Jan Rudsutak

Jan Rudsutak
Personlig information
Født	3. august 1887 Kursīšu pagasts, Letland
Død	29. juli 1938 (50 år) Moskva, Rusland
Gravsted	Henrettelsespladsen Kommunarka
Politisk parti	Sovjetunionens kommunistiske parti
Uddannelse og virke
Medlem af	Sovjetunionens centrale eksekutivkomité, Centralkomiteens Politbureau i SUKP(b)
Beskæftigelse	Politiker
Deltog i	17. kongres af det Kommunistiske Parti i Sovjetunionen, 10. kongres af det Kommunistiske Parti i Rusland (B), 9. kongres af det Kommunistiske Parti i Rusland (B), 8. kongres af det Kommunistiske Parti i Rusland (B), 5. kongres af det Kommunistiske Parti i Sovjetunionen med flere
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.  [ redigér på Wikidata ]

Jan Ernestovitj Rudsutak (russisk: Ян Эрнестович Рудзутак; lettisk: Jānis Rudzutaks; 3. august 1887 – 29. juli 1938) var en kommunistisk revolutionær og sovjetisk politiker. Rudsutak blev født i Kuldīga i den daværende provins Kurland i Rusland (i dag en del af Letland), som søn af en landarbejder.

I 1903 begyndte han at arbejde på en fabrik i Riga, og to år senere kom han med i Letlands socialdemokratiske arbejderparti. I 1907 blev Jan Rudsutak arresteret på grund af sit politiske arbejde og dømt til ti års tvangsarbejde. Han aftjente dele af straffen i Riga og resten i Butyrka-fængslet i Moskva, han blev løsladt efter Februarrevolutionen i 1917.

Efter at være blevet sat fri havde Rudsutak forskellige hverv i Sovjetunionens kommunistiske parti, statsadministrationen og fagforeningerne. Fra 1924 til 1934 var han folkekommisær for transport (dvs. transportminister) og i 1926 blev Rudsutak viceformand for rådet af folkekommisærer (dvs. vicestatsminister), en stilling han havde til 1937. Fra 1926 til 1932 var han også fuldt medlem af det mægtige Politbureau.

Jan Rudsutak blev arresteret 24. maj 1937, anklaget for Trotskisme og spionage for Nazi-Tyskland. Han blev dømt til døden i en mindre omtalt retssag og henrettet. I 1956 blev sagen mod Rudsutak undersøgt, han blev posthumt frikendt og fik symbolsk sit partimedlemskab tilbage. I sine memoirer påstod Anastas Mikojan at Lenin før sin død foreslog Rudsutak som generalsekretær for kommunistpartiet i stedet for Stalin, Mikojans memoarer er imidlertid det eneste sted hvor dette nævnes.

v d r Sovjetunionens historie Revolutionerne og NEP Den russiske borgerkrig Den Russiske Revolution 1917 Oktoberrevolutionen Den polsk-sovjetiske krig Brest-Litovsk-freden NEP Bund Tjekaen Sovjetunionen i mellemkrigstiden Traktaten om dannelse af Unionen af socialistiske sovjetrepublikker Freden i Tartu (Sovjetunionen–Finland) Riga-freden Japansk-russiske traktat 1925 Komintern Moskvaprocesserne Den store udrensning Gulag Den finsk-sovjetiske ikke-angrebspagt af 1932 Fransk-sovjetiske gensidige bistandspagt af maj 1935 GPU NKVD Sovjetunionen under 2. verdenskrig Sovjetisk-japanske grænsekonflikt Molotov-Ribbentrop-pagten Stavka Østfronten under 2. verdenskrig Katynmassakren Slaget om Moskva Slaget om Stalingrad Operation Uranus Teherankonferencen Jaltakonferencen Potsdamkonferencen Moskvadeklarationen Det tredje slag om Kharkov Operation Bagration Sovjetunionen under den kolde krig Den kolde krig Østblokken Kominform Afstalinisering Det kinesisk-sovjetiske brud Cubakrisen Minsk-aftalen KGB Sovjetunionens fald Sovjetunionens imperialisme Fjernøstlige Republik Holodomor Beskydningen ved Mainila Karelsk-finske SSR Sovjetunionens invasion af Polen i 1939 Vinterkrigen Fredstraktaten i Moskva Fortsættelseskrigen Vyborg–Petrozavodsk-offensiven Slaget i Vyborgbugten (1944) Finske Demokratiske Republik Petsamo Slaget om Petsamo Sovjetunionens besættelse af de baltiske lande Bombardementet af Tallinn under 2. verdenskrig Junideportationer Martsdeportationer DDR Blokaden af Berlin Folkeopstanden 17. juni 1953 Berlinmuren Opstanden i Ungarn Brezjnevdoktrinen Foråret i Prag Den afghansk-sovjetiske krig Den baltiske kæde Comecon Comecon Warszawapagten Warszawapagten Den Røde Hær Sovjetiske kommunister Jurij Andropov Inessa Armand Lavrentij Pavlovitj Berija Leonid Bresjnev Nikolaj Bukharin Pavel Dybenko Felix Dzerzjinskij Mikhail Gorbatjov Andrej Gromyko Genrikh Jagoda Gennadij Janajev Adolf Joffe Lazar Kaganovitj Mikhail Kalinin Lev Kamenev Nikita Khrusjtjov Sergej Kirov Alexandra Kollontai Nadezjda Krupskaja Otto Ville Kuusinen Vladimir Lenin Georgij Malenkov Vjatjeslav Molotov Boris Pugo Jan Rudzutak Aleksej Rykov Eduard Sjevardnadse Josef Stalin Pēteris Stučka Semjon Timosjenko Konstantin Tjernenko Lev Trotskij Aleksandr Vasiljevskij Andrej Vysjinskij Grigorij Zinovjev Andrej Zjdanov Georgij Zjukov Generalsekretærer i Sovjetunionens kommunistiske parti Patriotiske antikommunister Russiske befrielseshær (ROA) Komitéen til befrielse af folkene i Rusland Andrej Vlasov Sovjetiske kunstnere Dmitrij Sjostakovitj Sergej Prokofjev Aram Khatjaturjan Se også: Sovjetunionen