Janne Teller

Janne Teller
Personlig information
Født8. april 1964 (60 år)
København, Kongeriget Danmark Rediger på Wikidata
Uddannelse og virke
BeskæftigelseEssayist, forfatter Rediger på Wikidata
FagområdeEssay, prosa Rediger på Wikidata
Deltog iInternationale Bogmesse i Santiago 2015 Rediger på Wikidata
ArbejdsstedNew York City Rediger på Wikidata
GenreEssay, roman Rediger på Wikidata
Eksterne henvisninger
Janne Tellers hjemmeside Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.
Janne Teller i Mexico City, 2016
Janne Teller ved Yucatans internationale bogmesse, Mérida marts 2015

Janne Teller (født 8. april 1964) er dansk forfatter og essayist med østrigsk/tysk[1] familiebaggrund.

Hun har bl.a. skrevet romanerne Kom (2008), Kattens tramp (2004), Odins ø (1999) samt den ny-klassiske ungdomsroman Intet (2000). Hun omskriver sin pas-bog, Hvis der var krig i Norden, (War, what if), til hvert land den udgives i[2].

Hendes litteratur er i dag oversat til mange sprog og udgivet vidt omkring i verden bl.a i England, Tyskland, Frankrig, Italien, Spanien, Sverige, Ungarn, USA, Mexico, Latinamerika, Colombia, Chile, Japan, Kina, Korea og Tyrkiet [3].

Hun er oprindeligt uddannet cand.polit. og har tidligere arbejdet for både FN og EU med humanitære og fredsskabende opgaver mange steder i verden, særligt i Afrika.[kilde mangler] Hun er p.t. bosiddende i Danmark.

I flere år var hun medlem af bestyrelsen af Danske skønlitterære Forfattere (DsF), Dansk PEN, såvel som af redaktionskomiteen af det danske Lettre Internationale.[kilde mangler] Fra 2014 sidder hun i jurien for den tyske litteratur fredspris.[kilde mangler]

Litteratur

Göteborg, august 2014

Janne Teller udgav sin første novelle i Berlingske Tidende, da hun var 14 år gammel.[kilde mangler] Janne Tellers litteratur, der hovedsagligt består af romaner og essays, cirkler altid omkring eksistentielle og etiske spørgsmål i livet – og foranlediger ofte intens debat[4].

Debuten som forfatter skete i 1999 med den nutidige nordiske saga Odins ø, om tro og tvivl, om politisk og religiøs ekstremisme. Hun har siden bl.a. udgivet romanerne Kattens tramp[5] (Gyldendal, 2004) om europæisk identitet og betydningen af historie i krig og kærlighed, samt Kom (Gyldendal, 2008) om etik i kunsten og vores moderne tilværelse, fortællingen Afrikanske veje,[6] (Brøndums forlag, 2013) samt novellesamlingen Alt[7] (Dansklærerforeningen, 2013). Hendes seneste bog er essaysamlingen At gå nøgen - 21 essays om kunst, fremmedhed og forsøget på at være menneske [8] (Politikens Forlag, 2018).

Hun har også skrevet bøger for unge: Den eksistentielle Intet (Dansklærerforeningens Forlag, 2000), om en gruppe unges desperate forsøg på at finde en mening med livet, der først blev mødt med stor modstand, men i dag er en international bestseller, der allerede regnes for en nyklassiker[9], belønnet med mange priser, heriblandt den amerikanske Michael L. Printz Honor Award (2011). Intet opera produceret af London Royal Opera og Glyndebourne i England 2016, og opsat bl.a. i Aarhus [10]. Det fiktive essay om flygtningetilværelsen, Hvis der var krig i Norden (Dansklærerforeningens Forlag, 2004) er udgivet i form af et pas.

Janne Teller har modtaget en række litterære legater og priser, bl.a. Statens Kuntsfonds treårige arbejdslegat (2002), Kulturministeriets Børnebogspris 2001[11], den fransksprogede Le Prix Libbylit 2008, samt den amerikanske Michael L.Printz Honor Award (2011). I 2012 modtog hun Teskedsordnen antifanatisme pris, (Sverige) for 'Om det var krig i Norden', i 2013 Peter Pan Prisen, Sølvstjernerne, (Sverige) og I 2014 modtog hun Drassows Fredslegat (Danmark).

Hendes essays dækker generelt eksistentielle og etiske perspektiver af den moderne tilværelse, og inkluderer: Tak skæbnen for historiens byrde, (FAZ Tyskland og Politiken, 2016), Det menneskelige kompas: Når ekstremisme bliver den magnetiske nordpol, (Institute of Art & Ideas, UK, og Information 2016). Mellem linjerne, (Lettre International, Tyskland 2012), Europa, hvem er du? (Politiken, samt Die Welt, 2012), Little brother is watching you, (Cicero, 2010, Tyskland), Kunstens magt, magtens kunst (Politiken, 2009), samt Må Muhammed have barmhjertighed med vores land (Dagbladet Information, 2006).

