Jean-Antoine Letronne

Jean-Antoine Letronne

Ritratto di Jean-Antoine Letronne, 1833 - Accademia delle Scienze di Torino - Ritratti 0041 C.jpg

Personlig information
Født25. januar 1787 Rediger på Wikidata
Paris Rediger på Wikidata
Død14. december 1848 (61 år) Rediger på Wikidata
Paris Rediger på Wikidata
GravstedCimetière du Père-Lachaise Rediger på Wikidata
Uddannelse og virke
Medlem afDet Kongelige Nederlandske Videnskabsakademi,
Accademia delle Scienze di Torino (fra 1825),
Det Preussiske Videnskabsakademi,
Académie des inscriptions et belles-lettres,
Société de l'histoire de France med flere Rediger på Wikidata
BeskæftigelseProfessor, historiker, arkæolog, antropolog, arkivar Rediger på Wikidata
ArbejdsgiverCollège de France (1831-1848) Rediger på Wikidata
Nomineringer og priser
UdmærkelserPour le Mérite for videnskab og kunst Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Jean-Antoine Letronne (født 25. januar 1787 i Paris, død 14. december 1848 sammesteds) var en fransk arkæolog og historiker.

Letronne studerede i Paris klassiske sprog og historie, foretog 1810—1812 en studierejse til Italien, Schweiz og Holland og udgav 1813: Essai sur la topographie de Syracusa og vandt 1816 prisen ved Instituttet for Recherches sur les fragments d'Héron d'Alexandrie (trykt 1851). Letronne blev samme år medlem af Instituttet, 1831 professor i historie og arkæologi ved Collège de France, direktør for antiksamlingen med mere ved Det Kongelige Bibliotek og 1840 generalinspektør over rigets arkiver. Hans fleste arbejder drejer sig om tolkningen af græske indskrifter fra Ægypten, hvoraf et rigt materiale var vundet ved Napoleons videnskabelige ekspedition 1798 og ved senere fund. Letronnes hovedværk er Recueil des inscriptions grecques et latines de l'Égypte (1842—1848), med atlas, fortsat af Wladimir Brunet de Presle. Letronne udgav også La peinture historique murale chez les Grecs et Romains (2 bind, 1835—1837) og efter resterne af et håndskrift i Paris Fragments des poëmes géographiques de Scymnus de Chio et du faux Dicearque (1840). Da hans mangfoldige i tidsskrifter spredte afhandlinger har blivende værd, udgaves de på ny af Edmond Fagnan (6 bind, 1881—1886).

Kilder

Medier brugt på denne side