Jean-Baptiste Camille Corot

Jean-Baptiste Camille Corot
Personlig information
Født	Jean-Baptiste Camille Corot 16. juli 1796, 17. juli 1796 Paris, Frankrig
Død	22. februar 1875, 28. februar 1875 Paris, Frankrig
Dødsårsag	Mavekræft
Gravsted	Corots gravsted, Cimetière du Père-Lachaise
Nationalitet	Fransk
Ægtefælle	Blev aldrig gift
Uddannelse og virke
Uddannelses­sted	lycée Pierre-Corneille (1807-1812), Académie Suisse
Elev af	Jean-Victor Bertin, Achille Etna Michallon
Medlem af	Barbizon-skolen
Beskæftigelse	Kunstmaler, gravør, bygningstegner, tegner, fotograf
Fagområde	Malerkunst
Arbejdssted	Dieppe, Rom, Honfleur, Barbizon, Napoli, Dordrecht, Trouville-sur-Mer, Belgien, Rotterdam, Haag med flere
Elever	Berthe Morisot, Charles Le Roux, Victor Vignon, Léopold Desbrosses, Antoine Chintreuil med flere
Kendte værker	Nymfer og fauner
Genre	Genrekunst, portræt, marinemaleri, landskabsmaleri, allegori med flere
Bevægelse	Barbizon-skolen, Realisme
Nomineringer og priser
Udmærkelser	Officer af Æreslegionen (1867), Ridder af Æreslegionen (1846)
Signatur
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.  [ redigér på Wikidata ]

Jean-Baptiste Camille Corot (født 26. juli 1796, død 22. februar 1875) var en fransk landskabsmaler.

Corots kunst

Corot arbejdede i den realistiske og romantiske genre. Af de malere der hørte til Barbizon-skolen var Corots kunst mere individuel end Rousseau, hvis arbejde er mere traditionelt; mere poetisk end Daubigny, som dog er Corots største samtidige konkurrent; og på enhver måde smukkere end Jean-François Millet.

Kunsthistorikere deler hans arbejde i to perioder, men adskillelsen er uklar, da han ofte færdiggjorde et billede flere år efter han begyndte det. I hans tidlige periode malede han traditionelt og "stramt" — med detaljeret akkuratesse, klare omrids, og med absolut tegning af motiverne. Efter at han havde passeret 50 år ændrede hans metoder sig klart, ca. 20 år senere, fra omkring 1865, blev hans malemåde fuld af mystik og poesi. I hans sidste 10 år blev han til "Père (fader) Corot" i de Parisiske kunstkredse, hvor han var meget afholdt og anerkendt som en af de fem eller seks største landskabsmalere nogensinde, sammen med Hobbema, Claude, Turner og Constable.

Corots tilgang til landskaberne er mere traditionel end man ofte tror. Ved at sammenligne selv hans sene malerier af træer og stilleben med Claudes, f.eks. det som hænger i Bridgewater gallery, ses ligheden i metoden.

Wikimedia Commons har medier relateret til: Jean-Baptiste Camille Corot

Der er for få eller ingen kildehenvisninger i denne artikel, hvilket er et problem. Du kan hjælpe ved at angive troværdige kilder til de påstande, som fremføres i artiklen.