Bibliografi

Romaner

  • At gå nøgen - 21 essays om kunst, fremmedhed og forsøget på at være menneske - essaysamling (Politikens Forlag 2018)
  • Alt - novellesamling (Hanser 2013 / Dansklæreforeningens forlag 2013)
  • Afrikanske veje - fortælling (Brøndums forlag 2013)
  • Kom – roman (Gyldendal 2008)
  • Kattens tramp – roman (Gyldendal 2004)
  • Hvis der var krig i Norden – fiktionsessay (Dansklæreforeningens forlag 2004)
  • Intet – roman (Dansklæreforeningens forlag 2000 / Gyldendal 2011)
  • Odins ø – roman (Centrum 1999 / Gyldendal 2005)

Essays

  • Må Muhammed have barmhjertighed (Weekendavisen, oktober 2018)
  • Er jeg en europæer? (Der Tagesspiegel, Tyskland, juni 2018)
  • Mellem godt og ondt (Institute of Art and Ideas 2017 / Weekendavisen, jan 2018)
  • Tak skæbnen for historiens byrde, (FAZ Tyskland og Politiken, 2016)
  • Det menneskelige kompas: Når ekstremisme bliver den magnetiske nordpol, (Institute of Art & Ideas, UK, og Information 2016)
  • Europæisk Hygge Arkiveret 28. juni 2018 hos Wayback Machine (Göttinger Tageblatt Sonntag, Germany December 2016)
  • Ode to a Land, (Anthology: American Writers on Palestine, Or Books, 2015)
  • Te med Turgenjev, (FAZ, Germany, Sept 2014)
  • The Golden Future of the Non-Gilded European Youth, (Cicero Magazine, Germany, April 2014)
  • Du hast die Wahl, (Austausch Kulturmagasin, Germany, oct 2013)
  • Schreiben für den jungen Menschen in uns, (Litteraturmachen, Voland&Quist, Germany 2013)
  • Vox Populi: Money Talks, (Max Joseph magazine, Germany, feb 2013)
  • Europa. Wer bist Du? Wer möchtest Du sein?, (Politiken Denmark; Die Welt, Germany, May 2012)
  • Zwischen die Zeilen, (Lettre Internationale, Germany, June 2012)
  • Der Spion Nebenan , (Cicero kultur-magasin, Germany, Jan 2011)
  • Long live Denmark, (Politiken, Denmark, August 2009)
  • Mellem linjerne. Lettre Internationale, Tyskland (2012)
  • Europa, hvem er du og hvad vil du være? Die Welt, Tyskland / Politiken, Danmark. 2012
  • Little Brother is watching you. Cicero, Tyskland / Politiken, Danmark. Januar 2011
  • Kunstens magt, magtens kunst. Politiken, Danmark. Marts 2009
  • Litteratur og Kwalitet. Dansk, Danmark. 2007
  • Må Allah have barmhjertighed med vores land. Dagbladet Information, Danmark. Februar 2006
  • Hvis der var krig i Norden. 2002

Referenceliste

Der er for få eller ingen kildehenvisninger i denne artikel, hvilket er et problem. Du kan hjælpe ved at angive troværdige kilder til de påstande, som fremføres i artiklen.
  1. ^ Forfatterwebs baggrund om Janne Teller der taler om hendes tyske baggrund: https://forfatterweb.dk/oversigt/teller00
  2. ^ Som den første i verden: Hun skriver sin bog om til hvert nyt land, der vil udgive den - politiken.dk
  3. ^ Intet (Nothing) Archives - Andrew Nurnberg Associates International Ltd.Andrew Nurnberg Associates International Ltd
  4. ^ https://www.b.dk/kultur/hun-skubber-med-skarpe-historier
  5. ^ https://www.b.dk/kultur/livet-skal-flaa-i-os
  6. ^ Forfatter: »I Afrika er du hele tiden tæt på døden« - politiken.dk
  7. ^ http://www.information.dk/485671
  8. ^ https://www.politikensforlag.dk/at-ga-noegen/t-1/9788740050127
  9. ^ https://www.b.dk/boeger/den-store-danske-ungdomsroman
  10. ^ Janne Teller-roman bliver til opera: »Gode historier, der vil os noget, kan vi aldrig få nok af« - politiken.dk
  11. ^ "Arkiveret kopi". Arkiveret fra originalen 4. juli 2018. Hentet 4. juli 2018.

Eksterne kilder/henvisninger

Medier brugt på denne side

Ambox important.svg
Exclamation mark for ambox use
Mexico City 2016.jpg
Forfatter/Opretter: RedLissy, Licens: CC BY-SA 4.0
Janne Teller, Mexico City 2016
Janne Teller Göteborg Book Fair 2014.jpg
Forfatter/Opretter: Arild Vågen, Licens: CC BY-SA 4.0
Janne Teller at Göteborg Book Fair 2014.
Janne Teller March 2015.jpg
Forfatter/Opretter: Mirza Herrera, Licens: Attribution
Teller participating at the Feria Internacional de la Lectura de Yucatan during March 2015
Janne Teller in Bogota, Colombia, 2016.jpg
Forfatter/Opretter: RedLissy, Licens: CC BY-SA 4.0
Janne Teller in Bogota, Colombia, 2016