Jan Frederiksen

Jan Frederiksen
Jan Frederiksen.jpg
Personlig information
Fulde navnJan Frederiksen
Født20. juni 1982 (40 år)
København, Danmark
Højde181 cm
PositionVenstre back
Klubinformation
Nuværende
Pensioneret
Seniorkarriere*
ÅrHoldKampe(Mål)
2000-2001Lyngby8(0)
2002Feyenoord0(0)
2002Excelsior (leje)3(0)
2003-2005FC Midtjylland12(0)
2004-2005Herfølge BK (leje)26(0)
2005-2006Herfølge BK45(1)
2007-2009Randers FC73(1)
2009-2012Brøndby IF47(1)
2012-2013Wisła Kraków12(0)
2013Vejle Boldklub11(0)
2013-2014AB12(0)
Landshold
2001Danmark U/197(0)
2002Danmark U/206(0)
2002-2003Danmark U/212(0)
* Seniorklubkampe og -mål tælles kun for den hjemlige liga.

† Kampe (mål).

Jan E. Frederiksen (født 20. juni 1982 i København) er en tidligere dansk fodboldspiller fra Herlev, der senest spillede for Akademisk Boldklub.

Karriere

Han har i sin karriere repræsenteret Lyngby Boldklub, Excelsior, FC Midtjylland, Herfølge BK, Randers FC og Brøndby IF.

Randers FC

I perioden 2007 til 2009 spillede Frederiksen for Randers FC.[1] Han blev hentet til klubben fra Herfølge BK, der accepterede at han skiftede 6 måneder før hans kontrakt udløb.[2] Herfølge havde ellers i første omgang afvist at lade Frederiksen skifte før kontraktens udløb[3], men nåede efterfølgende til enighed med Randers FC om at lade ham skifte med det samme.

Da kontrakten med Randers FC nærmerede sig sit udløb i sæsonen 2008/09 forhandlede man om en forlængelse, men nåede ikke til enighed[4], hvorefter Frederiksen skrev kontrakt med Brøndby IF.[5]

Jan Frederiksen i sin tid i Randers FC

Brøndby IF

Frederiksen spillede i Brøndby IF fra 2009 til 2012. Han blev hentet til klubben fra Randers FC, hvor hans kontrakt udløb i sommeren 2009. Han havde allerede underskrevet kontrakten med Brøndby IF 6 måneder tidligere og derfor ytret ønske om at skifte til Brøndby øjeblikkeligt[5][6] Det blev dog ikke til et skifte før sommeren 2009, hvor Frederiksen fik debut for Brøndby IF mod estiske Flora Tallinn.[7] Jan Frederiksen slog dog aldrig igennem i Brøndby IF, og forlod klubben da hans kontrakt udløb i 2012.[8]

Wisła Kraków

Efter sæsonen 2011/12 forlod Frederiksen Brøndby IF. Herefter var han rundt til prøvetræning i flere europæiske klubber ligesom han havde kontakt med en klub uden for Europa.[9] Blandt andet var han til prøvetræning i den tyske 2. Bundesligaklub FSV Frankfurt.[10] Det blev dog en prøvetræning i den polske topklub Wisła Kraków[11], der sikrede Frederiksen en kontrakt. Han skrev således i sommeren 2012 under på en etårig kontrakt med klubben.[12] Han stoppede dog allerede i Wisła Kraków efter et halvt år, da han i januar 2013 blev enige med klubben om at ophæve kontrakten.[13]

Vejle Boldklub

Den 22. marts 2013 indgik Frederiksen en aftale med 1. divisionsklubben Vejle Boldklub frem til sommeren 2013. Aftalen kom i stand efter at Frederiksen havde trænet med klubben et par dage for at se forholdene an.[14][15] Opholdet i Vejle Boldklub kom kun til at vare frem til sommeren 2013, hvor han forlod klubben ved kontraktens udløb.[16]

AB

Herefter gik turen til Akademisk Boldklub, hvor Frederiksen i august 2013 indgik en to-årig aftale med klubben.[17] Efter et halvt år i klubben valgte Frederiksen at stoppe for at koncentrere sig om sit job uden for fodbolden.[18]

Referencer

  1. ^ Randers henter Herfølge-spiller bold.dk, 10. januar 2007
  2. ^ Jan Frederiksen skifter med det samme (Webside ikke længere tilgængelig) bold.dk, 18. januar 2007
  3. ^ Herfølge afslog hurtig handel bold.dk, 10. januar 2007
  4. ^ Frederiksen-forhandlinger brudt sammen bold.dk, 18. december 2008
  5. ^ a b Jan Frederiksen skifter til Brøndby bold.dk', 16. januar 2009
  6. ^ Frederiksen vil til Brøndby nu bold.dk, 20. januar 2009
  7. ^ Kent N: God debut for Jan F. bold.dk, 24. juli 2009
  8. ^ Jan F: Skuffet over mig selv bold.dk, 21. juni 2012
  9. ^ Eksotisk mulighed for Jan F. bold.dk, 20. juni 2012
  10. ^ Jan F. besøger FSV Frankfurt bold.dk, 21. juni 2012
  11. ^ Jan F. prøver sig i polsk storklub bold.dk, 24. juli 2012
  12. ^ Jan F. får nummer 55 i Wisla Krakow bold.dk, 8. august 2012
  13. ^ Frederiksen og Wisla afbryder samarbejde bold.dk, 19. januar 2013
  14. ^ VBK skriver med Frederiksen Arkiveret 21. september 2012 hos Wayback Machine Vejle Boldklub, 22. marts 2013
  15. ^ Jan Frederiksen på plads i VBK bold.dk, 22. marts 2013
  16. ^ Jan Frederiksen forlader Vejle bold.dk, 25. juni 2013
  17. ^ AB henter Jan Frederiksen Arkiveret 9. januar 2014 hos Wayback Machine Akademisk Boldklub Gladsaxe, 19. august 2013
  18. ^ Jan F: Ikke definitivt slut bold.dk, 09-01-2014

Eksterne henvisninger

Medier brugt på denne side

Jan Frederiksen.jpg
Forfatter/Opretter: , Licens: CC BY 3.0
Jan Frederiksen
Jan F.JPG
Jan frederiksen