Jean-François Pierre Peyron
| Jean-François Pierre Peyron | |
|---|---|
| Født | 15. december 1744  Aix-en-Provence |
| Død | 20. januar 1814 (69 år) Paris |
| Gravsted | Cimetière du Père-Lachaise |
| Uddannelse og virke | |
| Uddannelsessted | École nationale supérieure des Beaux-Arts |
| Elev af | Louis Jean François Lagrenée, Claude Arnulphy, Michel-François Dandré-Bardon |
| Beskæftigelse | Kunstmaler |
| Arbejdsgiver | École nationale supérieure des Beaux-Arts |
| Arbejdssted | Rom (1775-1782), Paris (1783-1814) |
| Elever | Horace Lecoq de Boisbaudran |
| Kendte værker | General Valhuberts død den 2. december 1805, Belisarius modtager gæstfriheden af en bonde, der tjente under hans ordrer |
| Nomineringer og priser | |
| Udmærkelser | Prix de Rome |
Information med symbolet  hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. | |
Jean-François Pierre Peyron (født 1744 i Aix-en-Provence, død 1814 i Paris) var en fransk neoklassisk maler.
Peyron studerede kunst under ledelse af Claude Arnulphy. Senere studerede han hos Louis-Jean-François Lagrenée og betragtedes som en af de bedste malere i sin generation.
Han var en af de første til at på ny anvende klassicistiske principper i kunstneriske værker, i lighed med Nicolas Poussin, på et tidspunkt, hvor den rådende stil var rokokostilen.
Pierre Peyron vandt den prestigefyldte hæderspris Prix de Rome i 1773 og boede i årene 1775-1782 i Rom.
Da han vendte tilbage til Paris, opdagede Pierre Peyron, at hans medkonkurrent Jacques-Louis Davids berømmelse var vokset stærkt og at hans egen betydning var aftagende. Dette blev særligt tydeligt ved udstillingen i salongen i Paris 1785-1787. Ved Peyrons begravelse udtalte David at "han åbnede mine øjne".
|