jean-Louis Barrault på The Movie Database (engelsk)
- Jean-Louis Barrault på Internet Broadway Database (engelsk)
- Jean-Louis Barrault på Encyclopædia Britannica Online (engelsk)
|
Medier brugt på denne side
