Jean-Baptiste Regnault
Jean-Baptiste Regnault | |
---|---|
Personlig information | |
Født | 9. oktober 1754 Paris |
Død | 12. november 1829 (75 år) Paris |
Gravsted | Cimetière du Père-Lachaise |
Nationalitet | Fransk |
Ægtefælle | Sophie Regnault (1786-1825) |
Uddannelse og virke | |
Uddannelsessted | École nationale supérieure des Beaux-Arts |
Elev af | Nicolas-Bernard Lépicié, Jean Bardin, Joseph-Marie Vien |
Medlem af | Académie des inscriptions et belles-lettres, Académie des beaux-arts |
Beskæftigelse | Kunstmaler |
Arbejdsgiver | École nationale supérieure des Beaux-Arts (1805-1829) |
Arbejdssted | Paris |
Elever | Adélaïde Binart, Louis Laffitte, Henriette Lorimier, Calixte Serrur, Jean-Michel Mercier med flere |
Kendte værker | Skulpturens oprindelse, Maleriets oprindelse, Cleopatras død, Frihed eller død |
Genre | Historiemaleri |
Bevægelse | Nyklassicisme |
Nomineringer og priser | |
Udmærkelser | Ridder af Æreslegionen, Prix de Rome (1776) |
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. |
Jean-Baptiste Regnault (født 9. oktober 1754 i Paris, død 12. november 1829 sammesteds) var en fransk historiemaler.
I sin barndom havde han været i Amerika; han studerede maleri i Paris (vandt 1776 Rom-prisen med Alexander og Diogenes) og i Rom, hvor han påvirkedes af Carracciernes unst; han blev 1785 akademiprofessor og adledes 1819.
Regnault malede især mytologiske arbejder, ofte graciøse i linjerne, men kølige og tomme. I kunsten en overgangsskikkelse viste han ved egne værker og ved lærervirksomhed så småt hen imod antikken som forbillede. Det lykkedes ham til dels at hævde sig i publikums gunst ved siden af Jacques-Louis David, fra hvem hans senere arbejder også viser nogen påvirkning.
Kendte arbejder er Perseus befrier Andromeda, Achilleus og Cheiron (Louvre), De tre Gratier (Louvre), Nedtagelsen fra korset (1789, Louvre), Jérôme Bonapartes bryllup etc. Mange billeder findes i franske provinsmuseer.
Wikimedia Commons har medier relateret til: |
Kilder
- Regnault, Jean-Baptiste i Salmonsens Konversationsleksikon (2. udgave, 1925)
|