Jan Køpke Christensen

Jan Køpke Christensen
Født9. april 1955 (69 år) Rediger på Wikidata
Løjt Kirkeby, Danmark Rediger på Wikidata
Politisk tilhørsforhold
  • 1974-1998: Fremskridstpartiet
  • 1999-2012: Det Konservative Folkeparti
  • 2012-2016: Venstre
  • 2016-2023 Nye Borgerlige
Uddannelse og virke
BeskæftigelseJournalist, lærer, politiker Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Jan Køpke Christensen (født 9. april 1955 i Løjt Kirkeby) er en dansk journalist, lærer og politiker, der nu er opstillet til blandt andet Folketinget for Nye Borgerlige.

Politisk karriere

Jan Køpke Christensen har gennem sin politiske karriere hørt til fire partier. Han begyndte som medlem af Fremskridtspartiet, skiftede derefter til Konservative Folkeparti og gik videre til Venstre. I efteråret 2016 meldte han sig så ind i Nye Borgerlige.[1]

Som ung blev Jan Køpke Christensen medlem af Fremskridtspartiets Ungdom og formand for foreningen i Aabenraa i 1975-77, fulgt af formandskab for foreningen i Sønderjyllands Amt 1977-80. Han var også medlem af foreningens hovedbestyrelse 1977-79.[2]

Jan Køpke Christensen blev medlem af amtsbestyrelsen i Sønderjyllands Amt for Fremskridspartiet 1984, hvor han sad til 1987. I samme periode var han sekretær for partiet i Aabenraa. Han var medlem af Aabenraa Kommunalbestyrelse fra 1990 og igen i amtsrådet fra 1998.[2]

I 1988 blev han folketingskandidat i Aabenraakredsen, og i 1989 blev han medlem af Folketinget for Fremskridtspartiet; her sad han til 1998. Han var i den periode blandt andet formand for Folketingets Sundhedsudvalg og bestred en række ordførerposter. Han var endvidere partigruppens politiske ordfører 1994-95.[2]

I 1998 meldte han sig ud af Fremskridtspartiet som reaktion på Mogens Glistrups måde at fremføre flygtninge og indvandrerpolitikken og han blev dermed løsgænger i byrådet og amtsrådet. Kort efter forsøgte han at blive medlem af det Konservative Folkeparti, men blev i første omgang ikke accepteret af dette parti.[3] Det ændrede sig dog snart, og fra 1999 var han folketingskandidat for de Konservative.[4] Han var også spidskandidat ved EU-Parlamentsvalget 2009 for Konservative i Sydjyllands Storkreds.[5]

Han trak sig som folketingskandidat for De Konservative i Sydjyllands Storkreds og blev kort efter menigt medlem af Venstre.[6]

I 2016 skiftede Køpke Christensen til Nye Borgerlige. Han var for dette parti kandidat til kommunalbestyrelsen i Aabenraa, kandidat til regionsrådet i Syddanmark samt folketingskandidat i Sydjyllands Storkreds.[7]

Jan Køpke blev ved kommunalvalget i 2021 valgt til Aabenraa Byråd. Her fik Nye Borgerlige fik 6,7% af stemmerne i kommunen svarende til to byrådsposter.[8] I november 2023 forlod Køpke Christensen Nye Borgerlige efter en periode med interne uoverensstemmelser i partiets lokalafdeling i Aabenraa[9] og beskyldninger om krænkende adfærd og pengemisbrug rettet mod Køpke Christensen[10].

Civil karriere

Jan Køpke Christensen er oprindeligt uddannet håndværker. Dernæst Erhvervsskolelærer. Han blev ansat som sådan ved Aabenraa Tekniske Skole i 1978 og fra 1994 på Erhvervsuddannelses Center Syd.[2] Senere ansat som journalist og har arbejdet inden for dette fag ved forskellige medier, bl.a. ALT tv - Aabenraa Lokal TV hvor han også var stationsleder.

Referencer

  1. ^ Abildgaard, Mikkel S. (2. september 2016). "Tidligere toppolitiker fra Løjt melder sig ind i nyt parti". Jydske Vestkysten. Hentet 7. august 2017.
  2. ^ a b c d "Jan Køpke Christensen". ft.dk. marts 1998. Arkiveret fra originalen den 6. juli 2007. Hentet 7. august 2017.{{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: BOT: original-url status ukendt (link)
  3. ^ "De konservative ville ikke have Jan Køpke". Berlingske Tidende. Ritzau. 26. februar 2003. Hentet 7. august 2017.
  4. ^ Svanevik, Jan (26. januar 2012). "Køpke opgiver Folketinget". TV 2 Syd. Arkiveret fra originalen 7. august 2017. Hentet 7. august 2017.
  5. ^ Christensen, Jan Køpke (23. april 2009). "Nedprioriteret EU-valg". Fyns Amts Avis. Hentet 7. august 2017.
  6. ^ Hansen, Kirsten Lund (13. juli 2012). "Jan Køpke skifter parti - igen-igen". Jydske Vestkysten. Hentet 7. august 2017.
  7. ^ "Jan Køpke folketingskandidat for Nye Borgerlige". altinget.dk. 22. december 2016. Hentet 7. august 2017.
  8. ^ Valgresultat Aabenraa - Se valgt Borgmester & Kandidater | DR
  9. ^ Byrådspolitiker melder sig ud af Nye Borgerlige | TV SYD
  10. ^ Krænkelser, pengemisbrug og politianmeldelse: Nye Borgerlige ville have Køpke smidt ud | jv.dk