Jan Wouters

Jan Wouters
JanWouters.jpg
Personlig information
Fulde navnJan Jacobus Wouters
Født17. juli 1960 (62 år)
Utrecht, Holland
Højde175 cm.
PositionDefensiv midtbane
Klubinformation
Nuværende
Pensioneret
Seniorkarriere*
ÅrHoldKampe(Mål)
1980–1986FC Utrecht168(21)
1986–1992AFC Ajax150(21)
1992–1994FC Bayern München66(6)
1994–1996PSV Eindhoven52(5)
Total434(55)
Landshold
1982–1994[1]Holland70(4)
Træner for
1996–1997FC Utrecht (assistent)
1997FC Utrecht (midlertidig)
1997–1998AFC Ajax (ungdom)
1998–2000AFC Ajax
2001–2006Rangers (assistent)
2006–2007PSV Eindhoven (assistent)
2007PSV Eindhoven (midlertidig)
2008–2009PSV Eindhoven (assistent)
2009–2011FC Utrecht (assistent)
2011–2014FC Utrecht
2015Kasımpaşa (midlertidig)
2015–Feyenoord (assistent)
* Seniorklubkampe og -mål tælles kun for den hjemlige liga.

† Kampe (mål).

Jan Jacobus Wouters (født 17. juli 1960 i Utrecht, Holland) er en tidligere hollandsk fodboldspiller (midtbane), og europamester med Hollands landshold fra EM i 1988.

Karriere

Wouters startede sin karriere hos FC Utrecht i sin hjemby, hvor han spillede frem til 1986, og var med til at vinde den hollandske pokalturnering i 1985. Han skiftede herefter til AFC Ajax i Amsterdam.[2] Her vandt han i 1990 sit eneste hollandske mesterskab i karrieren. Fra 1991 til 1994 var han på kontrakt hos den tyske Bundesliga-storklub Bayern München, som han blev tysk mester med i 1994. Han sluttede karrieren af med et ophold hos PSV Eindhoven.

Wouters spillede desuden 70 kampe og scorede fire mål for det hollandske landshold, som han debuterede for 10. november 1982 i en venskabskamp mod Frankrig.[3] Han var en del af den hollandske trup, der vandt guld ved EM i 1988 i Vesttyskland.[4] Her spillede han alle hollændernes fem kampe, heriblandt finalesejren over Sovjetunionen. To år spillede han også alle sit lands kampe ved VM i 1990 i Italien.[5]

Wouters deltog ved sin anden EM-slutrunde under EM i 1992 i Sverige. Her var han på banen i alle holdets fire kampe, heriblandt semifinalenederlaget mod Danmark.[6] Han var ikke blandt de hollandske skytter i straffesparkskonkurrencen, som hollænderne tabte. Hans sidste internationale slutrunde med landet var VM i 1994 i USA, hvor han spillede fire af hollændernes fem kampe, blandt andet det dramatiske kvartfinalenederlag til de senere verdensmestre fra Brasilien.[7]

Trænerkarriere

Efter sit karrierestop blev Wouters træner, og har stået i spidsen for sine gamle klubber FC Utrecht, PSV Eindhoven og Ajax.[8]

Titler

Æresdivisionen

KNVB Cup

Bundesligaen

  • 1994 med Bayern München

Pokalvindernes Europa Cup

EM

Referencer

  1. ^ Stokkermans, Karel (16. januar 2009). "Jan Wouters - International Appearances". The Rec.Sport.Soccer Statistics Foundation. Hentet 18. april 2014.
  2. ^ "National-Football-Teams.com: Jan Wouters". Hentet 2014-07-01. (engelsk)
  3. ^ "RSSSF: Jan Wouters". Hentet 2014-07-01. (engelsk)
  4. ^ "1988 European Championship". Hentet 2014-07-01. (engelsk)
  5. ^ "1990 World Cup". Hentet 2014-07-01. (engelsk)
  6. ^ "1992 European Championship". Hentet 2014-07-01. (engelsk)
  7. ^ "1994 World Cup". Hentet 2014-07-01. (engelsk)
  8. ^ "Weltfussball.de: Jan Wouters". Hentet 2014-07-01. (tysk)

Medier brugt på denne side

JanWouters.jpg
Forfatter/Opretter: Lempkesfabriek, Licens: CC BY-SA 3.0
Jan Wouters, PSV Eindhoven. Op de Herdgang