Jean-Honoré Fragonard

Jean-Honoré Fragonard
Jean-Honoré Fragonard - Self-portrait in a Renaissance costume.jpeg
Selvportræt fra Musée Fragonard
Personlig information
FødtJean-Honoré Nicolas Fragonard
5. april 1732
Grasse, Var
Død22. august 1806
Paris
GravstedÉglise Saint-Roch Rediger på Wikidata
Nationalitetfransk
ÆgtefælleMarie-Anne Fragonard Rediger på Wikidata
BarnAlexandre-Évariste Fragonard Rediger på Wikidata
FamilieHonoré Fragonard (fætter) Rediger på Wikidata
Uddannelse og virke
FeltMaleri, Tegning, Radering
Uddannelses­stedChardin, Boucher,
French Academy in Rome,
Charles-André van Loo
Elev afFrançois Boucher, Jean-Baptiste-Siméon Chardin Rediger på Wikidata
BeskæftigelseKunstmaler, gravør, tegner, illustrator Rediger på Wikidata
FagområdeMalerkunst Rediger på Wikidata
PeriodeRokoko
ArbejdsstedPrag, Tivoli, Dresden, Grasse, Wien, Frankfurt am Main, Rom, Napoli, Strasburg, Paris Rediger på Wikidata
EleverJean-Baptiste Le Brun Rediger på Wikidata
Kendte værkerEn ung pige læser, Gyngen, Låsen Rediger på Wikidata
GenrePortræt, landskabsmaleri Rediger på Wikidata
BevægelseRokoko Rediger på Wikidata
Nomineringer og priser
UdmærkelserPrix de Rome
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Jean-Honoré Fragonard (født 5. april 1732 i Grasse, Var, død 22. august 1806 i Paris) var en fransk maler og raderer.

Fragonard påvirkedes hjemme især af sin lærer, François Boucher, i Rom af en Federico Baroccis eller Francesco Solimenas sødlige maleri, og han fulgte da også i sin egen virksomhed datidens graciøse modekunst, blev en Boucher for Ludvig XVI, 1765 medlem af akademiet, malede, tegnede eller stak med overlegen færdighed og elegance en masse galante elskovsscener, hvis letflagrende hede erotik han skildrer med frivolt lune, med pikant ynde og legende let pensel, en Jean de La Fontaine blandt malere; han malede dog også interiørbilleder, hvor mere hyggelig varmende følelser, à la Jean-Baptiste-Siméon Chardin, får ordet, fortræffelige portrætter, hvis malemåde kan virke helt moderne impressionistisk, og smukke landskaber.

Den Franske Revolution og dens ny åndsretning blev hans ulykke, hans formue gik tabt, han selv glemtes, hans forsøg på de gamle dage i den da moderne klassicistiske retning mislykkedes, og han døde i armod. Louvre i Paris ejer mange af hans billeder: Musiktimen, Badende kvinder, en del arbejder i den omtalte genre, det borgerlige interiør, desuden Koresos ofrer sig for at frelse Kallirrhoë, mange i privatsamlinger. Talrige af hans billeder er gengivet i kobberstik. Desuden udførte han selv raderinger: af egen komposition blandt mange andre L’armoire (Den opdagede elsker), andre efter blandt andet Tintoretto, Tiepolo.

Litteratur

  • Portalis, H. Fragonard, Paris, 1888
  • Josz, Fragonard, 1901
  • G. Mauclair, Fragonard, Paris, 1903

Kilde


Denne artikel stammer hovedsagelig fra Salmonsens Konversationsleksikon 2. udgave (1915–1930).
Du kan hjælpe Wikipedia ved at ajourføre sproget og indholdet af denne artikel.
Hvis den oprindelige kildetekst er blevet erstattet af anden tekst – eller redigeret således at den er på nutidssprog og tillige wikificeret – fjern da venligst skabelonen og erstat den med et
dybt link til Salmonsens Konversationsleksikon 2. udgave (1915–1930) som kilde, og indsæt [[Kategori:Salmonsens]] i stedet for Salmonsens-skabelonen.

Medier brugt på denne side